Dårligt vedligehold truer KU's kulturskatte

INTERVIEW - KU har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, men der er brug for at sikre universitetets kulturværdier mod fremtidige skybrud, mener direktøren for Statens Naturhistoriske Museum. Han foreslår en bedre koordinering af de penge, der dækker vedligehold på universitetet.

af Christoffer Zieler

Sommerens skybrud i København satte flere KU-bygninger under vand. Ikke mindst Geologisk Museum, som rummer vigtige forskningsmæssige samlinger. Selv om adskillige medarbejdere afbrød ferien for at redde, hvad de kunne, har regnmasserne ødelagt kulturværdier på Københavns Universitet.

Derfor er den drivvåde sommer en god anledning til at gentænke, hvordan man kan passe på universitetets bygninger, mener Morten Meldgaard, som er direktør for Statens Naturhistoriske Museum, der omfatter flere forskellige adresser i hovedstaden.

»Når der kommer et skybrud, er det klart, at det ikke er særlig godt, at nogle af kloakkerne ikke er i ordentlig stand, eller at dørene ikke er vedligeholdt i en grad, så de holder tæt. Der er mange ting, der kunne have mindsket størrelsen af ulykken, selv om man ikke kunne have forhindret den,« siger Morten Meldgaard.

SE BILLEDER: Geologisk Museum efter skybrud

Manglende sammenhæng

Staten har i de senere år uddelt milliarder til nye laboratorier - hvoraf Københavns Universitet (KU) modtager en god del. Morten Meldgaard glæder sig over de mange ny midler til laboratorierne, men konstaterer samtidig, at der mangler koordinering med den almindelige bygningsvedligeholdelse.

»Hvis du tager Geologisk Museum, som jo er en del af Statens Naturhistoriske Museum, vil du se, at vi har fået funklende og fantastiske laboratorier, men på den anden side af døren er malingen ved at skalle af væggene. Det står i voldsom kontrast til hinanden,« siger Morten Meldgaard.

»Museet har også Kirkeby-rotunden, dekoreret med verdenskunst, men når du går ud af den, er du ved at falde over det løse linoleum på gulvet.«

Lappeløsninger

Ansvaret for bygningerne er delt mellem Universitets- og Bygningsstyrelsen, der ejer de fleste bygninger og står for den ydre vedligeholdelse, og KU selv, der på fakultetsniveau skal varetage den løbende indvendige istandsættelse.

Statens Naturhistoriske Museum er, foruden museum, et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet, så det er ikke direktøren, der enerådigt kan beslutte, at museets bygninger har brug for en overhaling.

»Tendensen på KU er, at man går efter at vedligeholde der, hvor der er mest akutte mangler. Et tag på én bygning og et nedløbsrør på en anden, og så er pengene brugt. Men jeg tror, det kunne svare sig at gøre en bygning færdig og lade den fremstå som en helhed,« siger Morten Meldgaard.

Vedligehold for borgernes skyld

Han peger på, at museumsbygningerne ikke udelukkende er forskningsenheder for KU's ansatte.

»Vi har en forpligtelse over for publikum, altså nationen, til at fremstå som et flot og veldrevet museum. Og som det er nu, er det lidt problematisk at vise museet frem, fordi det er meget uensartet i sin vedligeholdelsestilstand.«

»Det er ikke universitetets skyld, om jeg så må sige, det er mere et spørgsmål om at organisere tingene mest hensigtsmæssigt, og skybruddet er en anledning til at tænke over, hvordan vi kan gøre tingene bedre,« slutter Morten Meldgaard.

Om få år er det planen, at et spritnyt naturhistorisk museum skal åbne ved Botanisk Have. En arkitektkonkurrence skal afgøre dets endelige udformning, og Morten Meldgaard har sørget for, at konkurrencebetingelserne nu dikterer, at de nye bygninger skal designes til at kunne modstå store regnmængder.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del