Connie, klimaet og KU

De globale klimaændringer skal vi gøre noget ved nu. Ikke i morgen, men i dag. Det var budskabet fra miljøminister Connie Hedegaard da hun talte på Københavns Universitets miljødag

af Kristoffer Holm Pedersen

>»Er du træt af sydens sne og slud / kom til det varme nord / kom til Costa Kalundborg / hvor de slanke palmer står / og svajer blidt i brisen / bag Jens Hansens bondegård.« Det er en som altid veloplagt prorektor Lykke Friis der med et citat fra Shubiduas klassiker ’Costa Kalundborg’ byder velkommen til de godt hundrede studerende og ansatte på Københavns Universitet der har sat deres fredag formiddag af til at mødes med miljøminister Connie Hedegaard i universitetets festsal. Hun skal tale om miljøet og de globale klimaændringer og om hvad vi som enkeltpersoner og som universitet kan gøre ved dem. Og det står hurtigt klart at udfordringerne og problemerne er mange. Men også at det bestemt er muligt at gøre noget ved dem hvis bare vi handler hurtigt.

De rige skal gå forrest
Det første punkt Connie Hedegaard berører, er nødvendigheden af at de rige lande med USA og EU i spidsen går foran i klimakampen og forpligter sig til at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Gør vi ikke det, kan vi ikke forvente at udviklingslandene gør det, siger hun. Hun peger på den store vækst som udviklingslande som Kina, Indien og Brasilien står overfor og de problemer det vil medføre. I løbet af de næste 25 år vil det globale forbrug blive firedoblet hvilket i høj grad skyldes øget velstand og vækst i udviklingslandene. »Men løsningen er ikke at stoppe denne vækst. Det mener jeg ikke er etisk muligt. I dag findes der cirka 1,7 milliard kinesere i verden. En milliard af dem er endnu ikke oppe på vores levestandard, men håber på at komme det. At det sker uden at vi ødelægger miljøet, bliver en kæmpe udfordring,« siger Connie Hede-gaard. I stedet for at begrænse den globale vækst peger Connie Hedegaard på teknologiske løsninger for at dæmme op for klimaændringerne. Vi har nemlig teknologien til at gøre noget ved dem. Nu skal vi bare beslutte os for at gøre det, og gøre det hurtigt. »Det kommer til at koste verdenssamfundet rigtig mange penge at standse klimaændringerne. Man regner med omkring tre procent af verdens BNP i 2030. Men de økonomiske omkostninger ved at lade stå til er meget større end hvis vi griber ind nu,« slår Connie Hedegaard fast

Frem med forskerne
Efter miljøministerens oplæg er det tid til spørgsmål fra salen, og det skorter ikke på spørgelyst. Det viser sig at spørgerne generelt er meget begejstrede for Connie Hedegaard, mens de er mere tvivlende over for den regering hun repræsenterer. Er »de gamle mænd« i regeringen virkelig villige til at betale den pris som en ordentlig miljøindsats kræver, spørges der. Rektor Ralf Hemmingsen får mikrofonen og spørger hvordan miljøministeren bedst forestiller sig at man samler al den teknologiske viden som miljøministeren jo allerede påstår findes, så den lettest bliver brugbar? Connie Hedegaard foreslår at man opretter et forum hvor idéudveksling mellem politikere og forskere kan finde sted. Hvis forskerne har gode idéer til nye løsninger eller teknologier, er de mere end velkomne til at komme frem med dem, siger Connie Hedegaard og opfordrer forskerne til at komme med flere udmeldinger og ideer.
»Hvor skulle vi politikere ellers få nye ting at vide fra?« spørger hun.

Bæredygtighedspiloter
Efter debatten har Rektoratet, Grøn Agenda og Studenterrådet inviteret til møde i Munkekælderen hvor KU’s muligheder som Grøn Campus bliver diskuteret. Adam Bank Lentz fra Foreningen for Naturressourcestuderende på LIFE foreslår at man opretter et ’Bæredygtighedskontor’ på KU der kan varetage alle universitetets miljøspørgsmål. Det skal have reel indflydelse og beslutningsdygtighed og implementeres i universitetets strategi, siger han. Det forslag er Frederik Noltenius Busck fra Grøn Agenda begejstret for. Han betoner dog det vigtige i stadig at involvere de studerende i universitetets miljøpolitik og ikke lukke den inde på et kontor.
Prorektor Lykke Friis er ikke meget for at oprette et helt nyt bæredygtighedskontor. Det vil være spild af tid, mener hun. I stedet foreslår hun at indbygge det i de allerede eksisterende campus-grupper og supplerede det med en såkaldt grøn campusstafet.

Campusstafetten er Adam Bank Lentz positiv over for. Men han understreger samtidig nødvendigheden af at miljøet tænkes som en helhed. KU skal være et fyrtårn der faciliterer en grøn forandring i samfundet, siger han. Han introducerer det elegante begreb ’bæredygtighedspiloter’ og fortæller at KU faktisk kan lære meget af hvordan de gør i Kina. »I Kina har de indført obligatoriske kurser i bæredygtighed for alle universitetsstuderende. Så kan man spørge: hvad har fx teologi med bæredygtighed at gøre? Men på den måde bliver bæredygtighed indarbejdet i alle de kandidater der kommer ud af universiteterne. Så det er større end campus, det her. Det giver genlyd i samfundet.« Den slags målrettet miljøarbejde kan også ske på Københavns Universitet. Vi har, ifølge Connie Hedegaard, teknologien, viden og viljen. Nu skal det bare gøres.

• Send
• Del