Centre skal være lokomotiver for vækst

Hvordan er fordelingen mellem basismidler og eksterne midler på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund)i dag?

»Over halvdelen af budgettet på Sund er nu eksterne midler. Til sammenligning udgjorde basismidlerne to tredjedele og de eksterne indtægter en tredjedel af budgettet, da jeg tiltrådte som dekan i 2005. Det var netop i de dage, da globaliseringsforliget blev vedtaget. Det fastslog, at universiteterne i højere grad skulle basere sig på eksterne midler for op mod 50 procent, og det er jo faktisk det, vi er vidne til.«

»Den nye økonomi er blevet diskuteret på medarbejdermøder. Hvordan udnytter vi de muligheder, vi har, til at skaffe midler til flere forskere og bedre forhold til de nuværende? Hvordan skaffer vi penge til infrastruktur, for der er jo ingen ekstra penge til, at forskerne kan købe apparatur, da det ligger uden for basismidlerne. Der foregår et stort, konsekvent og målrettet arbejde med at forsøge at lave nogle gode rammer på universitetet, der gør at forskerne kan få deres ansøgninger af sted på en god måde.«

Ingen fare for A- og B-hold

Giver udviklingen ikke en fare for opdeling mellem et A-hold på eksterne midler og et B-hold på basismidler?

»Større forskningsmidler er altid blevet uddelt på baggrund af kvalitet. At det snart er sådan, at man kan blive fastansat for eksterne midler, er faktisk noget vi har drøftet i flere år i både Fakultetets Samarbejdsudvalg og i Hovedsamarbejdsudvalget, og som medarbejdernes repræsentanter beder om. Jeg tror iøvrigt også, at unge udenlandske forskere, der kommer hertil, siger: ”Fastansættelse! Det kender vi slet ikke til. Vi vil være glade for at have en horisont på fem-syv år”.«

Bliver det sådan i fremtiden på KU?

»Det er svært at svare på. Vi er jo meget glade for metabolismebevillingen fra Novo Nordisk Fonden, fordi den udbetales over en periode på ti år. Det betyder, at du kan gå ind som adjunkt og nå at blive lektor, hvorefter du kan rejse et andet sted hen og blive professor. Eller du kan starte hvor som helst i din karriere. Vi kan få tydeligere karriereforløb, fordi man ikke er usikker på, om der er penge om to år.«

Bliver der også tale om projektansættelse af TAP-medarbejdere på det nye center?

»Ja, det kan det blive. I Samarbejdsudvalget har vi haft nogle drøftelser, som endnu ikke er afsluttet, om at se med positive øjne på, at de bliver fastansatte. Den laborant, der bliver ansat i et tidsbegrænset projekt, kan måske få en permanent stilling alligevel, selv om de eksterne midler til det pågældende projekt udløber efter fem eller ti år.

Skal medarbejderne på Hagedorn Research Institute aflønnes efter højere tariffer end de gængse, når de bliver overflyttet til KU sammen med deres forskningschef Oluf Borbye Pedersen?

»Der er ikke taget endelig stilling til, hvordan hele denne proces skal foregå. Men hovedparten kommer til at søge stillingerne efter opslag. Når man som forsker kommer fra Århus, Lund eller New York, kan man måske godt tænke sig at tage nogle af sine gamle medarbejdere med sig, fordi de kender det pågældende forskningsområde. Det er for eksempel vigtigt at anerkende, at ens laboranter tit er dem, der har den nødvendige teknologiske viden. Det er vi ved at finde en løsning på nu, men jeg ved simpelthen ikke, hvad medarbejderne på Hagedorn får i løn.«

Samme lønpolitik for hele KU

Men skal der være forskellig lønstruktur mellem den ordinære virksomhed og den eksternt finansierede virksomhed?

»Løn- og ansættelsesvilkår er principielt de samme for alle på KU, men det er det klart, at der finder nogle forhandlinger sted. Det foregår ligesom med de folk, der er ansat i for eksempel grundforskningscentrene. Det er klart, at hvis du headhunter en topforsker fra udlandet, så får vedkommende måske mere i løn end en tilsvarende professor på KU. Men hele det arbejde foregår lige nu.«

Er det et problem, at KU ikke kan konkurrere med det private om lønninger?

»Det er ikke det kun er et spørgsmål om lønforskelle mellem det private og det offentlige, men mellem forskellige organisationer verden over. Vi har allerede med Ny løn mulighed for at give nogle mere i hyre end naboen. Det redskab er på plads. Men det klart, at vi også har en lønpolitik på KU. Det skal jo ikke være sådan, at den ene laborant i en afdeling får langt under 400.000 kroner i løn, mens en anden på et center får langt over 900.000 kroner.«

Vil koncentrationen af de bedste forskere på centre uden undervisningsforpligtelse ikke underminere den forskningsbaserede undervisning på den ordinære uddannelse?

»Centrene skal skam også bidrage til undervisningen. Vi har over 1.000 ph.d.-studerende og 4.000 bachelor- og kandidatstuderende, så der vil være mange områder, hvor forskerne på centrene vil blive trukket ind. Det vil for eksempel være helt ideelt for de unge bachelorstuderende at gå sammen med de mange adjunkter og unge postdoc’er i laboratorierne. Medarbejderne ved centrene kommer således til at spille en stadig større rolle i den ordinære undervisning – og jeg vil gerne fremhæve, at netop sammenkædningen af frontforskning og uddannelse er særkendet ved de mest attraktive universiteter i verden.

Lurmærket metabolismeforskning

Så du frygter ikke, at centrene udvikler sig til isolerede siloer?

»Nej, ledelsen arbejder for det stik modsatte. Det drejer sig om at få centrene til at være vækstlokomotiver, der kan trække andet med sig og dermed få det samlede fakultet og universitet til at køre videre med endnu bedre kvalitet, end det gjorde før. I stedet for at være ked af udviklingen, skal vi forsøge at bruge midlerne og mulighederne på en måde, som gør at uddannelse og forskning samlet løfter sig – selvfølgelig inden for det felt, der er givet penge til.
Ligesom i proteincentret. Og hvad der ikke foregår af mangfoldige ting i proteincentret, det er jo helt fantastisk. Sidste år fik de tiltrukket 30-40 millioner kroner ekstra i midler til forskning. Det betyder, at når man søsætter et center, så tiltrækker dets forskere mere kompetence, der bliver ansat flere medarbejdere, man får større netværk, og på den måde løfter mulighederne sig for alle.«

Hvordan vil store bevillinger som Novo Nordisk Fondens donation til et nyt metabolismecenter påvirke rammerne for, hvad der i øvrigt forskes i på Sund?

»Metabolisme-bevillingen er et eksempel på alt andet end styring. Metabolisme handler om hele spektret omkring fedme og stofskifte. Det er både hjernen, mæthedsfornemmelse og tarmen, så det er virkelig meget bredt. Det er klart, at Danmark og København lige siden August Krogh og hans kone kom hjem med insulinen i begyndelsen af det 20. århundrede har været et arnested for hele dette forskningsfelt. Det er en profil og et brand, vi skal forsøge at understøtte i stedet for at give os i kast med ti nye ting, hvor vi alligevel bare bliver nummer sjok.
Vi skal prøve at styrke det, vi er stærke til i forvejen, samtidig med at der skal være plads til alt muligt spirende og nyt. Og så skal vi også have plads til bredden, fordi vi stadig skal undervise i mange forskellige discipliner. Det er i virkeligheden en blanding af mange forskellige aktiviteter, som alle skal passes og holdes i gang.
Forskningsrådene har jo også ændret sig mod færre og større bevillinger, så hvordan vi får skaffet midler til dem, der ikke er med i enten det ene eller andet eller fjerde projekt, er en udfordring vi bruger og fremover skal bruge rigtig meget tid på at diskutere. Derfor taler ledelsen også hele tiden om behovet for flere basismidler«
clba@adm.ku.dk rjb@adm.ku.dk