Byg fremtiden i Lego

17/11-09 kl. 17:40 Politik
Lego Billede: Cecilie Hestbæk VISUALISERET ENERGI - En regions forbrug af energi til forskellige sektorer bygges med legoklodser. Hver klods svarer til energiækvivalenten af 10 olietankere.

KLIMAKLODSER - 120 studerende har 17. og 18. november leget med Lego i Festsalen ved Københavns Universitet. Men ikke for sjov – meningen er, at de danske og udenlandske studerende skal bygge og spille sig frem til et realistisk bud på en grønnere energiforsyning til Europa i fremtiden

af Cecilie Hestbæk

’RETHINK our energy future’ hedder arrangementet, som er resultatet af et samarbejde mellem studenterorganisationen Energy Crossroads og Københavns Universitet. Det alternative forhandlingsmøde om fremtidens energiforsyning løb af stablen 17. og 18. november som en kombination af oplæg fra energieksperter og andre fagfolk, diskussion og spil.

Forhandlingsspillet, der spilles af de studerende, er udviklet af en lille gruppe fortrinsvis ingeniør-studerende fra Energy Crossroads. Spillet består af legoklodser, som repræsenterer forskellige energikilder, og en række ’policy cards’ der repræsenterer de socioøkonomiske konsekvenser af forskellige løsninger.

På den måde kan spillerne modellere et energiscenarie for 2030: Hvordan skal forskellige dele af Europa få energi – og hvilke politiske løsninger vil det kræve? Hvad vil det betyde for udledningen af CO2 – og vil det måske føre til andre typer af forurening?

Politiske optaktsforhandlinger

Arrangementet er planlagt som optakt til klimatopmødet i december, og fokus er derfor på CO2-udledning. Men en af de frivillige arrangører fra Energy Crossroads, Thomas Leth, fortæller hvordan deltagerne selv skal tage stilling til, hvad der er vigtigt:

»Vi lægger ikke op til én løsning. Deltagerne forhandler sig selv frem til, hvor stor en reduktion af CO2-udledninger de ønsker, hvilke andre energikilder de vil bruge i stedet og så videre.«

Hver legoklods svarer til energiækvivalenten af 10 olietankere, og grupperne arbejder med lommeregnere, fiktive investeringslån i banken og reelle tal for, hvor effektive forskellige typer energi er.

Derfor er der i hver af de 24 grupper mindst én ingeniør, som kan hjælpe med at holde styr på de avancerede energibegreber. Thomas Leth, som selv er statskundskabs- og historiestuderende, glæder sig dog til spillets dag 2. Her skiftes udregninger og klodser ud med politiske forhandlinger, når gruppernes regionplaner skal forenes til én samlet vision for hele Europas energiforsyning i 2030.

Målet er COP15

Et af målene for ’RETHINK our energy future’ er en række konkrete anbefalinger, som grupperne kan sende til en relevant politisk autoritet, der har mulighed for at implementere nogle af løsningerne.

»Og så håber vi også, at vi får mulighed for at vise vores resultater på COP15. Det vil sende et signal til politikerne om, at der er en offentlighed der kan og vil gøre noget vil de her udfordringer,« siger Thomas Leth.

Det er dog ikke alle deltagerne som tror på, at det er realistisk at få politikerne til at lytte til en gruppe studerende. Amalie Winge studerer dansk og engelsk, og er mest med til arrangementet for at lære mere om klimaproblematikken. »Ærlig talt ved jeg ikke, hvor stor en rolle det her vil spille til COP15. Jeg tror mere på den uddannende kraft i det – på trods af alt det, der står om klima i medierne, har det virket rimelig uigennemsigtigt for mig. Det her er dejlig konkret.«

Ringe i vand

Men hvad nytter det så, at 120 studerende lærer noget konkret om energikilder og klima?

»Jeg tror, at det er vigtigt at tænke på det her som ringe i vandet. Nu er vi 120 studerende, der går ud og fortæller vores venner om, hvad vi har lært her.« siger Amalie Winge.

Det er Thomas Leth enig i: »Jeg tror, at det rykker. At det er inspirerende at komme her – og at man lærer selv at tænke nogle løsninger.«

Om visionerne om en grønnere energiudvikling for Europa i løbet af de næste 20 år bliver virkelighed, er ikke til at sige. Om politikerne på COP15 vil lytte til resultaterne fra ’RETHINK our energy future’, vil vise sig om et par uger.

Foreløbig er det sikkert, at 60 danske og 60 udenlandske studerende har oplevet en vinkel på energi- og klimaproblematikker, som kun kan virke helbredende for klimakvalmen.

uni-avis@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
03/02-12 kl. 11:45 Debat

»Det ta’r kun fem minutter«

REPLIK - Det er en myte, at det tager halvandet år at komme ud at studere, skriver chef for Det Internationale Kontor på KU John E. Andersen i et svar til historiestuderende Mirco Reimer. Han har også en god forklaring på, hvorfor karakterer ikke kan overføres direkte fra udlandet.

Læs også:
Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet?
03/02-12 kl. 10:00 Politik

Tyskerne måber over fattige Sofie

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Tyskerne måber over fattige Sofie - Studerende uden praktik ender sidst i jobkøen - Danmarks Grundforskningsfond giver 60 mio. til arktisforskning - Læserbrev: 1.000 pct. nye afgifter på tidsskrifter fra USA

Dyreforsøg
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Farma / Life / Nat / Sund

»Du kan ikke være for god ved dyrene«

OMSORG - Professor Jann Hau, leder af Afdeling for Eksperimentel Medicin, har det daglige ansvar for mellem 30.000 og 50.000 forsøgsdyr på Sundhedsvidenskab. Det kan ikke undgås, at dyr i visse forsøg har smerter, og alle ender med at blive aflivet, men de skal alligevel have et godt liv, mener han.

Poul Behrendt - dobbeltkontrakten
03/02-12 kl. 09:17 Videnskab / Hum

Litteraturforskeren der ser dobbelt

INTERVIEW - Rygtet om forfatterens død er stærkt overdrevet, for forfatterne henter nyt liv i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Et fantastisk sted uden for lands lov og ret, fortæller Poul Behrendt, nyslået adjungeret professor.

Ole Kim Hansen
02/02-12 kl. 10:49 Debat

Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

SYNSPUNKT - KU's over 4.000 videnskabsfolk skal nu bruge arbejdstid på et nyt tidskrævende login for at læse tidsskrifter, så universitetet kan få nogle flere statistikker at fordele ressourcer efter. Djøf-øvelse, mener lektor.

Fakler
02/02-12 kl. 09:42 Politik

Da studenterpolitikerne blev tjekkede

AKTIVISME - Med en disciplineret organisation og politisk håndværk, der ligner Folketinget på en god dag , er der sket noget i det studenterpolitiske miljø. Eller også er det virkeligheden, der har forandret sig. Nutidens studenterpolitiker ligner i hvert fald statsminister Helle Thorning mere, end Helle Thorning selv gjorde, da hun lavede politik på KU for 20 år siden.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk