Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Borgerlige Studerende vil gøre op med studenterklynk

POLITIK - Studerende med borgerligt-liberale synspunkter føler sig hjemløse i Studenterrådet, mener stifterne af den ny forening Borgerlige Studerende. De vil have en national debat om uddannelsespolitik, der ikke er præget af studerendes klynk og kampen for at fastholde privilegier.

Der findes allerede mindst én betydende borgerlig studenterforening på KU, nemlig Konservative Studerende. Men nu gør Borgerlige Studerende forsøget på at stifte en ny, spørgsmålet er hvorfor?

»Mange af os er ikke konservative, og vi mener ikke nødvendigvis det, Konservative Studerende mener,« siger formand for Borgerlige Studerende Nicolai Svejgaard Poulsen.

Vi påstår ikke at være et elevråd

Den nystiftede forening skiller sig også ud, fordi den – modsat de konservative – holder sig fra at udfordre ‘monolitten’ Studenterrådet i kampen om indflydelse på Københavns Universitet ved hjælp af pladser i studienævn, bestyrelse osv. I stedet skal energien bruges på at deltage i den uddannelsespolitiske debat på landsplan.

Borgerlige Studerende er dog stadig klar til at gå i clinch med Studenterrådet, som de opfatter som venstreorienteret og sparke til Rådets ideologiske myretuer.

»Man møder Studenterrådet som et ‘elevråd’, når man begynder på universitetet,« siger næstformand Andrea Petersen. »Men jeg ved, at mange ikke føler sig repræsenterede i Studenterrådet, og at borgerlige studerende, der prøver at engagere sig, møder meget stor modstand.«

»Selv om flertallet af studerende ifølge meningsmålinger faktisk støtter borgerlige partier,« tilføjer Nicolai.

Du skal betale for din uddannelse

Står det til Nicolai og Andrea, skal SU-systemet laves om til en låneordning, og det skal koste penge at studere.

Ifølge Nicolai Svejgaard Poulsen vil det gøre studerende mere opmærksomme på, hvad de får, og ansvarliggøre dem.

»Vi synes godt, man kunne indføre en symbolsk betaling på nogle få tusind kroner årligt, ikke noget nogen ikke ville kunne finansiere,« siger han. »Hvis det, man får ud af at studere, ikke står mål med denne lille udgift, kan man overveje, om man læser det rigtige,« siger han.

»Vi har efterhånden kollektiviseret uddannelsessystemet så meget, at det nærmest er blevet en statslig opgave at få folk ud af sengen om morgenen.«

Regeringens reformer hviler på forkert præmis

Staten skulle i det hele taget blande sig mindre, hvis det stod til Borgerlige Studerende. Regeringens aktuelle universitetspolitik er for eksempel præget af totale fejlskud. Det gælder både Fremdriftsreformen, der skal tvinge studerende til at uddanne sig hurtigere, og dimensioneringen, der skal tvinge dem til at studere de fag, arbejdsmarkedet efterspørger.

Reformerne berøver de studerende muligheden for selv at træffe kvalificerede studievalg, mener Nicolai Svejgaard Poulsen, og den bureaukratiske model har grimme bivirkninger.

»Behovet for fleksibilitet for studerende med handicap er for eksempel ikke tænkt ind i Fremdriftsreformen fra begyndelsen,« siger han. »Jeg ved, at mange stadig ikke ved, om de er købt eller solgt.«

Universiteterne som institutioner kunne også godt bruge lidt selvstændighed, mener Nicolai og Andrea. Hvorfor ikke vedtage bevillinger til uddannelse og forskning for de næste 20 år? spørger de. Så kunne universiteterne selv disponere og planlægge deres aktiviteter.

Agitation, der virker latterlig

De dårlige beslutninger udgår dog ikke kun fra Christiansborg. Politikernes impuls til at beslutte hen over hovedet på de studerende, bliver nemlig kun stærkere, når de studerendes repræsentanter i Studenterrådet, Danske Studerendes Fællesråd eller, senest, foreningen ‘Et andet universitet’ agiterer, som de gør, mener Borgerlige Studerende.

»Studenterrådets medlemmer har jo ikke kunnet forhindre de monstre, som Fremdriftsreformen og Dimensioneringen er,« siger Nicolai Svejgaard Poulsen, som mener, at studenterpolitik ofte bliver ført på forskruede præmisser.

»Når studerende bruger plakater fra sit-ins under racedebatten i 1960’ernes USA til at understrege deres synspunkter i dag, lukker magthaverne af,« siger han. »Alle andre ryster jo på hovedet af sammenligningen.«

»Man fornemmer, at de studerende i Studenterrådet og Et andet universitet er lidt stolte over at gøre, som man gjorde i 1968,« tilføjer Andrea Petersen.

»De artikler af studerende, man læser i Politiken, er jo også det samme klynk om og om igen om nogle privilegier, som man grundlæggende ikke bare har ret til,« siger hun.

»Klynkeriet fra studerende er manglende respekt for andre. Det er trods alt den tømrer, man gik ud af 9. klasse sammen med, der skal betale for, at man kan få en uddannelse. De studerende har det bedre end 99 procent af verdens befolkning.«

chz@adm.ku.dk

Seneste