Biblioteksbesparelser endt i sort hul

FREMTIDENS BIBLIOTEK - Billigere og bedre biblioteker for pengene var målet med KUBIS-samarbejdet mellem universitetet og Det Kongelige Bibliotek. Men flere institutter har nedlagt deres bibliotek og brugt pengene til at fylde huller i deres skrantende økonomi.

af Claus Baggersgaard

Biblioteker er blevet nedlagt og bibliotekarer afskediget, men besparelserne er ikke blevet brugt til at forbedre servicen og skaffe bedre materialer i form af adgang til flere elektroniske bøger og tidsskrifter for de studerende og forskerne på Københavns Universitet (KU), viser en ny evalueringsrapport.

Forbedret service og adgang til flere ressourcer var ellers netop tanken med KUBIS-samarbejdet mellem KU og Det Kongelige Bibliotek (KB).

Ifølge universitetsbibliotekar Michael Cotta-Schønberg, der er chef for KUBIS, drejer det sig om »ikke ubetydelige beløb,« der allerede er sparet i forbindelse med nedskæringer på fakulteter og institutter, og der er udsigt til yderligere besparelser i år – også på budgettet for Københavns Universitetsbibliotek (under KB).

Institutbiblioteker nedlagt

Reduktionerne er mange. Institutbibliotekerne ved Biologisk Institut, Geo-centret, Kemisk Institut og Institut for Folkesundhed er nedlagt. Institutbibliotekerne ved Datalogisk Institut og Statens Naturhistoriske Museum er blevet stærkt reducerede. Panum Biblioteket er omdannet til studiecenter. Det Biovidenskabelige Fakultet (Life) har nedlagt otte stillinger ved biblioteksfunktionen, svarende til en tredjedel af personalet.

»Jeg må konstatere, at pengene ikke er gået til mere elektronisk bibliotek, men til at løse institutternes økonomiske problemer. Der er pres på ressourcerne, og ledelserne opfatter tydeligvis bibliotekerne som et område, der også kan spares på, blandt andet fordi mere og mere bliver elektronisk. Men licenser til tidsskrifter online er dyre, og alene prisstigningerne udgør i dag et meget stort problem for KUBIS,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Han tilføjer, at han er helt tryg ved institutter og fakulteters prioritering af deres ressourcer: en besparelse på biblioteket kan være nødvendig for at holde på en forsker eller underviser, som man ellers måtte afskedige.

Kritiske ansatte

De KU-ansatte, der er blevet en del af KUBIS, er i evalueringen af samarbejdets første to år blevet spurgt, hvordan de har oplevet overgangen.

Det nye partnerskab er ikke ren idyl, viser besvarelserne. Således har 67 procent af de ansatte ikke oplevet et kvalitetsløft i materialeanskaffelsen. Bedre materialer var ellers netop hjørnestenen i samarbejdet.

Ole Jørgensen, tillidsrepræsentant for bibliotekarerne, peger på, at Københavns Universitetsbiblioteks budget til indkøb af bøger er blevet skåret fra godt syv millioner kroner i 2010 til godt fem millioner kroner i år med henvisning til den dårlige økonomi.

Åbningstiderne på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek og Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek bliver også ramt. Sidstnævnte vil fremover lukke en time tidligere hver dag undtagen fredag, så det går den forkerte vej.

Ole Jørgensen mener dog, at det største problem er, at KU bruger KUBIS-samarbejdet som påskud til at lukke bibliotekerne lokalt på institutterne.

Han siger, at kun ved at stå midt i fagområdet med den daglige kontakt til forskere og studerende kan man opbygge en platform for organisation og formidling af et fags viden.

»KU kan selvsagt ikke være tjent med, at medarbejderne har en mangelfuld viden om videnorganisation og videnformidling, men den biblioteksfaglige kompetence forsvinder fra KU med lukningen af institutbibliotekerne og nedprioritering af hele universitetsbiblioteket. Jeg må advare om, at det kun tager et øjeblik at smadre, hvad det har taget os mange år at opbygge,« siger Ole Jørgensen.

Slør i arbejdsglæden

Godt 64 procent af medarbejderne føler heller ikke større arbejdsglæde efter KUBIS er oprettet, og mere end halvdelen mener ikke, at den nuværende samarbejdsmodel er optimal. Den delte ledelse, hvor medarbejderne på det faglige område refererer til fakultetsbibliotekaren og på det personalemæssige og økonomiske til institutlederen, giver ligeledes problemer, svarer mere end halvdelen.

Tillidsrepræsentanterne konkluderer, at svarene er udtryk for, at bibliotekarerne i dag føler sig længere væk fra de faglige miljøer på institutterne; at de ikke længere har den direkte kontakt til forskerne; og at der mangler dialog mellem dem og ledelsen og de to ledelser imellem.

»Det handler dybest set om manglende kommunikation, og om at lederne i begge lejre ikke vil tage ansvar. Det gør, at medarbejderne føler, at de befinder sig i en slags ingenmandsland. Vi ønsker en samarbejdsstruktur, så medarbejderne kan være glade og tilfredse, men det viser besvarelserne, at en stor del ikke er,« siger HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand, som har siddet i styregruppen, der har evalueret KUBIS.

De ansatte ønsker derfor at der oprettes et lokalt samarbejdsudvalg for KUBIS. Det har KU-ledelsen i første omgang afvist, men har dog givet tilsagn om at drøfte sagen med KB's ledelse.

Forbedringer for brugerne

Michael Cotta-Schønberg peger på, at det trods nedskæringerne er lykkedes at skabe en række forbedringer til glæde for de studerende og forskerne, fordi de ansatte har arbejdet hårdt for at få KUBIS til at fungere.

Der er foretaget en gennemgribende omlægning af licenser til elektroniske tidsskrifter, så langt flere på universitetet nu har adgang. Brugen af de elektroniske videnressourcer stiger fortsat, og cirka 50 separate onlinekataloger med materialer er i dag samlet i et stort fælleskatalog ved navn Rex, så de er blevet synlige og tilgængelige for alle på KU.

Cirka 87 procent af de ansatte mener, at den fælles onlineadgang har været en god ide.

Bibliotekernes åbningstid er de fleste steder udvidet markant, så de er oppe på 70 timer om ugen, og antallet af studiepladser er øget med 40 procent, så der nu er 2.660 pladser i alt. Endelig har fakulteterne og rektor besluttet, at alle trykte materialer anskaffet for KU-midler skal være tilgængelige for alle KU-ansatte og studerende.

Ifølge universitetsbibliotekaren viser undersøgelser da også en rimelig grad af tilfredshed blandt brugerne af KUBIS-bibliotekerne.

Det mener de studerende

Formanden for Studenterrådet på KU, Ea Busch-Petersen, advarer mod, at KUBIS udvikler sig til en camoufleret spareøvelse og mener, at det er ærgerligt, hvis institutterne har brugt de penge de har sparet på KUBIS til andet end bibliotekerne.

Effekterne har dog overvejende været positive, og forholdene er blevet bedre for de studerende, der er særligt glade for etableringen af Rex og de længere åbningstider.

»Vi kunne godt tænke os endnu længere åbningstider, så fakulteterne kan udvikle sig til rigtige campusområder, hvor de studerende også kan opholde sig om aftenen og i weekenden,« siger studenterrådsformanden.

Slut med institutbiblioteket

Michael Cotta-Schønberg mener, at det er nødvendigt, at KUBIS-samarbejdet fortsætter, hvis KU skal leve op til de krav brugerne vil stille til biblioteket i fremtiden.

Folk forventer adgang til materialerne hjemme fra deres computer, så det universitetsbibliotek, der toner frem i horisonten er et stort universitets-tværgående digitalt bibliotek, og de lokale samlinger af trykt litteratur vil efterhånden være overflødige. Det traditionelle institutbibliotek vil derfor forsvinde i løbet af de næste 10-15 år, mener han.

Han håber dog, at institutterne vil bevare et antal bibliotekarer lokalt forankret i de faglige miljøer som informationsspecialister, der understøtter institutternes forskning og undervisning.

»Vi biblioteksfolk har et overlevelsesinstinkt som alle andre mennesker, der gør, at vi vil bevare vores institution, som vi kender den, men udviklingen stopper ikke, så vi har valget mellem at være bagtrop eller være med til at præge fremtiden,« siger Michael Cotta-Schønberg.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del