Bestyrelsesmedlemmer revser fusionsproces

Hvis de eksterne medlemmer af bestyrelsen for Københavns Universitet (KU) føler sig en smule rundtossede og ikke rigtig ved, hvad de skal tro, er det med god grund.

Rektoratet og de ansatte og studerendes medlemmer af bestyrelsen på KU må nærmest leve på to forskellige planeter, når de kan vurdere så forskelligt, hvordan fusionsprocessen er gået på de fire ‘våde’ fakulteter. Det afslørede diskussionen på bestyrelsesmødet den 26. oktober.

Rektor Ralf Hemmingsen begyndte, hvad der ellers tegnede til en fredelig orientering om »Proces vedrørende eventuel reorganisering af de ‘våde’ fakulteter,« som punktet hed på dagsordenen, med at oplyse, at der har været holdt møde i bestyrelsens følgegruppe, og at det er hans indtryk, at der er en god faglig diskussion i gang på det lokale niveau.

»Processen kører i positiv forstand helt nede i plovfuren. Den er meget fagligt præget og handler om sammensætningen af de nye institutter,« tilføjede han, men derefter var freden så forbi.

Institutterne i krig

Niels Kærgård, medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og professor i jordbrugspolitik ved Det Biovidenskabelige Fakultet (Life), der ifølge ledelsens grovskitse skal fusioneres med Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat), konstaterede herefter, at ledelsen og de menige medarbejdere mildest talt har en meget forskellig opfattelse af, hvordan processen er foregået.

»Det kan godt være, at diskussionen har indeholdt faglige elementer, men der er altså først og fremmest vild krig om, hvilke faggrupper, der organisatorisk skal høre til de forskellige institutter,« sagde han.

Ifølge Niels Kærgård er det en udbredt opfattelse blandt de ansatte, at der ikke er tale om en åben proces, at grovskitsen ligger fast, og at det eneste de stort set kan få indflydelse på, er formuleringen af visionerne for de nye institutter, og om en enkelt faggruppe måske i sidste ende kan flyttes. Det er så også det.

»Processen kører mod dyb frustration hos medarbejderne, da det er deres klare fornemmelse, at grovskitsen ikke vil blive lavet om, og det øger den allerede eksisterende skepsis mod ledelsen,« sagde han.

Ralf Hemmingsen gjorde herefter opmærksom på, at alt materiale ligger på intranettet, og at der er sendt et kraftigt signal fra rektoratet om, at alle har mulighed for at blive hørt. Han ville på den anden side dog heller ikke udelukke, at nogen er frustrerede, da organisationsforandringer aldrig er populære hos alle.

Mistanke om skinproces

Studentervalgt medlem af bestyrelsen Laura Toftegaard Pedersen erklærede sig enig i, at der har bredt sig en opfattelse af, at beslutningen reelt er truffet.

»Det er uheldigt, at ledelsen har signaleret, at man skulle diskutere, hvordan Nat og Life skal samarbejde efter fusionen og ikke om de overhovedet skal fusionere. Folk er frustrerede over, at de nu står over for at skulle få deres hverdag til at fungere i den skabelon, som allerede er blevet lavet af ledelsen,« sagde hun.

Laura Toftegaard Pedersen mener, at bestyrelsen i stedet burde være blevet præsenteret for en række alternative modeller med fordele og ulemper for, hvordan et tættere samarbejde mellem de fire fakulteter kunne se ud. Man skulle også have overvejet seriøst, om andre områder ikke risikerer at blive klemt ved at skabe to superfakulteter, der alene vil stå for omkring trefjerdedele af den samlede omsætning på KU.

»Det er virkelig ærgerligt, at det har udviklet sig sådan, og jeg forstår ikke, hvordan det er kommet hertil, men blandt andet på Farma (Det Farmaceutiske Fakultet, red.), hvor de ellers har været positive, føler de sig nu underløbet af ledelsen. De gode argumenter for, at store enheder er bedre til at skabe gode uddannelser, mangler simpelthen, og jeg frygter, at man er ved at skabe en meget spids organisatorisk pyramide, med mange mellemlederlag og langt fra den øverste ledelse til de studerende og ansatte nede på gulvet,« sagde hun.

Det andet studentervalgte medlem, Louise Lipczak Hansen, mente, at ledelsen har begået et unødvendigt benspænd ved i grovskitsen at lægge sig fast på, at der skal være to ‘våde’ fakulteter med i alt ti institutter efter fusionen.

»Det bliver blandt de studerende opfattet som om, at det kun handler om, at ledelsen har villet vise handlekraft. Det er virkelig uheldigt, at hvad der burde have været en faglig milepæl i KU’s historie, nu ser ud til at udvikle sig til en grim sag for universitetet,« sagde hun.

Ingrid Kryhlmand, medarbejdervalgt medlem og HK-fællestillidsrepræsentant, mente også, at det er en stor fejl, at ledelsen har valgt at lægge en grovskitse ned over hele processen. Hun har kendskab til medarbejdere, der har fået deres forslag afvist med henvisning til, at det ikke passede ind i grovskitsen.

Demokratisk proces

Eksternt udpeget bestyrelsesmedlem Peter Gæmelke gjorde opmærksom på, at fusioner ofte er svære at gennemføre, hvilket i øvrigt også er tilfældet for private virksomheder.

»Nu har vi altså besluttet, at vi vil have en ny struktur, men det er da kun positivt, at ansatte og studerende får indflydelse på, hvordan den skal opbygges. Jeg synes det foregår på meget demokratisk vis her på KU i forhold til visse private virksomheder,« sagde han.

Heller ikke prorektor Thomas Bjørnholm kunne forstå kritikken. Meningen var, at grovskitsen skulle være et visionspapir, som skulle tjene som udgangspunkt for diskussionen om, hvordan en mulig fusion kunne se ud, påpegede han.

»Vi står midt i en proces, hvor der foregår en seriøs faglig diskussion. Ting kan stadig ændres, så er det ikke lidt tidligt at blive alt for deprimeret?« spurgte han.

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen gjorde opmærksom på, at det var en enig bestyrelse, der på et møde den 15. september godkendte, at dekanernes grovskitse til institutstruktur skulle danne grundlag for fasen, hvor dekanerne samlede input fra deres fakulteter.

Han understregede, at alle studerende og medarbejdere har ansvar for at udnytte mulighederne for at komme med input og skabe en god proces, og sagde, at utilfredsheden med processen slet ikke er så entydig, som de kritiske bestyrelsesmedlemmer lagde op til. Nils Strandberg Pedersen havde også hørt medarbejdere sige, at det var på høje tid at tage fat på at skabe en bedre organisering af fakulteterne.

60 skriftlige svar fra medarbejdere

De fire dekanater har modtaget omkring 60 skriftlige svar fra medarbejderne, studerende og udvalgsformænd i forbindelse med inputfasen. De skal danne grundlag for det udkast til struktur, der kommer i bred høring på universitetet fra 3. til 25. november i år.

Her vil de akademiske råd, studienævn, fakulteternes og institutternes samarbejdsudvalg (FSU og LSU), fakulteternes aftagerpaneler, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), rektors rådgivningspanel, Dialogforum med de studerende og Studenterrådet få mulighed for at komme med deres mening.

Bestyrelsen træffer herefter den endelige beslutning enten i november eller december i år.

clba@adm.ku.dk