Bestyrelsesformand afviser ny Penkowa-undersøgelse

Universitetsavisen mødte Københavns Universitets bestyrelsesformand efter dagens bestyrelsesmøde, hvor sagen om hjerneforsker Milena Penkowa var til diskussion.

Er der brug for den eksterne undersøgelse af sagen, som de 58 forskere forlanger, nu?

»Vi kan ikke lave sådan en undersøgelse. Sagen er, at spørgsmål om uredelighed, både i henhold til universitetets retningslinjer og lovgivningen, skal foregå ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Man må dele sagen op i to elementer. Dels spørgsmålet om uredelighed, som skal behandles ved UVVU, dels spørgsmålet om den administrative forvaltning af hele sagskomplekset. Hvad det sidste angår, har vi besluttet sammen med Kammeradvokaten (statens advokat, red.) at lave en redegørelse over det administrative sagsforløb, og den skal sendes vores tilsynsmyndighed, Videnskabsministeriet.«

Hvornår kommer den?

»Det kan vi ikke sige. Undersøgelsen skal først til at gå i gang nu. Men jeg vil gerne sige: Vi har fuldstændig tillid i bestyrelsen til den måde, universitetet har håndteret sagen på hidtil. Vi har fuldstændig tillid til rektor, og vi har tillid til rektors habilitet i hele sagsforløbet.«

Fik I noget nyt at vide på dagens møde?

»Nej, ikke nyt for mig. Vi fik en grundig redegørelse fra rektor og fra Kammeradvokaten.«

Må vi se Kammeradvokatens udtalelse?

»Nej. Men den indeholder en vurdering af det hidtidige sagsforløb – har sagen været håndteret ordentligt? Og det mener Kammeradvokaten, at den har. Og så har vi drøftet med Kammeradvokaten, hvordan vi sikrer, at vi også fremadrettet håndterer sagen mest fornuftigt.«

Den udtalelse fra Kammeradvokaten vedrører den også det tidligere forløb i sagen, altså tilbage til Milena Penkowas disputats, som blev afvist i 2001?

»Kammeradvokaten vurderer begge dele. Den første sag (disputatsen i 2001, red.) blev håndteret af to uvildige udvalg, og dermed har man jo håndteret den, som man skal. Den anden sag (en anklage mod Penkowas forskning i 2008, red.) blev indbragt for Praksisudvalget på KU, som også har behandlet den uvildigt og korrekt. Dermed når vi frem til det aktuelle sagskompleks, og her er sendt en anmeldelse fra rektor til UVVU, hvilket også er, som det skal være.«

Den aktuelle sag, som nu er for UVVU, var ikke i Praksisudvalget, så vidt vi ved, hvorfor ikke?

»Det var den ikke, fordi Praksisudvalget ifølge sine vedtægter ikke kan behandle sager om uredelighed, kun dårlig videnskabelig praksis. I det øjeblik grænsen er overskredet mellem en mistanke om dårlig praksis og en mistanke om uredelighed, skal udvalget sende sagen videre til UVVU. Denne sag blev fremsendt med en meget klar formulering om, at her var en begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed. Og derfor skulle den ikke forbi Praksisudvalget, men direkte ind til UVVU.«

Institutleder Albert Gjedde havde selv foranstaltet nogle undersøgelser blandt andet hos en professor i Århus. Er det normal praksis?

»Normal praksis angående videnskabelig uredelighed er, at uredelighed bliver afsløret i fagmiljøerne. Der er ikke nogen, der er bedre til at afsløre videnskabelig uredelighed, end fagmiljøerne. Gudskelov er det ikke universitetets ledelse, der skal rende rundt og føre kontrol med, om der foregår videnskabelig uredelighed. Forskerne har deres egne netværk, der gør det: der er medforfattere på artikler, som skal holde hovedforfatterne i ave – det har de et ansvar for – og der er peer reviews, som skal kigge på de videnskabelige artikler. Der er et helt system, som skal sikre de ting.«

»Det, som universitetets ledelse skal gøre, og som Gjedde har gjort, er at reagere, når de får en henvendelse om, at der er noget galt. Som universitet kan man ikke kontrollere den slags nede i forskningslaboratorierne. Det har man andre systemer til.«

chz@adm.ku.dk