Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bestyrelsen vil bruge en halv milliard kroner

ØKONOMI – Københavns Universitets økonomi har det så godt, at bestyrelsen har givet grønt lys til at oprette en ny fond. De i alt 490 millioner kroner til tværgående forsknings- og uddannelsessamarbejder skal fordeles over fem år.

Bestyrelsen for Købehavns Universitet (KU) har sagt ja til at åbne for låget på universitetets enorme pengekasse på lidt over en milliard kroner.

Det betyder, at der allerede fra næste år oprettes en fond med 490 millioner kroner øremærket interne tværgående forsknings- og uddannelsessamarbejder på KU.

Målet er at skabe nye samarbejder på kryds og tværs efter fusionen, der skabte to store fakulteter på det naturvidenskabelige område ved årsskiftet 2011/2012.

Det har KU’s bestyrelse besluttet på et møde den 7. juni.

Fordeles over fem år

Der forventes i budgettet for 2013 afsat 65 millioner kroner til formålet.

120 millioner kroner i hvert af årene 2014, 2015 og 2016 samt 65 millioner kroner i 2017.

Altså næsten en halv milliard kroner i alt.

Guldbelagt skrænt

KU-ledelsen har ellers længe frygtet at komme til at stå over for hvad der er blevet døbt ‘skrænten’ ved udgangen af 2012 og har derfor lagt penge til side.

Ellers ville KU risikere at komme til at opleve en voldsom nedgang i indtægterne på op imod 300 millioner kroner, når statsmidlerne fra Globaliseringspuljen til forskning, uddannelse og innovation er brugt.

Men nu lyder der andre toner fra ledelsen:

»Uddannelsesministeren har gentagne gange udtalt, at vi ikke skal gå i panik, og det har vi valgt at tro på,« sagde Ralf Hemmingsen på bestyrelsesmødet.

Det fremgår også af redegørelsen til bestyrelsen, »at der er stadig usikkerhed om universitetets økonomiske ramme for 2013 og frem, men tolkningen af de hidtidige politiske udmeldinger indikerer, at universitetet måske ikke skal frygte en så stor økonomisk ’skrænt’ (nedgang), som der ellers har tegnet sig.«

Politisk selverkendelse

Rektoratet bygger blandt andet optimismen på, at regeringen i sin 2020-plan fra den 8. maj skriver, at den ønsker løbende at øge investeringerne i forskning, så det offentlige også fremover bruger mindst en procent af bruttonationalproduktet til formålet.

Desuden er der tegn på en stigende erkendelse hos politikerne af, at det er nødvendigt at indgå en flerårig bred aftale om universiteternes økonomi, så der skabes stabilitet, og uni-ledelserne får mulighed for at planlægge langsigtet.

LÆS:
Svulmende uni-pengekasser frister ikke til nedskæringer

Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Et bestyrelsesmedlem spurgte, hvorfor man ikke afventer, at finansloven bliver vedtaget i løbet af december, så der er skabt yderligere klarhed om økonomien.

»Udmøntningen af pengene tager tid, så vi skal af sted nu, hvis pengene skal ud at arbejde i 2013, og hvis skrænten alligevel kommer, kan vi stadig nå at trække i håndbremsen,« lød forklaringen fra rektor.

Må ikke knække

Ifølge Ralf Hemmingsen handler fonden både om at sende et signal indadtil i organisationen om, at ledelsen er opmærksom på, at universitetet »for alt i verden« ikke må knække over i tre eller flere dele efter fakultetsfusionen.

Den har nemlig skabt to store nye økonomisk dominerende natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter og et allerede eksisterende humanistisk fakultet, der har de fleste studerende, men ikke de samme økonomiske muskler.

Desuden sender oprettelsen af fonden et signal om, at KU kan og vil levere den øgede mængde forskning og undervisning, som politikerne satser på kan skabe ny økonomisk vækst.

Oveni imødekommer man også den kritik, der har været af KU for at opbygge en stor egenkapital i stedet for at bruge pengene til det, de er bevilget til: forskning og undervisning.

Konkurrence om pengene

Ledelsen foreslår, at de 120 millioner kroner, der er afsat årligt, fordeles med 100 millioner kroner til forskningsprojekter og 20 millioner til projekter, der skal løfte uddannelseskvaliteten.

Et væsentligt kriterium bliver, at projektet bygger bro mellem to fakulteter, men der skal også være tale om forskning af høj kvalitet, så ansøgningerne skal igennem en faglig bedømmelse, som det var tilfældet med de såkaldte Stjerneprogrammer.

Det var ti uafhængige, internationale og fagligt bredt funderede bedømmere der valgte projekterne, der skulle have støtte.

Læs mere om Stjerneprogrammerne her

clba@adm.ku.dk

Seneste