Bestyrelsen lukkede dørene

10/12-10 kl. 12:50 Politik / Hum / Life / Nat / Samf / Sund
Bestyrelsen lukkede dørene Billede: Photos.com

BUDGET 2011 - tilhørerne blev sendt udenfor på gårsdagens bestyrelsesmøde, da dekanerne fra de berørte fakulteter skulle forklare, hvorfor de skal spare og nedlægge stillinger. Medarbejderne kritiserer lukketheden.

af Claus Baggersgaard

Først blev tilhørende, inklusiv pressen, sat uden for døren, og herefter blev fire af dekanerne fra fakulteter, der skal afskedige medarbejdere, budt indenfor.

Bestyrelsesmøderne på Københavns Universitet er som hovedregel åbne for offentligheden, men formand Nils Strandberg Pedersen lukkede dørene med henvisning til, at man skulle diskutere personaleforhold, da bestyrelsesmedlemmerne skulle orienteres om de planlagte besparelser på fem fakulteter på mødet den 9. december.

Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) undrer sig over, at offentligheden ikke måtte høre, hvad dekanerne sagde, og hvad bestyrelsesmedlemmerne havde af spørgsmål.

Han oplevede det især som ubehageligt, når ledelses- og bestyrelsesmedlemmerne på det åbne møde, ofte henviste til det dekanerne havde sagt, mens dørene havde været lukket.

»Lukkede døre er en uskik og ubehageligt på et universitet, der netop burde være kendetegnet ved åbenhed, specielt når åbenhed samtidig er KU’s erklærede politik. Dekanerne burde også offentligt kunne stå ved det, de har indstillet til rektor og bestyrelsen, men det forhindrede bestyrelsesformanden dem i,« siger han.

Han påpeger, at det er et demokratisk problem, at medarbejderne og offentligheden nu ikke har indblik i, på hvilket grundlag bestyrelsen valgte at godkende budgettet.

Fire dekaner kom

Det Biovidenskabelige Fakultet, der skal nedlægge 100 stillinger havde sendt fungerende dekan Erik Bisgaard Madsen.

Dekanen på Det Humanistiske Fakultet skulle forklare, hvorfor der skal nedlægges 35 fuldtidsstillinger.

Statens Naturhistoriske Museum, der skal nedlægge ti årsværk, hører under Det Naturvidenskabelige Fakultet og stillede derfor med dekan Nils O. Andersen.

Ulla Wewer, dekan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, var indbudt da Odontologisk Institut skal spare i størrelsesordenen 20 stillinger væk.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der skal nedlægge cirka 12 stillinger i it-afdelingen og driften, var derimod ikke repræsenteret.

Utraditionelt tiltag

Det er højest utraditionelt at indkalde dekanerne til et bestyrelsesmøde, men flere bestyrelsesmedlemmer skulle angiveligt have efterspurgt at få en orientering direkte fra dekanerne selv.

Bestyrelsen beskæftiger sig normalt ikke med sager helt ned på fakultets- eller institutniveau, men kun med den overordnede økonomi.

Ifølge paragraf 16 i Københavns Universitets vedtægt har bestyrelsen således ansvaret for forvaltningen af universitetets midler og godkender, efter indstilling fra rektor, universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse.

clba@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.

Fakta

§ 14. i vedtægterne for Københavns Universitet
Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk