Billede: Reimar Juul
Jo flere øjne der ser på en eksamensbesvarelse, jo mere sikkert er det også at der bliver givet en fair karakter. Det lyder logisk, men alligevel har Det Juridiske Fakultet sparet en stor del af den eksterne censur bort. Det betyder at der siden 2005 kun har været en ekstern censor på en tredjedel af prøverne. Ifølge Sofie Grubb, næstformand for Studienævnet på Jura valgt for Forenede Jurister, kæmpede hendes studenterorganisation imod besparelserne på den eksterne censur. Hun kender til flere eksempler på studerende der har fået hævet deres karakter med to eller tre trin efter de har klaget.
Sofie Grubb mener at Mikkel Severin Hansens eksempel viser at sikkerheden omkring karaktergivningen lider under at der skåret ned på den eksterne censur. Forenede Jurister vil derfor have undersøgt nærmere hvad konsekvenserne af besparelserne har været. »Der er ingen tvivl om at nogle undervisere er hårdere end andre i deres vurderinger, så det giver store udsving i karaktererne og kan undergrave tilliden til systemet. Vi vil have den eksterne censur tilbage ved alle eksamener,« siger hun. Sofie Grubb tror at mange der er utilfredse med deres karakter, opgiver at klage da det simpelthen er en for omfattende og tidskrævende proces. »Jeg har selv siddet i et ankenævn, og det tager jo nærmest længere tid at udforme en klage end det tager at skrive selve eksamensopgaven,« tilføjer hun.
Advokat Per Magid, partner i Jonas Bruun, er formand for de eksterne censorer på Det Juridiske Fakultet. Han mener at ekstern censur er en kvalitetskontrol der skal sikre at alle bliver behandlet lige ved den samme eksamen. Han understreger at de eksterne censorer har taget besparelserne til efterretning da man ikke ønsker at blande sig i hvordan fakultetet prioriterer ressourcerne, men han mener at besparelserne nødvendigvis må have en konsekvens. »Sikkerheden for en ligelig bedømmelse er bedre med ekstern censur end uden. Det er uundgåeligt at der bliver større usikkerhed og forskelle i karaktergivningen hvis en underviser sidder alene med bedømmelsen,« siger han. Højesteretsdommer Jon Stokholm der er medlem af det ene af to ankenævn på Jura, mener at det endnu er for tidligt at danne sig et overblik over konsekvenserne af nedskæringerne på den eksterne censur.
Eksamensbekendtgørelse af 19. august 2004
§ 6. Stk. 4. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTSpoint skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk