Billede: skærmbillede fra KU's nettransmission
FORMAND - Dette er den rigtige formand, Nils Strandberg Pedersen. »Never waste a good crisis,« sagde han blandt andet ved årsfesten 2011 om de erfaringer, universitetet har draget af Penkowa-sagen.
Københavns Universitets årsfest, som afholdes i dag, er blevet et taffel for djøf'er og topadministratorer, der fejrer deres magt og blæser på, at universitetet er i uføre over Penkowa-sagen.
De fagfolk, der burde tegne universitetets profil, er henvist til gæsterækkerne, hvis de overhovedet er indbudt til årsfesten.
Det er sådan cirka, hvad man kan uddrage af en kronik af juraprofessor Ditlev Tamm, som blev bragt i Berlingske torsdag den 17. Kronikken er en fiktiv, selvgratulerende tale, hvori KU's bestyrelsesformand, Nils Strandberg Pedersen, blandt andet får lov at sige, at det er en særlig sejr:
»... at universitetets gamle hovedbygning med dens mange højloftede undervisningslokaler har kunnet inddrages til kontorer. Det har været et forstyrrende element med alle de studenter og lærere, der løb rundt og distraherede.«
»Nu varer det heldigvis ikke længe, førend de sidste studenter og den sidste professor har forladt Københavns indre by, så vi kan være i fred,« siger den fiktive bestyrelsesformand i Tamms kronik.
Selv ønsker Ditlev Tamm ikke at knytte kommentarer til sin tekst, som han heller ikke vil betegne som en kritik. Kronikken må tale for sig selv, og desuden ville det ikke være elegant at skære tingene ud i pap, siger han til Universitetsavisen.
Ditlev Tamm, som er en af KU's mest profilerede professorer og indehaver af to doktorgrader, er ikke selv blevet inviteret. Men ifølge KU's ledelse er der ikke grund til at tro, at forskerne fylder mindre ved årsfesten end tidligere.
Ifølge KU's vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel, er hovedparten af de indbudte gæster institutledere. De er ganske vist ifølge loven defineret som teknisk-administrative ansatte (TAP), men selv om de udfører en ledelsesopgave, har de også en videnskabelig baggrund inden for deres felt.
Universitetsavisen har bedt om indsigt i gæstelisterne fra de senere år for at kunne tjekke, om administratorerne virkelig fylder mere, end de plejede, ved KU's årsfester.
I mellemtiden kan man læse KU's rektor Ralf Hemmingsens (nonfiktive) tale til årsfestens indbudte, og de studerendes (ret kritiske) bidrag til festlighederne.
Ditlev Tamms uautoriserede tale findes her.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk