Arbejdsmarkedsforskere skiller vandene

Er det udtryk for utidig indblanding i universitetets interne anliggender eller et naturligt ønske om at få indflydelse når eksterne bevillingsgivere »anbefaler« at navngivne forskere bliver udnævnt til professorer?

af Claus Baggersgaard

De fleste bliver lykkelige hvis nogen tilbyder at forære dem en stor pose penge, men spørgsmålet er om der følger krav med, og om der ligger skumle hensigter bag. Således bliver det i øjeblikket diskuteret ivrigt blandt forskere på Københavns Universitet (KU) om det er acceptabelt at private organisationer, fonde og erhvervsvirksomheder kræver at navngivne forskere bliver ansat som professorer når de giver penge til forskning.

Problemstillingen er blevet aktuel efter bladet Forskerforum fik aktindsigt i et brev fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hvori organisationen giver tilsagn om at bidrage med 1,5 millioner kroner til FAOS, og samtidig lægger vægt på at arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen opnår ansættelse som forskningsprofessorer.

De to forskere er i Dagbladet Information blevet beskyldt for levere arbejdsgivervenlige analyser i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant på KU, mener at fremgangsmåden umiddelbart virker »usædvanlig« og slår fast at han aldrig tidligere har set et sådant brev hvor en bevillingsgiver udtrykker ønske om et højere akademisk niveau end ansøgerne allerede har.

»DA griber ind i det akademiske niveau, og det er ikke bevillingsgiverens opgave. Det havde klædt DA at holde fingrene væk og lade KU afgøre hvem der skal være professorer,« siger Leif Søndergaard. Han mener at arbejdsgiverorganisationen burde have givet pengene til centret der derefter kunne have slået professorstillingerne op og indstillet de to forskere til professorbedømmelse.

Alternativt kunne DA i brevet have skrevet at man vægtede højt at FAOS blev ledet af forskere med titel af professorer uden at nævne konkrete navne. Peter Harder, professor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU og formand for forskningspolitisk udvalg i Videnskabernes Selskab, mener ikke brevet for DA beviser at der er foregået noget forkert, men på den anden side sætter det spørgsmålstegn ved de to arbejdsmarkedsforskeres uafhængighed og troværdighed.

»Der er behov for at få afklaret om organisationer med økonomisk pression kan få folk udnævnt til professorer på KU. Spørgsmålet er hvordan man overbevisende kan dokumentere at der ikke er sket en sammenblanding af interesser,« siger Peter Harder. Han mener at det vil være oplagt at Udvalget vedrørende god videnskabelig praksis (Praksisudvalget) på KU vurderer sagen.

Kan blive renset

Ifølge professor Peter Sandøe, medlem af Praksisudvalget, tager udvalget normalt en sag op på baggrund af en klage. Den kan enten komme fra personer som er kritiske over for udnævnelsen af de to professorer, eller fra de to professorer selv ud fra et ønske om at blive ´renset´.

Teoretisk set kan udvalget også tage sagen op på eget initiativ, men det mener Peter Sandøe personligt ikke vil ske. »Som jeg kender sagen fra mediernes omtale, er der intet som tyder på at den adskiller sig principielt fra bunker af andre situationer hvor eksterne bevillingsgivere indgår en aftale om at placere forskningsaktiviteter på universitetet. Bevillingsgiveren vil typisk stille forskellige krav, herunder om ansættelse af bestemte personer,« siger han.

Almindelig fremgangsmåde

Jesper Due og Jørgen Steen Madsen fik begge deres professortitel uden at stillingerne blev slået op offentligt, og pengene til at betale deres løn kom fra eksterne bevillingsgivere, men det er der ifølge Mette Ring Rossing, kontorchef i Universitets- og Bygningsstyrelsen, ikke noget underligt ved. Ansættelsesbekendtgørelsen for videnskabeligt personale åbner netop op for denne mulighed når der er tale om eksterne bevillingsgivere.

»Tankegangen er at det ikke giver mening at slå stillingen op hvis for eksempel et forskningsråd eller en privat virksomhed har skrevet i sin bevilling hvem der skal bemande et forskningsprojekt. Det betyder ikke at man får nogen igennem nåleøjet som ikke er kvalificerede så længe universiteterne lever op til ansættelsesbekendtgørelsen,« siger Mette Ring Rossing. Hun henviser til at reglerne foreskriver at der nedsættes et fagligt bedømmelsesudvalg hvor flertallet af medlemmerne er eksterne. Dette er også sket i de to arbejdsmarkedsforskeres tilfælde.

Universiteternes ønske

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter, understreger at han ikke ønsker at udtale sig om den konkrete sag, men han erindrer at det var efter ønske fra universiteterne at det kom med i ansættelsesbekendtgørelsen at man kan besætte professorater tidsbegrænset uden opslag hvis pengene kommer fra en ekstern bevillingsgiver.

»Det tager simpelthen for lang tid at opslå et professorat når man skal i gang med et fælles forskningsprojekt finansieret af eksterne midler. Hvis der er en dygtig, egnet medarbejder, kan man fastholde vedkommende ved at tilbyde et tidsbegrænset professorat da der ellers er der risiko for at fuglen flyver,« siger Jens Oddershede.

Han tilføjer at professoransættelser ofte er forbundet med konflikt og misundelse fordi rigtig mange lektorer er egnede til at blive professorer, men der er for få stillinger. Rapporten ´Fornyelse i forskerstaben´ bekræfter at det kan være en omstændelig affære at ansætte en ny professor. Processen tog således i gennemsnit otte måneder fra ansøgningsfristens udløb til den endelige beslutning var truffet i perioden 2004-2006.

Gjorde det nødtvunget

Tage Bild var dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Samf) da Jesper Due og Jørgen Steen Madsen blev udnævnt til professorer i april 2005. Til Information udtaler centerleder for FAOS Søren Kaj Andersen at ideen opstod efter en intern dialog på KU, og at det måske var fakultetet der tog initiativet, men det afviser Tage Bild.

»Jeg brød mig ikke om at fravige den normale procedure med åbne opslag, men i dette tilfælde var der ingen vej uden om. Bevillingen var jo øremærket til bestemte personer og ifølge ansættelsesreglerne kunne man ansætte uden opslag, så formelt var der ikke noget odiøst i sagen. Initiativet til at få prøvet om de var professoregnede kom fra Sociologisk Institut,« siger den tidligere dekan.

Han mener at det kan være godt at der er mulighed for den slags ansættelser: »Men det må ikke overdrives. Generelt skal tingene foregå ved internationale opslag og i åben konkurrence for at få de mest kvalificerede. Jeg bryder mig ikke om at eksterne skal bestemme hvem af vores mange professorkompetente forskere der skal forfremmes til professorer.«

Karriereproblem

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard mener at det i virkeligheden er en model som man fra de videnskabelige medarbejderes side vil være interesseret i bliver indført generelt hvis Tage Bild har ret i at initiativet kom fra instituttet. »Vi har længe kæmpet for at den enkelte lektor kan anmode universitetet om at blive indstillet til professorbedømmelse og efter positiv bedømmelse overgå til en professorstilling som vores kolleger kan i Norge,« siger Leif Søndergaard.

Finn Borch Andersen, forbundsformand for Dansk Jurist- og Økonomforbund, mener at sagen er udtryk for den alvorlige bevillingsmæssige situation for universiteterne og den deraf følgende forringelse af arbejds- og karrierevilkårene for forskerne.

»Baggrunden for at de ikke forud for etableringen af FAOS har opnået ansættelse som professorer, skyldes formentlig alene de meget begrænsende løn- og karrieremuligheder der også i dag præger universiteterne. Meget knappe basismidler øger behovet for ekstern finansiering, og flere professoransættelser initieres derfor af eksterne bidragydere. Det reelle problem er at velkvalificerede forskere i stadig stigende grad tvinges over i midlertidige ansættelsesforhold,« siger han.

Ingen vupti-professorer

Forskerforum skriver også at Jesper Due og Jørgen Steen Madsen højst usædvanligt sprang lektortrinnet over på karrierestigen og gik direkte til at blive professorer. Bladet kalder dem derfor vupti-professorer. Den nuværende dekan på Samf, Troels Østergaard Sørensen, der blev interviewet til Forskerforum, har tjekket oplysningen, og han slår fast at det er direkte faktuelt forkert hvilket han også gjorde redaktøren opmærksom på inden Forskerforum bragte artiklen.

»Begge har været lektorer og har været tilknyttet KU i en lang årrække,« siger dekanen. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørn Neergaard Larsen, der står som underskriver af bevillingsbrevet til FAOS, afviser i en kortfattet pressemeddelelse at DA´s ønske om at få Jesper Due og Jørgen Steen Madsen udnævnt til forskningsprofessorer, er ment som et forsøg på at blande sig i KU´s interne forhold.

»Det er helt afgørende for DA's støtte til FAOS at uvildigheden sikres ved at forskningscenteret er underlagt Københavns Universitets tilsynsregler. Tilsvarende er vi optaget af at forskningen foregår på højest mulige niveau og at centerets forskningsmæssige ledelse derfor har status som forskningsprofessorer,« skriver han.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del