Arbejd mere, studerende, siger regeringens kvalitetsudvalg

Regeringens kvalitetsudvalg plantede fødderne tungt i den uddannelsespolitiske myretue, da det i foråret foreslog radikale forandringer af uddannelsessystemet, ikke mindst, at en fire år lang bachelor fremover skulle være den nye standarduddannelse for danske universitetsstuderende.

Udvalget lagde også en del af grundlaget for den aktuelle dimensioneringsreform, der nedlægger studiepladser på fag med (angivelig) høj dimittendledighed.

Derfor har mange ventet i spænding på, hvad udvalget har hittet på i sit andet udspil, der denne gang handler om de studerendes læring. Grundlæggende vil Kvalitetsudvalget gerne have, at danske studerende lærer mere, og at universiteterne gør mere ud af undervisning, end der har været tradition for herhjemme.

Brug flere timer på uddannelserne

Kvalitetsudvalget mener, at danske studerende bør bruge mere tid på deres studier, end de 35 timer, der er det normale i dag. (35 timer ugentligt er den arbejdstid, de studerende selv har oplyst ifølge en undersøgelse fra Epinion).

35 timer om ugen i semesterperioderne + 300 timer i eksamenstiden får nemlig kun en gængs studerende hevet op på en samlet årlig arbejdstid på 1.350 timer. Et fuldtidsstudium er normeret til 1.650.

»Et forsigtigt skøn er, at danske studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal øges med 20 procent svarende til godt en time mere om dagen alle ugens syv dage,« konkluderer Kvalitetsudvalget.

KU har også regnet på de studerendes arbejdsindsats, og her fandt man i januar 2014, at den typiske KU-studerende kun arbejder 28 timer om ugen, syv timer færre end de 35, som Kvalitetsudvalget vurderer er for lidt.

Udvalget vil gøre det til en forpligtelse for universiteterne at sørge for, at alle studerende pukler i mindst 1.650 timer om året.

Universiteter skal også stramme sig an

Kvalitetsudvalget mener, at også uddannelsesstederne skal tilskyndes til at levere mere. Forslaget er et nyt nationalt råd, der får lov at fordele en milliard kroner om året – suget fra de eksisterende uddannelsesbudgetter – til gode undervisningsprojekter.

Universiteterne skal søge om pengene i indbyrdes konkurrence.

Kvalitetsudvalget stiller også to forslag, der mere indirekte kan forandre kvalitetsniveauet på de videregående uddannelser.

Det ene forslag er at afskaffe den eksterne censur, der i dag bruges ved hver tredje eksamen.

Kvalitetsudvalget kan ikke se, at den eksterne censur for alvor hæver uddannelseskvaliteten, og ifølge rapporten bruges eksterne censorer ved eksamen i mindre grad i andre lande end i Danmark.

Til gengæld koster dette kvalitetstjek af eksamensprocessen omkring en halv milliard kroner om året, som udvalget hellere ser brugt til andre ting. (Ifølge udvalgsrapporten koster ekstern censur over 3.500 kroner per studenterårsværk på Aarhus Universitet).

Kvalitetsudvalget foreslår også, at uddannelsesstederne indfører fagligt begrundede adgangskrav, der passer til de enkelte uddannelser, i stedet for at lukke studerende indenfor alene på baggrund af deres karakterer og beståede fag.

Idéen er, at »flere studerende optages på den rette uddannelse i første forsøg,« skriver udvalget, og videre:

»Derfor bør institutionernes optag af studerende målrettes gennem en mere systematisk anvendelse af fagligt begrundede uddannelsesspecifikke adgangskrav. Hvis der er flere ansøgere end pladser, skal fordelingen ske ud fra en individuel vurdering af de kvalificerede ansøgere på et bredere grundlag end alene karakterkvotienter – fx ved anvendelse af motiverede ansøgninger, interviews eller optagelsesprøver.«

KU: Anbefalinger fra udvalget ligner vores egne planer

På KU har prorektor for uddannelse Lykke Friis taget ganske pænt imod Kvalitetsudvalgets nye rapport. Hun mener med rette, at den minder en del om den ‘fempunktsplan’, KU formulerede i marts 2014.

Her lovede KU’s ledelse de studerende flere undervisningstimer, satte penge af til at forbedre undervisningen og indførte hårdere adgangskrav samt en mulighed for ‘fagspecifikke’ adgangskrav på bacheloruddannelserne.

Til gengæld kritiserer Lykke Friis, at Kvalitetsudvalgets foreslår at oprette et nyt nationalt råd, der støtter gode undervisningsprojekter med en milliard kroner årligt, for det kan skabe nyt administrativt bøvl for KU’s ansatte:

»Det bekymrer mig, hvis underviserne skal bruge tid på at skrive ansøgninger i stedet for at bruge tiden sammen med de studerende,« skriver Lykke Friis i en pressemeddelelse fra KU. Hun kritiserer også, at milliarden til god undervisning skal findes i de nuværende uni-budgetter. Der skal altså søges om penge, man i dag allerede har.

KU’s ledelse er heller ikke interesseret i at skulle give samtlige ansøgere til universitetet en udvidet individuel bedømmelse, som Kvalitetsudvalget foreslår, fremgår det af KU’s pressemeddelelse.

Dansk Industri: Man skal ikke kunne snakke sig ind på uni

Interesseorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv har begge kommenteret Kvalitetsudvalgets rapport på udgivelsesdagen.

Dansk Industri roser, at danske studerende ifølge Kvalitetsudvalget bør knokle mere, men organisationen rejser børster over forslaget om at lægge mindre vægt på karakterer som adgangsbillet til en videregående uddannelse:

»Karakterer er generelt en god måde at sortere på, både for at sikre, at de studerende er egnede til et akademisk studie og for at gøre det nemt at overskue for de unge, hvordan de kvalificerer sig til optag på uddannelserne. Vi mener samtidig, at karakterer giver de studerende et incitament til at give det en ekstra skalle i gymnasiet,« mener underdirektør i DI, Charlotte Rønhof ifølge en pressemeddelelse. Hun skriver også:

»Det er fint, at et generelt karakterkrav suppleres med andre optagelseskriterier, men det bør understeges, at rene optagelsessamtaler ikke er en løsning. Det bør ikke være muligt bare at tale sig ind på en universitetsuddannelse.«

DI’s mindre konkurrent Dansk Erhverv har et lidt andet syn på adgangskrav og karakterer. Ifølge organisationens uddannelsespolitiske chef Mette Fjord Sørensen er det uheldigt, hvis størrelsen på den adgangsgivende karakter bliver set som et mål for, hvor krævende en uddannelse er. I Dansk Erhvervs pressemeddelelse skriver hun:

»Der er brug for, at vi får tænkt vores optagelsessystem igennem, så det ikke ender med en popularitetskonkurrence mellem de forskellige uddannelser. Adgangskravene skal afspejle de kompetencer og kvalifikationer, man skal have med sig som studerende for at matche kravene på uddannelsen. Optagelsessystemet i dag sender et uheldigt signal om, at det er langt sværere at læse psykologi frem for kemi.«

chz@adm.ku.dk