Ansatte skuffet over lønpulje

Mens ledelsen har fået store lønstigninger de seneste år, er der blot afsat 850.000 kroner til deling ved de årlige lønforhandlinger for de over 300 fastansatte medarbejdere i Fællesadministrationen. Hermed er linien lagt for forhandlingerne på resten af KU

af Claus Baggersgaard

Medarbejdere på Københavns Universitet (KU) der forventede at ledelsens voldsomme lønstigninger ville smitte af på deres egen løn, kan godt droppe drømmerierne. En halv procent af den samlede lønsum, svarende til 850.000 kroner, er der afsat i Fællesadministrationens (FA) budget til fordeling blandt de 312 fastansatte. Intet tyder på at fakulteterne og institutterne der selv står for de lokale lønforhandlinger, planlægger at være mere rundhåndede. Rektor og dekanernes løn steg til sammenligning med cirka 50 procent sidste år. Rektor Ralf Hemmingsen får 1,75 millioner kroner årligt mens forgængeren måtte nøjes med 1,1 million kroner. De 19 nye institutledere der blev ansat omkring årsskiftet, forhandlede sig frem til lønninger på op til 900.000 kroner, og de tre nyansatte vicedirektører bliver som tak for indsatsen begunstiget med omkring 1,1 million kroner hver.

Kun krummer tilovers
Poul Erik Kroghave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), er skuffet over størrelsen af lønpuljen til medarbejderne. »Der skal selvfølgelig være midler at forhandle om, ellers er der jo ingen mening med en årlig lønforhandling. De krummer der er afsat, forslår ikke til de mange forskellige faggruppers berettigede forventninger til en lønudvikling der gør at universitetet kan kalde sig en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper. Altså lige bortset fra store dele af ledelseslaget,« siger han. Ac-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard vurderer at der er afsat færre midler i år end sidste år. Han mener ikke at der er tale om reelle forhandlinger når ledelsen angiveligt på forhånd har afsat en maksimal andel af lønsummen til medarbejdernes lønforbedringer. »Der bliver tale om snydeforhandlinger hvor der mere er fokus på at pengene skal passe end på at belønne medarbejderne for deres reelle indsats og kvalifikationer. Ledelsen har fået lønninger der er konkurrencedygtige med det private, og vi må forlange at det samme gør sig gældende for de ansatte. Ellers hører alting op,« siger han.

Begrænset råderum
Universitetsdirektør Jørgen Honoré forudser at en del medarbejdere der har meget høje forventninger til mere i lønningsposen, vil blive skuffet, men skyder skylden på politikerne i Folketinget. »De har med deres retorik og overbudspolitik skruet forventningerne op i et urealistisk leje samtidig med at de giver universiteterne et meget lille spillerum. Indtægter og udgifter skal jo gå op, så det eneste jeg kan gøre er at trøste og forklare situationen for medarbejderne,« siger han. Ifølge Jørgen Honoré er udgangspunktet at KU´s tilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen reguleres op med 2,7 procent årligt mens de ansattes lønninger samtidig stiger med 1,8 procent som følge af de centrale overenskomster mellem staten og fagforbundene. Der er dermed kun 0,9 procent at gøre godt med når medarbejderne skal have en ekstra belønning for deres indsats. Universitetsdirektøren har svært ved at se at ledelsen på KU bærer et medansvar for at presse forventningerne i vejret ved selv at få store lønstigninger de seneste år. »Det der med at tro at alle offentligt ansatte skal have samme løn, hører fortiden til. Jeg tror vi skal vænne os til større lønforskelle i fremtiden,« siger Jørgen Honoré. Ifølge HSU-næstformand Poul Erik Kroghave forhandler man i øjeblikket i HSU om en revision af KU`s overordnede lønpolitik, og et af forslagene fra medarbejderside vil givet være at ledelsen forpligtiger sig til som minimum at afsætte en vis procentdel af den samlede lønsum til forbedringer ved de årlige lønforhandlinger, så der reelt bliver noget at forhandle om. Det ønske er universitetsdirektør Jørgen Honoré ikke umiddelbart indstillet på at imødekomme da han mener at der skal være en vis grad af frihed til at beslutte tingene lokalt.

• Send
• Del