Ansatte skuffet over lønpulje

17/10-07 kl. 23:00 Politik

Mens ledelsen har fået store lønstigninger de seneste år, er der blot afsat 850.000 kroner til deling ved de årlige lønforhandlinger for de over 300 fastansatte medarbejdere i Fællesadministrationen. Hermed er linien lagt for forhandlingerne på resten af KU

af Claus Baggersgaard

Medarbejdere på Københavns Universitet (KU) der forventede at ledelsens voldsomme lønstigninger ville smitte af på deres egen løn, kan godt droppe drømmerierne. En halv procent af den samlede lønsum, svarende til 850.000 kroner, er der afsat i Fællesadministrationens (FA) budget til fordeling blandt de 312 fastansatte. Intet tyder på at fakulteterne og institutterne der selv står for de lokale lønforhandlinger, planlægger at være mere rundhåndede. Rektor og dekanernes løn steg til sammenligning med cirka 50 procent sidste år. Rektor Ralf Hemmingsen får 1,75 millioner kroner årligt mens forgængeren måtte nøjes med 1,1 million kroner. De 19 nye institutledere der blev ansat omkring årsskiftet, forhandlede sig frem til lønninger på op til 900.000 kroner, og de tre nyansatte vicedirektører bliver som tak for indsatsen begunstiget med omkring 1,1 million kroner hver.

Kun krummer tilovers
Poul Erik Kroghave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), er skuffet over størrelsen af lønpuljen til medarbejderne. »Der skal selvfølgelig være midler at forhandle om, ellers er der jo ingen mening med en årlig lønforhandling. De krummer der er afsat, forslår ikke til de mange forskellige faggruppers berettigede forventninger til en lønudvikling der gør at universitetet kan kalde sig en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper. Altså lige bortset fra store dele af ledelseslaget,« siger han. Ac-tillidsrepræsentant Leif Søndergaard vurderer at der er afsat færre midler i år end sidste år. Han mener ikke at der er tale om reelle forhandlinger når ledelsen angiveligt på forhånd har afsat en maksimal andel af lønsummen til medarbejdernes lønforbedringer. »Der bliver tale om snydeforhandlinger hvor der mere er fokus på at pengene skal passe end på at belønne medarbejderne for deres reelle indsats og kvalifikationer. Ledelsen har fået lønninger der er konkurrencedygtige med det private, og vi må forlange at det samme gør sig gældende for de ansatte. Ellers hører alting op,« siger han.

Begrænset råderum
Universitetsdirektør Jørgen Honoré forudser at en del medarbejdere der har meget høje forventninger til mere i lønningsposen, vil blive skuffet, men skyder skylden på politikerne i Folketinget. »De har med deres retorik og overbudspolitik skruet forventningerne op i et urealistisk leje samtidig med at de giver universiteterne et meget lille spillerum. Indtægter og udgifter skal jo gå op, så det eneste jeg kan gøre er at trøste og forklare situationen for medarbejderne,« siger han. Ifølge Jørgen Honoré er udgangspunktet at KU´s tilskud fra Universitets- og Bygningsstyrelsen reguleres op med 2,7 procent årligt mens de ansattes lønninger samtidig stiger med 1,8 procent som følge af de centrale overenskomster mellem staten og fagforbundene. Der er dermed kun 0,9 procent at gøre godt med når medarbejderne skal have en ekstra belønning for deres indsats. Universitetsdirektøren har svært ved at se at ledelsen på KU bærer et medansvar for at presse forventningerne i vejret ved selv at få store lønstigninger de seneste år. »Det der med at tro at alle offentligt ansatte skal have samme løn, hører fortiden til. Jeg tror vi skal vænne os til større lønforskelle i fremtiden,« siger Jørgen Honoré. Ifølge HSU-næstformand Poul Erik Kroghave forhandler man i øjeblikket i HSU om en revision af KU`s overordnede lønpolitik, og et af forslagene fra medarbejderside vil givet være at ledelsen forpligtiger sig til som minimum at afsætte en vis procentdel af den samlede lønsum til forbedringer ved de årlige lønforhandlinger, så der reelt bliver noget at forhandle om. Det ønske er universitetsdirektør Jørgen Honoré ikke umiddelbart indstillet på at imødekomme da han mener at der skal være en vis grad af frihed til at beslutte tingene lokalt.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Mistro mod Ny Løn
Offentligt ansatte tror ikke på systemet med Ny Løn hvor ledelsen belønner udvalgte medarbejdere med individuelle tillæg. Kun hver fjerde offentligt ansat mener at systemet i høj grad er retfærdigt. En tredjedel mener ligefrem at Ny Løn ikke tildeles retfærdigt, viser en undersøgelse fra analysefirmaet ZAPERA.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk