Anonyme plakater er mobning

At frustrerede studenter griber til den lidet yndefulde debatform at hænge plakater med personangreb op, EFTER at have konstateret, at ledelsen ikke har ønsket at høre deres mening på anden vis, burde kunne fremkalde en mere nuanceret reaktion end blot og bar irettesættelse (måske endda lidt selvransagelse?) hos en leder med format.

I den drøftelse af mobning, som har foregået på KU de seneste år, er medarbejdere ved mindst et af rektors fakulteter gang på gang, ved stormøder, i Samarbejdsudvalg m.m., af deres (nu forlængede) dekan blevet belært om, at medarbejdere, som følte sig mobbet "da vist opererer med et udvidet mobbebegreb", for mobning er der jo (sagde denne ansvarlige leder) kun og udelukkende tale om, hvis det drejer sig om gentagne episoder over et længere tidsrum.

På den baggrund er det tankevækkende, at når den mindst magtfulde del af universitetsbefolkningen -- studenterne -- i én enkeltstående sag, som man ikke har ønsket at høre dem om i de organer, hvor de er repræsenteret, ytrer sig kritisk over for magtfulde ledelsesrepræsentanter, så er rektors førte reaktion at dømme "mobning".

Er moralen, at på KU må der gerne sparkes nedad, men ikke opad?

"Jeg skal atter anmode om at selve kommunikationsformen på KU overholder basale regler for passende adfærd og omgang med hinanden, og jeg skal opfordre de studerendes ansvarlige råd og forsamlinger til at medvirke hertil."

Vil det sige, at du har tænkt dig at lytte? Når du siger:

"Et argument jeg hører fra de, der har opsat plakater er, at de mener at en forlængelse af dekanernes ansættelse med tre år skulle have været drøftet med de studerende, f. eks. i Akademisk Råd.

Dette beror på en misforståelse af reglerne om åremål og KU's ansættelsespolitik for ledere.

De nuværende dekaner har kontrakter, der løber forskelligt rent tidsmæssigt og derfor blev nogle forlænget i 2009 og andre i 2010 efter grundige drøftelser med undertegnede. Forlængelserne er administrative forlængelser, som kort sagt betyder, at man med henvisning til kontraktens bestemmelser forlænger de 5 års ansættelse med yderligere 3 år."

Så henholder du dig til de formelle regler, som i denne sammenhæng intet har med de studerendes indvending at gøre. De ville have været hørt, fordi de mener at Kirsten Refsing ikke skulle have sin kontrakt forlænget. Det har ikke noget med de formelle regler at gøre.

Kan det undre dig, at du får anonyme ytringer i en ledelsessystem, der er så tungt topstyret, hvor fyringer og skideballer hænger lavt i luften fra ledelsens side, og hvor hvisken i krogene er dagens orden? I stedet for at kravle op på den moralsk høje hest, burde du være meget meget bekymret over, hvad det er for en kultur, der avler den slags. Alle vi andre gennemgår ANONYME evalueringer i hobetal (jeg 10 om året, når jeg underviser normalt). Men i forbindelse med den vigtigste af alle beslutninger på humaniora, er de studerende ikke engang blevet spurgt offentligt.

Stemningen og tonen på universitetet er LEDELSENS ansvar. Tag det! Det er jeres ledelsesform, som har udløst dette klima, ikke de studerendes plakater. Når en dekan, der har opfordret til selvcensur, kan genansættes, skal man ikke undre sig, hvis kritikken bliver anonym.