Alexander Thorvaldsen ny formand for Studenterrådet

Alexander Thorvaldsen, du har tweetet, at studerende på KU skal have mere feedback på opgaver og mere forskerkontakt. Vil du uddybe?

Københavns Universitet har forpligtet sig på et minimum af undervisningstimer på både bachelor og kandidaten. Det glæder vi os til bliver opfyldt. Men næste mål er også at højne kvaliteten af den undervisning, vi får.

Mange studerende får kun en ensom karakter som svar, når de indleverer deres opgaver og eksamener. På samme måde skal vi møde meget mere end bare en forelæsningssal med 100 medstuderende uden tid til spørgsmål og interaktion med underviseren.

Hvad bliver den vigtigste dagsorden i din formandstid?

Det bliver at hæve ambitionerne for uddannelseskvaliteten på vores universitet. Det sidste år har politikere, og til tider universitetsledelse, stirret sig blinde på ’hurtigst muligt’ og ikke haft fokus på, hvad der giver de bedste rammer for at uddanne bedst muligt.

For at alle studerende skal kunne udleve deres fulde potentiale, skal de fysiske rammer være i top, vi skal møde dygtige undervisere også til øvelse og diskussion, og vi skal have faglig sparring og feedback på vores opgaver.

Skal studenterrådet fortsætte den aktivistiske linje med demonstrationer og happenings, eller vil vi se et lidt anderledes SR under dit formandsskab?

Studenterrådet vil søge indflydelse alle de steder, hvor vi kan forbedre forholdene for vores uddannelse og liv her på universitetet.

I dag sidder vi med ved bordet mange steder, og er med til at forhandle både studieordninger i studienævn og de store økonomiske slagsmål i universitetsbestyrelsen. Men hvis der var noget, vi lærte af arbejdet mod fremdriftsreformen, var det, at vi somme tider må sparke døren til forhandlingslokalet ind. Den praksis er nødvendig, når vi ikke tages med på råd, og vi freder hverken rektor, borgmester eller minister.

Hvad ville du gerne se rektor Ralf foretage sig?

Lige nu står vi sammen med universitetet og rektor i arbejdet mod den dimensioneringsmodel, som ministeren fremlagde forrige uge.

Vi er sjældent enige om alting, men denne gang må vi stå arm i arm for at sikre, at udviklingen af universiteterne ikke sker i et Excelark, dikteret langt fra uddannelsesmiljøerne.

På samme måde ville det klæde rektor, hvis man tog bladet fra munden, og højlydt kritiserede de tydeligt negative konsekvenser af fremdriftsreformen, som alle studerende mærker eller er nervøse for i denne tid. Kun hvis vi viser konsekvenserne, kan vi håbe på ændringer og opblødninger.

Hvad burde ministeren gøre?

Sofie Carsten Nielsen burde starte en reel dialog med de danske universiteter om optagsstørrelser i stedet for at diktere og detailplanlægge vores uddannelser fra sit hjørnekontor.

Den fremlagte dimensioneringsmodel er blevet kritiseret fra alle sider, og støtten smuldrer fra hendes politiske allierede. For modellen tager ikke hensyn til de lokale fagmiljøer, og den bygger ikke på dialog med studerende, undervisere og aftagere, som universiteterne kunne tage, hvis de fik mere ansvar.

Du læser statskundskab, men det er cirka det cv, vi har. Vil du fylde lidt på?

Jeg er opvokset i Silkeborg og flyttede til København for at starte på Statskundskab. Her læser jeg nu på femte semester og har været med i Studenterrådet cirka siden min første uge som studerende. Jeg startede mit engagement i fagrådet, hvorefter jeg kastede mig ind i kampagnen imod SU- og fremdriftsreformen lokalt på SAMF.

Siden var jeg SAMF-repræsentant i vores bestyrelse, mens jeg det sidste år har siddet i Forretningsudvalget i Studenterrådet. Her fik jeg for alvor min ilddåb med arbejdet med de store fremdriftsprotester, som helt tydeligt viste mig, at vi nogle gange må sparke døren ind til forhandlingslokalet, hvis vi vil have indflydelse.

uni-avis@adm.ku.dk