Administrative chefer løber med de gode lønninger

Universitetsdirektør, vicedirektør, fakultetsdirektør, kontorchef, campuschef, personalechef, økonomichef, studiechef, forskningschef, it-chef, administrationschef, sekretariatschef, chefkonsulent og souschef.

Chefer med fine titler er der rigeligt af på Københavns Universitet (KU), mener de menige medarbejderes tillidsrepræsentanter. Alligevel virker det på dem som om ledelseslaget bare bliver ved at vokse, og at der altid lige er råd til endnu en vellønnet administrativ chef.

LÆS OGSÅ: Bumlede HK-karriereveje sendte Rikke til Odense

Flere menige medarbejdere er der derimod ikke penge til, så de er overladt til at kæmpe for at få dagligdagen til at hænge sammen, idet der samtidig bliver optaget flere studerende, og antallet af forskningsprojekter også vokser.

»Det er eskaleret med flere mellemledere, teamledere og chefer samtidig med at de fyrer mine kolleger, og mange går ned med stress. Det er ikke fair med de høje cheflønninger, når vi ikke kan få personale på gulvet, og der generelt ikke er penge til noget som helst,« siger Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for de administrative HK’ere og næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget på KU.

’Det provokerer folk’

Hun bliver bakket op af Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK-laboranterne på KU og medarbejdervalgt medlem af universitetets bestyrelse:

»Jeg finder det mærkeligt, at det er det stigende antal administrative chefer, der får de højeste lønninger og ikke dem, der leverer kerneydelserne. Det provokerer folk derude, fordi der stort set ikke sættes penge af til lønforbedringer til de menige medarbejdere. Derfor sidder vi lokalt og forhandler om bittesmå beløb,« siger hun.

Som eksempel nævner de, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kort før årsskiftet 2011/2012 nedlagde 66 administrative stillinger blandt de menige ansatte. Årsagen var primært regeringens genopretningsplan for dansk økonomi, som krævede at universiteterne skulle spare på administration og ledelse.

Kort efter ansatte fakultetet alligevel tre nye chefer: en chef for Serviceafdelingen, en leder af Drifts- og vedligeholdelsesafdelingen, og en førstemand for Projektafdelingen. Forklaringen lød, at der var brug for flere ledere på grund af fusionen med Farma og institutterne fra Life, og fordi fakultetet samtidig investerer i en række store nybyggerier og moderniseringer.

Mellemlaget vokser

Men er det nu også rigtigt, at det administrative lag af ledere med høje lønninger svulmer på bekostning af dem, der leverer kerneydelserne?

Tillidsrepræsentanterne har gennemgået lønstatistikken på hjemmesiden loenoverblik.dk, som de benytter i forbindelse med lønforhandlinger i det offentlige.

Resultatet lyder, at 16 ud af de i gennemsnit 25 højestlønnede stillingskategorier på KU er administrative chefer uden forskerbaggrund (se faktaboks).

De eneste videnskabeligt ansatte, der har sneget sig ind på listen, er professorerne på en 11. plads, professorer MSO (med særlige opgaver) som nummer 14 og afdelingstandlægerne på en 21. plads.

Udover de administrative chefer er de øvrige i top 25 rektor, prorektor, dekaner, prodekaner og institutledere, der alle havde en forskerkarriere, inden de blev ledere og som har mulighed for at vende tilbage til forskergerningen, når deres kontrakt udløber.

Samtidig viser statistikken, at antallet af administrative chefer på KU steget fra 242 til 253 alene fra 2011 til 2013.

Det til trods for, at fusionen i januar 2012 reducerede antallet af ’våde fakulteter’ på KU fra fire til to og samtidig mindskede antallet af institutter.

Gruppen af chefer med en forskerbaggrund er derfor også – sandsynligvis som følge af fusionen – i samme periode faldet fra 55 til 50 (årsværk).

Lektorerne sakker agterud

Det fremgår ellers af KU’s strategi 2016, at »Universitetets kerne er den frie grundforskning og den forskningsbaserede undervisning«. Derfor undrer Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut sig over udviklingen.

Han mener, at det er et problem, at laget af mellemledere vokser, og ikke at topledelsen med rektor og universitetsdirektøren i spidsen får en høj løn.

For eksempel er gruppen af chefkonsulenter, der i gennemsnit tjener næsten 9.000 kroner mere om måneden end en lektor, vokset fra 89 (årsværk) i 2011, til 117 i 2013.

Antallet af specialkonsulenter, hvoraf cirka halvdelen har et ledelsesansvar, er i samme periode vokset fra 161 til 213. De tjener i gennemsnit det samme som lektorerne, mens adjunkter i gennemsnit må nøjes med 7.000 kroner mindre om måneden.

LÆS: Overblik over lønninger for forskellige grupper ansatte på KU.

»Det ser ud til, at en administrativ karriere efterhånden er mere attraktiv end en forskerkarriere på KU. Ansvaret og arbejdsbyrden som lektor kan sagtens stå mål med en chefkonsulent, men alligevel er lektorens løn sakket agterud,« siger han.

Leif Søndergaard peger på, at lønnen som lektor og kontorchef i det offentlige var på samme niveau før lønsystemet Ny løn blev indført i 1998. Ny løn gav mulighed for at forhandle en del af lønnen med sin overordnede.

»Siden er administratorernes løn eksploderet, fordi det er den politiske strømning at lægge større og større vægt på administration og ledelse, men det betyder, at skellet mellem de øverste og nederste i systemet vokser, og at lektorlønnen på universitetet ikke længere er konkurrencedygtig,« siger AC-fællestillidsrepræsentanten.

Djøferne har sejret

Tendensen til at flere ledelsesmæssige opgaver i det offentlige lægges i hænderne på jurister og økonomer organiseret i Dansk jurist- og økonomforbund (Djøf) er blevet døbt djøfiseringen.

Tal fra Akademikernes Centralorganisation bekræfter, at djøferne vokser som gruppe mens andre skrumper.

Alene fra 2010 til 2012 blev der oprettet 3.500 nye akademiske stillinger i kommuner og regioner, mens der i samme periode blev nedlagt omkring 26.400 fuldtidsstillinger.
Tendensen er ens i hele den offentlige sektor, og det er et problem, mener Jens Jonatan Steen, analysechef i centrum-venstre tænketanken Cevea.

Han er selv uddannet cand.scient.adm. fra RUC
og tilhører altså den akademiske elite, men han står alligevel frem i en artikel med overskriften Antidjøferen i Djøfs eget medlemsblad.

Han mener, at der er brug for gode administrative forvaltere i det offentlige, men at grænsen for, hvad der er almindelig sund fornuft, er krydset for længst.

»New public management-tankegangen er vundet frem med krav om mere dokumentation og kontrol. Det er et selvrefererende system der bliver ved med at vokse. Desuden er Djøf en stærk faglig organisation, fordi medlemmerne har en klar faglig identitet og forsvarer hinandens interesser. Djøfere ansætter kort sagt andre djøfere, og når de først er blevet mange på en arbejdsplads, kan de kræve finere titler og højere løn,« siger Jens Jonatan Steen.

HK’erne presses ud

HK/Stat, der blandt andet organiserer laboranter og kontorfunktionærer, er ifølge næstformand Peter Raben under pres på grund af djøfernes indmarch.

HK’s statstik viser, at antallet af deres medlemmer ansat i staten er faldet fra 24.699 i 2008 til 22.701 i 2012 blandt andet fordi akademikere overtager arbejdsopgaver, der lige så godt kunne udføres af HK’ere.

LÆS OGSÅ: Bumlede HK-karriereveje sendte Rikke til Odense

»Vi hører fra medlemmerne, at laget af ledere og mellemledere er vokset, mens HK’erne er blevet færre eller stagneret, selvom arbejdsopgaverne samtidig er vokset. Det mener vi i HK er en forkert prioritering. Det går ud over vores medlemmer, der er uddannet til og har stor erfaring med at udføre kerneopgaverne, når de offentlige institutioner er lidt for kvikke til at ansætte flere ledere og belønne dem lønmæssigt,« siger Peter Raben.

Dårlige VIP-karriereveje

Også Ingrid Stage, formand for DM – Dansk Magisterforening, ser kritisk på udviklingen. Hun mener, at man skal rette kritikken mod de politikere, hvis new public management-politik har skabt et behov for en omfattende kontrol- og dokumentationskultur på universiteterne og grundlag for helt andre ledelsesstrukturer end de traditionelle kollegiale styreformer.

»Jeg vil ikke kritisere, at administrative ledere har formået at hente højere lønninger, men det er uacceptabelt, at de videnskabelige ansatte (VIP) slet ikke er fulgt med. Ny Løn fungerer ikke godt for VIP’erne, og det er nærmest umuligt at få hævet de centrale tillæg for lektorer og de øvrige VIP-stillingskategorier ved overenskomstforhandlingerne,« siger Ingrid Stage.

Hun peger på, at universitetsundervisere får flere, nye og mere komplekse opgaver. Undersøgelser viser, at de i gennemsnit arbejder 47 timer om ugen.

Samtidig er der sket en sand eksplosion i antallet af tidsbegrænsede ansættelser, og det er blevet sværere at få et lektorat, så VIP’ernes ansættelsesvilkår er efterhånden blevet meget dårlige, mener Ingrid Stage.

DM diskuterer derfor i øjeblikket stillingsstruktur på universiteterne med Moderniseringsstyrelsen, og et af forslagene er et tenure track-system, som kendes i USA, og som også KU overvejer at indføre med klare karriereveje for VIP’erne. Ingrid Stage understreger, at det er afgørende for DM, at det ikke kun bliver forbeholdt en lille gruppe at få en fast stilling.

Brug for alle kompetencer

Ifølge Chefkonsulent Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, fylder det meget i medlemmernes bevidsthed i øjeblikket, at der er kritik i medierne af akademikernes succes, og at der sættes spørgsmålstegn ved, hvad de egentligt bidrager med.

»Der er behov for respekt for alle kompetencer i den offentlige sektor, og vi skal huske på, at vi arbejder sammen på en fælles arbejdsplads, hvor vi alle udfylder nødvendige funktioner. Vi er afhængige af hinanden, og forskerne har også brug for støttefunktioner for at kunne udføre deres arbejde. Det er drønærgerligt, hvis vi begynder at se skævt til hinanden,« siger Lars Qvistgaard.

Han tilføjer, at det er op til arbejdsgiverne at skabe en passende balance mellem forskellige medarbejdergrupper.

»Som tiderne er, bliver der tænkt meget grundigt over, hvordan man bruger de offentlige lønmidler. Hvem, der ansættes i hvilke stillinger er et spørgsmål om, hvilke opgaver der skal løses. Der er en efterspørgsel efter vores kompetencer, fordi kompleksiteten i samfundet er øget,« siger han.

300 ledere er ikke voldsomt

Lisbeth Møller, vicedirektør for HR & Organisation på KU, mener ikke, at det er usædvanligt at have en administrativ lederstab – inklusiv rektorat, dekaner og institutledere – på cirka tre procent eller 300 årsværk på universitetet, når der samlet er ansatte svarende til mere end 8.300 årsværk og en omsætning på otte milliarder kroner.

Hun forklarer, at universiteterne er blevet pålagt stadig mere administration, revision og flere opgaver de seneste ti år, ligesom også strategiske indsatser som fx ’Den gode uddannelse’ og internationalisering kræver administrativ understøttelse.

Universitetet har kun begrænset indflydelse på, hvad medarbejderne skal have i løn, da langt den største del af lønnen fortsat bliver aftalt via de nationalt forhandlede overenskomster.

Løn kan forhandles lokalt

Men siden 1990’erne har det været muligt at forhandle en del af lønnen lokalt, og det fremgår af KU’s lønpolitik, »at det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed for lokal løndannelse.«

»Medarbejderne har ret til en årlig lønforhandling, og der gennemføres lønforhandlinger på alle fakulteter og i Fællesadministrationen hvert år, men som tiderne er, er der ikke ret mange penge i systemet, ej heller ved de nationale overenskomstforhandlinger der netop er afsluttet, hvor der ikke blev aftalt stigninger i 2013,« siger Lisbeth Møller.

LÆS OGSÅ: Sådan får du mere i løn

Hun tilføjer, at det overordnet giver et fejlagtigt billede at sammenligne forskellige faggrupper internt på KU, da hver gruppe jo er en del af et nationalt arbejdsmarked med egen løndannelse og ikke et isoleret KU-internt arbejdsmarked.

Endelig nævner Lisbeth Møller, at KU har en decentral struktur, der betyder, at lønforhandlingerne foregår lokalt, og at de ansatte kan tage det op i det lokale samarbejdsudvalg, hvis de mener, at der ikke afsættes ressourcer til lønforbedringer.

clba@adm.ku.dk