Administrationen har vokseværk

Universiteternes samlede udgifter til administration og ledelse er vokset med 700 millioner kroner fra 2005 til 2007. Fusionerne samt nye opgaver og dokumentationskrav er de væsentligste årsager

af Claus Baggersgaard

En stigende del af universiteternes midler går til ledelse og administration i stedet for til forskning og undervisning.

Små 700 millioner kroner voksede udgifterne fra 2005 til 2007, kom det frem på et samråd i Folketingets Videnskabsudvalg onsdag den 18. februar. Det var SF's udvalgsmedlem Jonas Dahl der krævede svar på om videnskabsministeren mener at de stigende administrationsomkostninger er et problem, og om han føler sig medansvarlig for udviklingen.

»Mener ministeren at det er hensigtsmæssigt at næsten halvdelen af de nye midler vi har givet universiteterne via globaliseringspuljen, åbenbart er gået til administration og ledelse? Er den nye ledelsesstruktur og dokumentationskravene blandt andet i forbindelse med akkreditering af uddannelser, ikke medvirkende til stigningen?« spurgte Jonas Dahl.

En opgørelse fra Akkrediteringsinstitutionen viser at to universiteter, herunder Københavns Universitet (KU), i gennemsnit brugte cirka 75 arbejdstimer på at få godkendt hver enkelt eksisterende uddannelse mens et tredje universitet vurderer tidsforbruget til cirka 150 timer per uddannelse.

Kostbare fusioner
Videnskabsminister Helge Sander (V) svarede under samrådet at akkrediteringen ikke spiller en nævneværdig rolle. De væsentligste årsager til stigningen er fusionerne der trådte i kraft per 1. januar 2007, og den nye ledelsesstruktur.

»Tallene er ikke alarmerende. Erfaringerne viser at fusioner er kostbare i første omgang, men at man høster fordelene senere, så jeg forventer en normalisering af administrationsomkostningerne på sigt,« sagde Helge Sander.

KU havde oprindeligt afsat 250 millioner kroner der skulle trækkes fra egenkapitalen, til at gennemføre fusionen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet. Vurderingen lød i februar sidste år at regningen ville ende på omkring 200 millioner kroner, men ifølge KU's budgetchef, Thomas Buchvald Vind, har man først det endelige overblik i starten af april.

Enhedslistens udvalgsmedlem Johanne Schmidt Nielsen spurgte hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over hvad fusionerne har kostet universiteterne, og hvorfor ministeren ikke havde afsat de nødvendige midler til at gennemføre processen?

Helge Sander svarede at tallene er forbundet med stor usikkerhed, og at det er hans indtryk at universiteterne har ordnet tingene for egne midler.

Johanne Schmidt Nielsen: »Vil ministeren betale hvis universiteterne henvender sig med en regning?«

Helge Sander: »Jeg holder løbende møder med rektorerne, og det har slet ikke været drøftet. Det vil være et spørgsmål vi skulle vende tilbage til når det hele er gjort endeligt op.«

Flere krav og opgaver
Ifølge Jørgen Honoré, universitetsdirektør på KU, forsøgte samtlige universiteter inden fusionsprocessen gik i gang uden held at få en bevilling til formålet. Han forventer dog at fusionen på længere sigt vil give en billigere administration set i forhold til omsætningen. KU har som målsætning at skære 120 millioner kroner af udgifterne til administration og drift i 2010.

Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet, mener at det er naturligt at udgifterne til administration også stiger når den samlede omsætning i universitetssektoren øges som en konsekvens af fusionerne og henviser til at administrationsomkostningerne kun er steget med 0,7 procent som procentandel af omsætningen.

Han peger dog også på at ministeriet og politikerne pålægger universiteterne flere og flere administrative opgaver.

Det har for eksempel været nødvendigt for universiteterne at oprette nye forskerservice-afdelinger der skal hjælpe forskerne med at søge om midler fordi flere og flere bevillinger bliver fordelt i konkurrence. Universiteterne skal også medvirke til at kommercialisere nye opdagelser, og der er flere evalueringer og analysearbejder i gang eller undervejs som ifølge Jens Oddershede kræver betydelige administrative ressourcer.

Det drejer sig om evalueringen af universitetsloven, en analyse af brugen af globaliseringsmidlerne og udbyttet af de enkelte forskningsbevillinger som også snart skal igennem en evalueringsproces.

»Det er naturligt at samfundet kræver at vi dokumenterer hvordan vi bruger midlerne, men jeg synes faktisk at det er flot at administrationen ikke er vokset mere set i lyset af de omkostningskrævende fusioner og de mange nye opgaver og krav der ruller ind over os,« siger Jens Oddershede.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del