Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Åbenhed bag lukkede døre

Åbenhed er en af grundværdierne bag anbefalingerne for god universitetsledelse. Hvorfor skal dørene så lukkes?

Åbenheden i universitetsbestyrelserne skal foregå bag lukkede døre. Sådan lyder et af rådene i »Anbefalinger til universitetsledelse i Danmark.«
Det er dog ikke en anbefaling der vækker begejstring i Forenede Studenterråd.

Hvis bestyrelsesmedlemmerne også får tavshedspligt som de har fået på DTU, så forhindrer det fuldstændig en bred debat om beslutningerne,« mener Karina Heuer Bach der er studenterrepræ-sentant i Konsistorium.
»Hvis medlemmerne ikke må referere møderne, så kan de jo ikke efter-følgende diskutere deres beslutninger, og så har vi ikke andet at forholde os til end de papirer der kommer fra bestyrelsen. Og det er jo stadig bestyrelsen der får lov til at bestemme hvordan de papirer skal se ud. Så der vil nok være langt imellem modargumenter, uenigheder og mindretalsudtalelser.«

Ud fra krogene
Rektor Linda Nielsen har været med i udvalget bag de 41 anbefalinger og således også været med til at anbefale de lukkede døre.
»Nogle gange trives åbenhed bedst i lukkede rum,« sagde hun til forsvar for avbefalingen.

Hvis dørene åbnes på møderne, er der stor risiko for at diskussionerne ikke vil være frie. Resultatet kan blive at vigtige emner i stedet vil blive vendt i krogene når ingen lytter eller tager noter. Så kan de åbne døre ikke bruges til så meget.
»At møderne er lukkede, hindrer jo ikke at man diskuterer både før og efter. Især er det vigtigt at man forud har haft en bred debat hvor sagerne har været rundt i alle fora.«

Linda Nielsen henviser også til sin erfaring fra Etisk Råd hvor dørene også var lukkede.
»Det gjorde at debatterne var utroligt dejligt frie. Det er lettere at prøve tanker af og lade sig påvirke og inspirere af andres argumenter. Når møder er åbne, ender det derimod tit med at deltagerne taler mere til deres bagland end til hinanden.«

Seneste