1 - 0 til de studerende

De studerende vandt første halvleg, da Københavns Universitet (KU) droppede en række nye skrappe aktivitetskrav, efter at 9.000 havde demonstreret på Frue Plads den 27. november.

Godt nok kom universitetet de studerende i forkøbet og udsendte en pressemeddelelse om, at rektor indbød Studenterrådet til forhandlinger allerede morgenen før den planlagt demonstration, men protesterne har været massive siden midten af november, da et notat om universitetets planer blev lækket til Uniavisen.
KU´s påtænkte krav skulle sikre, at universitetet lever op til målene i regeringens såkaldte studiefremdriftsreform.

Hurtigere-ud-reformen, Smid-ud-reformen eller rovdriftsreformen, som de studerende kalder den, forpligter KU og landets andre universiteter til at tilmelde de studerende fag og eksaminer til 60 ECTS-point årligt, altså svarende til arbejdsindsatsen for et helt studieår.

Oveni, viste det lækkede notat, overvejede KU at kræve 45 beståede ECTS-point per år som det minimum en studerende skulle opnå for at beholde sin studieplads samt begrænse muligheden for orlov til seks måneder for bachelorstuderende og helt sløjfe den for kandidatstuderende.

Frygter massakre

Mens prorektor Lykke Friis argumenterede for, at KU ikke ville søsætte tiltag, der overgik hvad regeringen lagde op til, var de studerende af den modsatte opfattelse.

Studenterrådet frygtede, at kombinationen af Folketingets krav om tvangstilmelding, KU’s krav om at skulle bestå mindst 45 ECTS-point og stramningerne i SU-reformen, der betyder, at SU-udbetalingen stoppes, hvis man er seks måneder forsinket, vil få mange smidt på porten. Og til hvilken nytte for samfundet, spørger de? De ’langsomme’ kan måske ikke gennemføre deres uddannelse på normeret tid, men er det ikke bedre, at de bliver færdige med eksempelvis et års forsinkelse end et, to, tre, fire eller måske fem års studier er helt spildt?

»Der er ingen tvivl om, at konsekvenserne er uoverskuelige for mange af os, når det at dumpe et fag pludselig betyder, at man skal indhente det ved at læse overnormeret semestret efter – samtidig med at man trues på sin SU,« skrev Caroline Klint, der er aktiv i Studenterrådet i sin klumme.

Ministeren svær at rokke

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har indtil videre virket ubøjelig, selv om han dog har lovet at granske universiteternes høringssvar en ekstra gang.

Senest stillede han op som superskurk ved demonstrationen på Frue Plads og talte til mængden:
»Jeg står ved, at vi stiller krav til jer. Når I modtager SU og verdens bedste uddannelse, så kan vi også kræve, at I skal være fuldtidsstuderende. At være fuldtidsstuderende betyder også, at man automatisk tilmeldes eksaminer.«

Ønsket om at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet er da heller ikke en idé, ministeren pludselig har fostret. Det er derimod en væsentlig del af regeringens politik.

Ifølge regeringsgrundlaget fra 2011 skal arbejdsudbuddet øges med 135.000 personer frem mod 2020. En af måderne at sikre, at det sker, er at få de studerende til at skynde sig, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet hurtigere end i dag.

Tilmed indgik regeringen i april 2013 en aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Det skal samlet spare de offentlige finanser for udgifter på 2,2 milliarder kroner årligt i 2020. Besparelser, der allerede er budgetteret med, og som stort set hele Folketinget er enigt om.

KU håber på overgangsordning

Det virker heller ikke som om, at KU tror på, at væsentlige dele af reformen bliver lavet om. De danske universiteter argumenterer for en udsættelse, så de kan nå at forberede sig ordentligt, geare administrationen til at håndtere de nye krav og sikre de studerendes retsstilling.

Prorektor Lykke Friis skriver således i et debatindlæg i Berlingske:

»I universitetets officielle høringssvar har vi opfordret regeringen til at indføre en overgangsordning. Ellers vil fremdriftsreformen af mange studerende blive opfattet som lovgivning med tilbagevirkende kraft. De har jo netop indledt deres studier i en tid, hvor studiekulturen og reglerne var anderledes. Man udsteder jo heller ikke fartbøder, uden at meddele bilisterne, at fartgrænsen er ændret. Næh, man advarer i god tid med trekantede skilte – vejarbejde forude – og gennemfører oplysningskampagner, så bilisterne kan nå at indrette sig efter de nye regler. Det burde også være muligt inden for universitetsverdenen.«

Risikerer omvendt fartbøde

Reformen er alvorlig for KU, fordi hovedstadens universitetsstuderende er landets suverænt langsomste.

Kravet fra regeringen lyder, at den gennemsnitlige studietid på KU skal nedbringes med 7,6 måneder i 2020 ellers risikerer KU at miste 345 millioner kroner i bevillinger om året.

Det svarer til hele omsætningen på Jura, over 600 lektorstillinger eller 19 procent af universitetets estimerede bevilling til uddannelse til næste år. Ikke småpenge altså.

Prorektor Lykke Friis kalder det en »omvendt fartbøde« og kritiserer, at regeringen i sin økonomimodel ikke skelner mellem forsinkelser, der skyldes orlov på sofaen, eller at den enkelte rent faktisk dygtiggør sig ved at tage et forskningsår eller et ekstra kursus i udlandet.

Universitetet venter i skrivende stund utålmodigt på, at ministeren får retsgrundlaget på plads og får udstedt de
bekendtgørelser, som man skal forvalte efter.

Fortsætter protester

De studerende på KU kom i forbindelse med demonstrationen den 27. november med over 100 alternative forslag til, hvordan KU kan nedbringe studietiden. Blandt andet flere sommerkurser, bedre vejledning, udbud af valgfag flere gange årligt, bedre psykologhjælp, SU begrænset til de ECTS-point, man tager, og indbetaling af et depositum ved semesterstart, som kun betales tilbage ved gennemførsel.

Studenterrådet har altså valgt at indgå i en konstruktiv dialog med ledelsen om reformen, men har samtidig gjort klart, at de kun betragter det som en delvis sejr, at KU lagde sine egne stramninger i skuffen i hvert fald indtil 2015.

Sloganet lyder »Reformen skal udslettes, ikke udsættes.«

Stramningerne skal smides helt i skraldespanden og ikke kun udskydes til en anden dårlig gang, og Morten Østergaard skal genåbne forhandlingerne, lyder kravene.

Samtidig har 32.785 ved redaktionens slutning skrevet under på, at de siger nej til fremdriftsreformen, men spørgsmålet er, om det er muligt at få lige så mange studerende til at forlade bøgerne og demonstrere igen som det var tilfældet 27. november. Mange ugers protester tærer, og den næste eksamen truer.

De studerende vandt altså først halvleg 1-0, men den samlede sejr bliver langt vanskeligere at hive hjem for de studerende.

clba@adm.ku.dk