Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Verdens skøreste forskere gæster KU

IG NOBEL- Tre ’skøre’ nobelprisvindere gæster Københavns Universitet for at fortælle om forskning i katteparasitter og isbjørneudklædning og et meget langvarigt fotoprojekt.

Mysteriet om den skøre kattedame er måske opklaret. Den tjekkiske professor Jaroslav Flegr har vist, at det kan være mentalt skadeligt for mennesker at eje en kat, og vundet en »Ig Nobel«-pris for det.

»Ig Nobel«, der på dansk har fået titlen »De Skøre Nobelpriser«, er blevet uddelt i september hvert år siden 1991 til fjollet forskning verden over.

Årets pris i neurovidenskab går til en gruppe canadiske og kinesiske forskere, der har undersøgt, hvad der foregår i hjernen på folk, der ser Jesus’ ansigt i et stykke toastbrød.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=uPo411ysueM&feature=youtu.be width:525 height:390 align:center]

Inden for kunst går prisen til italienske Marina de Tommaso og kollegaer, der har undersøgt sammenhængen mellem dårlig kunst og fysisk smerte. Kan et smukt maleri dulme smerterne, når en forsøgsperson bliver skudt med en laserstråle i hånden? Og gør grim kunst smerterne værre? spurgte forskerne.

Fjollet forskning skaber vigtig viden

»Forskning, der får folk til at grine – og så til at tænke,« lyder De Skøre Nobelprisers slogan, og selv om forskningsprojekterne virker fjollede, kan deres resultater være ganske nyttige.

Tjekkiske Jaroslav Flegrs katteforskning er et godt eksempel. Hans tese er, at parasitten Toxoplasma gondii, der lever i kattetarme og findes i høj koncentration i kattebakker, kan påvirke hjernen hos mennesker og dermed føre til psykisk sygdom. Hans forskning kan være med til at afdække årsager til sygdomme som skizofreni.

Det er slet ikke så far-fetched, som det måske lyder. Gennem de seneste 100 år har man vidst, at parasitten T. gondii kan give hjerneskader på fostre, og gravide anbefales derfor at holde sig fra kattebakker.

»I udgangspunktet virker forskningen lidt fjollet, men den giver virkelig et indblik i videnskabens grundlag, som er eksperimenteren og dataindsamling,« siger Jes Andersen, kommunikationsansvarlig for Kemisk Institut ved Københavns Universitet til University Post.

Næste stop København

I øjeblikket turnerer årets prisvindere rundt i Europa for at fortælle om deres forskning. Fredag den 27. marts når turen til København, hvor Københavns Universitets festsal lægger hus til det gratis arrangement. Desværre, desværre, desværre er alle pladser booket.

De heldige tilhørere vil kunne nyde Marc Abrahams, stifter af De Skøre Nobelpriser, og tre prisvindere, der vil fortælle om – og ifølge KU – måske demonstrere deres forskning.

Tjekkiske Jaroslav Flegr er blandt de tre vindere, der gæster København. De øvrige to er professor Eigil Reimers fra Oslo, der har undersøgt, hvordan rensdyr reagerer på at se mennesker klædt ud som isbjørne, og ph.d. Yoshiro Nakamats fra Tokyo, der vandt prisen i 2005 for at have fotograferet og analyseret hvert måltid, han havde indtaget gennem 34 år.

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste