Vellykket revy fremkalder depressionsstemning hos anmelder

For første gang nogensinde har jeg oplevet at efterlade en revy mere nedtrykt, end da jeg kom. Det var absolut ikke fordi, Statskundskabsrevyen 2016 var dårlig. Tværtimod! Den ramte måske endda lidt for plet.

Revyen var sammensat af den ene ubarmhjertige punch line efter den anden, hvor man forhåbningsfuldt afventede det der twist, der skal gøre det hele ’okay’ i sidste ende. Men det twist kom aldrig.

Da jeg bevægede mig ud af salen efter anden akt og publikums stående klapsalver, var det med en underlig følelse af, at løbet er kørt for Danmark og for verdenssamfundet i det hele taget.

Foto: Hans Høite Augustenborg

Esben Lunde lagde låg på rusturens kiste

Allerede forud for premiereaftenen blev temaet slået fast af den gamle revyrotte på studiet Morten Schiellerup Bager, der besvarede mit spørgsmål om, hvorvidt han var tilfreds med revyen, med bemærkningen »jah, den er jo noget mere dyster … og så har vi, måske, skaffet et rigtigt præstekostume.«

Der viste sig ganske rigtigt at være både lidt dyster stemning, ægte præstekjoler og det obligatoriske grisehoved med i dette års revy.

Overskriften, der skulle udgøre den røde tråd i de mange forskellige indslag, var Samfundssammenbrud fra første parket, og det føltes godt nok meget tæt på til tider.

Der blev stukket til Støjberg med hendes flygtningetelte og til lægerne med deres mange diagnoser. For i Danmark hjælper vi gerne, hvis man altså har handicap og løse håndled, og piller er ikke farlige, så længe de fås med jordbærsmag. Har du problemer, så er det heller ikke din egen skyld, hvis bare du har en diagnose, blev det også understreget.

Der blev også stukket til metodeundervisningen på Institut for Statskundskab og til Esben Lunde Larsen og hans teologiske baggrund. For selv om tesen er uinteressant, så er det vigtigste naturligvis, at den er signifikant; og hvorfor skulle Esben ikke kunne dødsdømme Statskundskabs højtelskede rustur, som den fordømte præst han nu engang er?

Foto: Hans Høite Augustenborg

Esben Lunde Larsen begravede i bogstaveligste forstand rusturen i en hvid kiste med Tuborgs gyldne dame på som en reference til den faktiske nedlæggelse af Statskundskabs rustur, der fandt sted tidligere på året som følge af nedskæringer på instituttet.

Der kom for alvor gang i salen under indslaget Make the world great again. Her fik publikum lov til at se en reflekterende Donald Trump bekymre sig over, om han mon var for substantiel, for velformuleret, for akademisk og for meget en ’Stephen Hawking-kind-of-guy’ til det amerikanske folk.

I bestræbelsen på at sænke sit lixtal formåede han at synge en hel del om noget med et tårn, en mur, sit ur og en mær (Clinton, red.), så alle kunne følge med.

Foto: Hans Høite Augustenborg

EU bryder sammen i sang

Til ære for de EU-interesserede blev EU’s historiske udvikling præsenteret i form af den fineste skønsang. En sang hvor stemningen dog ganske hurtigt skiftede fra den indledningsvis optimistiske Solen skinner på Europa over i den bitre Strande fyldt med døde børn og til den afslutningsvise jihad allahu akbar, som de færreste nok havde set komme.

Personligt nød jeg showet til fulde til trods for, eller måske netop på grund af, de mange samfundsmæssige udfordringer, der blev adresseret på skarpeste vis. Bandet, og særligt en af de tre glitrende sangere, Katrine Greve-Poulsen, løftede en allerede god forestilling højere op.

Sidste års statskundskabsrevy havde temaet Over grænsen inden den lukker. I år lader det til, at grænsen er rykket endnu længere ud, helt ud til Udkantsdanmark, og intet er længere ’too soon’ til at blive taget op.

Cand.scient.pol’erne skal til alle sammen til Tønder som led i ’uddjøfninsplanen’, og hvis vi er heldige i spil, så vinder vi måske i SKAT. Som revylægen i første akt udtalte:

»Samfundskuren er givet til jer – hip hurra.«

Foto: Hans Høite Augustenborg

Foto: Hans Høite Augustenborg

Foto: Hans Høite Augustenborg

Foto: Hans Høite Augustenborg

uni-avis@adm.ku.dk