Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Studerende på 'ferniseringscrawl'

SU-BUDGET - Se på moderne kunst og få dig en billig brandert samtidig. Opfindsomheden vil ingen ende tage, når det kommer til studerende, der vil spare penge på en aften i byen. Joachim og Signe bruger deres fredage på Københavns gallerier, hvor de svælger i kunst og gratis drikkevarer.

»Bredgade er et af de gode steder,« siger medicinstuderende Joachim indforstået, idet han åbner glasdøren ind til galleriet. »Det er stort nok til, at man kan forsvinde i mængden, og de tager ikke noget for øllene.«

Ferniseringscrawl er en relativ ny tendens blandt københavnske studerende, der gerne vil spare nogle penge på fredagens fester og samtidig komme lidt ud.

Joachim Enemark Mygh og Signe Palsøe har valgt at udnytte Københavns galleriers tilbud om gratis kunst og øl til deres fordel og bruger deres fredag på byens udstillinger. Denne fredag starter på Galleri Mikael Andersen i Bredgade.

Inden for i galleriets varme står en blandet flok besøgende, der er travle med at sippe rødvin og bevæge sig rundt i udstillingen. Tre unge med piercinger, skovmandsskjorter og fuldskæg står i det ene hjørne med en dåseøl i hver hånd, rødmossede par går rundt med vinterjakkerne på inden for og rødvinsglas i hænderne, og en broget skare af kunstnere kommenterer højlydt udstillingens blandede kunstværker.

Størknet pink lim

En fernisering betegner en åbningshøjtidelighed for en kunstudstilling, men der er ikke megen højtidelighed ved hverken kunsten eller arrangementet i Bredgade denne fredag. På væggene hænger et ‘elglignende’ dyrekranie med gevir og nedenunder hænger en lille messingplade med påskriften, »I believe I can fly.«

»God humor,« siger Signe, der lige nu holder orlov fra biologistudiet for at arbejde. Det er Signes første gang på ferniseringscrawl, mens Joachim er mere garvet og gerne deler ud af sine tips og tricks.

»Vinter er egentlig en upraktisk årstid at gå til ferniseringer i,« siger Joachim. Hans vinterjakke hænger fast i en installation med grene, størknet lim og pink maling på et højt bord. »Det er sgu art in progress,« siger Signe tørt og overvejer højlydt at efterlade sin tomme øldåse på kunstbordet.

»Ideen med ferniseringscrawl fik jeg fra Palle Strøm på TV2 Zulu,« fortæller Joachim, der er medicinstuderende på Københavns Universitet. »Jeg læste i en klumme, at han gjorde noget tilsvarende i sine fattige ungdomsår og på den måde fik en gratis ‘forbrandert’ til festerne.«

Gratis øl!

Kolde Heineken, colaer og italiensk vin er linet op på et bord i galleriet, og her en time efter, ferniseringen er startet, er der godt fyldt op med gæster omkring buffeten af våde varer.

»Det er et meget anderledes rum at starte sin brandert op i,« siger Joachim og drikker en tår vin. »Man føler, det er en smule forbudt, og det gør det lidt spændende. Samtidig er det sjovt at prøve at falde i et med en subkultur og lade som om, man er med på det nyeste inde for kunstscenen.« Han retter på sin hornbrille.

Joachim kan genkende et par stykker af gæsterne, der også dyrker ferniseringscrawl som han. Ellers er det en blanding af velklædte unge og gamle, par og grupper og så en del skæve typer. To af dem står inde ved baren, den ene med klap for øjet og sår i ansigtet, den anden med krykker.

»Jeg kan ikke se ud af øjet,« siger den ene og rynker brynene, mens den anden tager over: »Jeg gled i tirsdags nede på Købmagergade, der er brud på højre fod.« De stirrer tomt frem for sig.

»Det er ikke sår, han har i ansigtet,« opklarer den medicinstuderende. »Det er helvedesild. En herpesvirus. De er nok kunstnere…,« siger han lavmælt.

De uskrevne regler

Et dyk ned i subkulturen kræver imidlertid, at man overholder en række uskrevne regler. Joachim lister op:

»Man skal generelt forsøge at opføre sig med måde. Det må ikke være tydeligt, at man primært er der for alkoholen, så der er ikke noget med bare at hænge oppe ved baren eller bordet med drikkevarer.« Han drikker det sidste af glasset med rødvin.

»Man observerer primært de andres væremåde og imiterer den, og så kan man alligevel snildt få hældt noget i sig, indtil man ikke rigtig kan forsvare sin tilstedeværelse længere. Og så tager man videre.«
Første gang, Joachim var på ferniseringscrawl, gik det dog ikke helt så glat.

»Vi kunne slet ikke finde ud af det med mådehold, når der bare sådan blev serveret gratis alkohol foran os. Jeg valgte derfor efter et par timer at vælte ned af trappen fra et galleri i en lejlighed, og på den måde demonstrere, hvor beruset jeg var.«

»En anden gang kom vi ind på et meget lille galleri, som tog fem kroner per øl. Da vi opdagede det, kommenterede vi det meget højlydt og forlod med det samme etablissementet. Det så nok ikke så kønt ud for en ædru.«

I Joachims øjne er der ikke noget at skamme sig over, når man drikker gratis på et galleris regning.

»Som sådan udfylder vi jo blot den funktion, som galleriet har tiltænkt os, når de serverer alkohol. De ønsker et fyldt galleri med mange mennesker, for det skaber større købelyst hos potentielle kunder. Lidt på samme måde som når man bliver sat ved vinduet i en tom restaurant…«

For Joachim og Signe er det efter et par timer blevet tid til at rykke videre til næste galleri. De har en lang aften foran sig med gratis øl og moderne kunst i ferniseringens varme favn.

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

Seneste