Stjernespækket nat på KUA2

»I’m bringing sexy Bach,« sang sidste års parykklædte vindere til en hujende mængde studerende (og undervisere) i deres ‘vindermedley’. Bachstreet Boys var pauseunderholdning før vinderne af dette års grand prix blev offentliggjort, og Johan Sebastian Bachs navn blev på forunderlig vis ved med at dukke op i de sungne sange, hvilket fremprovokerede lige dele latterbrøl, dans og skålen.

idste års vindersang tog også kegler, da boybandet klagede over den sjældne brug af cembalo på P2.

Traditionen tro

MiGP’et har 20-års jubilæum i år, og arrangementet er hjemsted for mange traditioner. Både ægte MGP-traditioner som utallige tøjskift fra værternes side, glimmer og pailletter så langt øjet rækker og sidst (men bestemt ikke mindst) en masse modulation i sangene.

Derudover blev Musikvidenskabs egne traditioner også holdt i hævd. Fx fællesskål hver gang en af disse forventede modulationer skete. Og kreative introvideoer, som blev brugt som overgange mellem de otte fremførte sange. Her var fx ‘5 måder at synge Wrecking Ball på’ et sikkert hit, og selv om videoerne og sangene bestemt var meget interne, kunne man som udeforstående godt være lidt med alligevel.

Jo tættere man kom på scenen og musikken, desto mere blev man inkluderet i musikvidenskab’ernes univers. Der var ikke kun internhed blandt de fremmødte studerende og deres venner, men især også mellem undervisere og studerende.

Forførende musik og McDonald’s

Ved dommerbordet tronede tre undervisere, der kom med kommentarer efter hver sang. Kommentarerne var til tider tekniske for en ikke-udøvende musiker, men det åbenlyse samspil og smådrilleri mellem undervisere og studerende var inspirerende at opleve.

Det var tydeligt at se, at dommerne nød sangene lige så meget som resten af publikum, og ud af min øjenkrog så jeg da også den ene dommer give den anden en svingom – vist nok til Birthe Kjær.

Aftenens værtinde bemærkede flere gange, at »der er kærlighed i luften«. Og der var i hvert fald masser af kærlighed til musikken at spore. Én af dommerne fik sagt dét, alle tænkte: »Musik er til for at forføre, jeg glæder mig til at blive forført i aften.«

Og forført, det blev man: af den intime atmosfære, den gode musik samt de optrædendes mobilisering af fanskarer blandt publikum. Det var Men in Mac, som med sangen ‘McAttack’ fløj ind på en fin andenplads, rigtig gode til.

De havde, tro mod sangen, burgere med op på scenen og havde opsat plakater på toiletterne, som reklamerede for, hvad man skulle gøre kl. 5: stå på Rådhuspladsen og hygge sig med sine medstuderende på McDonald’s. De delte også McDonald’s-mad ud til publikum, hvilket sikkert var til stor ærgrelse for kebab-boden udenfor.

Og vinderen er …

Musikvidenskabs MGP kan udover vilde kostumer, stor opfindsomhed og dygtige musikere, bryste sig af et vidt genrespænd.

Tredjepladsen blev givet til nummeret ‘Vær en Trold’ som jeg vil kategorisere (med frygt for at få hele Musikvidenskab på nakken for forkert genrebestemmelse) som rock i den hårde ende og endelig vinderen af MiGP 2014, som bestemt havde hentet lidt inspiration fra Hansi Hinterseer og tysk schlager-musik generelt.

Medlemmerne af bandet Das Skapital stod på scenen i lederhosen og fremførte med entusiasme sangen ‘Ein, Zwei, Drei’ for publikum anden gang efter at have fået overrakt vinderpokalen. Jeg erklærer mig enig med dommeren, der udtalte, at »aldrig har tysk grammatik været så sexet.«

En aften med glitter, glamour og stjernepotentiale. Hold op, hvor jeg glæder mig til at komme tilbage næste år.