Skraldebjørn i Botanisk Have

Ligeglad eller rystende af bekymring? Uanset om du søger en indgang i klimadebatten eller hungrer efter viden er Statens Naturhistoriske Museums klimaudstilling værd at tjekke ud

af Lars Juul Hauschildt

Da jeg torsdag morgen trasker gennem Botanisk Have, med retning mod den gamle maskinhal, som samtidig er havens nye udstillingslokaler, bliver jeg mødt af mekanisk larm fra nogle boremaskiner og lyden af afdæmpet popmusik fra en radio. Den allersidste hånd er ved at blive lagt på, hvad der skal være en udstilling om videnskabens syn på klima og klimaforandringer.

»Maskinhallen har i de sidste 50 år, været brugt til en blanding af pulterkammer og værksted,« fortæller Hanne Strager, som er formidlingschef for Statens Naturhistoriske Museum.

Det er dog hverken ordet pulterkammer eller værksted, man kommer til at tænke på, når man træder ind i det højloftede og åbne udstillingslokale, efter at have passeret en 30 meter lang vindmøllevinge.

Er klima en isbjørn på en skralde-ø?

Vi starter i udstillingens første del, der handler om, hvad klima er, hvad vi ved om det og hvad vi kan forudse.

De klimaforandringer der påvirker isen, bliver illustreret ved en slukøret isbjørn stående på en ø af skrald. Det er ret langt fra det idylliske billede af en isbjørn på en (intakt) isflage.

»En væsentlig del af udstillingens formål er at sætte helt almindelige mennesker i stand til at forstå, hvad der sker i klimaet omkring os,« forklarer Hanne Strager, alt imens jeg tænker på, en gammel reklame, hvor der var noget med, at man kunne stikke isbjørnen en Coca-Cola for at gøre den glad.

»Mange tror at alt det med klima og klimaforandringer er vanskeligt eller umuligt at forstå, men det er ikke alt, der er lige svært tilgængeligt,« siger Hanne Strager.

»En udstilling som denne gør det faktisk muligt at sætte sig ind i emnet og få det overblik, der er nødvendigt for at kunne deltage i den offentlige debat.«

Beskæftigelsesterapi for skeptikere

Vi går videre i udstillingen.

»På grund af ændringer i atmosfæren, vil vi så få flere voldsomme orkaner og stormvejr?« Spørger Hanne retorisk.

Svaret er skæbnesvangert: »Ja, det vil vi.«

Kortvarigt kommer jeg til at tænke på skræmmekampagner, og om det hele er en storm i et glas vand, og som et svar på min skepsis indskærper Hanne Strager: »Det er ikke bare noget nogen har fundet på. Det er baseret på velresearchede data, sådan så man selv kan gå hen og sige: Det her, det giver mening.«

Så det ser ud til at selv klimaskeptiske besøgende får noget data at rive i.

»Hey, filmen starter igen om tyve sekunder«

Vi bevæger os over i en anden hal til udstillingens anden del. Her ser vi en masse forslag til, hvad der er af muligheder og løsninger på CO2-problemet. Det kunne være et energivenligt hus, som selv producerer mere elektricitet, end det bruger – det står allerede i Århus. Eller hvad med en cykel af bambus?

»Man kan ikke sætte sig ind i klima, uden at det kræver en indsats. Det er ikke det samme som at læne sig tilbage og se en film i fjernsynet, men hvis man vil sætte sig ind i det, er der mulighed for det her,« fortæller Hanne Strager.

Når det kræver en indsats at forstå emnet klima, kan film dog være en god appetitvækker, og derfor er der også blevet plads til en lille biograf på udstillingen. Den viser en film, som kuratorerne har hentet i Stockholm. Her oplevede udstillingsgruppen en flok skoleelever råbe til hinanden om filmen, som bare skulle ses igen og igen.

»En film, der kan få unge mennesker på 14 år til at interessere sig for klima, den kan noget, den skal vi bare vise her,« siger Hanne Strager.

Bygger bro

»Museer kan bygge bro mellem videnskaben og almindelige mennesker, og museets fornemmeste rolle er at gøre folk bedre i stand til at deltage i en diskussion om hvad der skal ske i samfundet,« slutter formidlingschefen.

Spadser over broen i efterårsferien, hvis du har én - eller pjæk - hvis du skal kvalificere dig selv vejrmæssigt i smukke omgivelser.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del