Skeletternes Ø

I Botanisk Have anlægger staten og Københavns Universitet et spritnyt Naturhistorisk Museum der skal præsentere nationens rige samlinger for den måbende offentlighed. I første omgang kan alle byde ind med ideer og vinde store penge

af Christoffer Zieler

Da april gik på hæld, kunne forårssolen kaste sine stråler på en veloplagt videnskabsminister, storsmilende i årstidens sneglegrønne slips.

Nationen bygger sig et nyt kæmpestort museum, og med lidt held kommer det på plads mens Helge Sander selv er minister. Ministeren præsenterede visionen uden for Botanisk Haves victorianske Palmehus fra 1870'erne. Det er her man bygger. Stedet er »mere end genialt,« erklærede Helge Sander.

Med beliggenheden dør om dør med Statens Museum for Kunst og samlingerne på Rosenborg Slot får København sig en hel museums-ø efter berlinsk forbillede hvor kultur for folket og forskning går op i en højere enhed. Landets naturfaglige elite var mødt frem, rektor Ralf Hemmingsen var her, ligeså den naturhistoriske museumsdirektør, Morten Meldgaard.

Fotograferne blitzede, hapsere stod i venteposition på fade. Dagens nyhed var så god at man næsten glemte at der endnu ingen penge er til at realisere den.

Samlinger uden et hus der kan matche
I andre lande, lande som vi normalt ikke vover at sammenligne os med, har man mægtige marmorhaller med tavst brølende dinosaurusskeletter og montrer der gløder af ædeltræ og diskret oplyste kulturskatte. Det er herlige steder hvor forskerhæle klikker under hvide kitler, og man svagt kan lugte formalinen fra glassene med freaks.

Men i Danmark fik zoologien et par hundrede lavloftede kvadratmeter i Universitetsparken og en muggen okse til forhallen der fældede når man overtrådte klappeforbuddet og aede den. Geologisk Museum er ikke utrolig meget bedre.

De halvsløje museumsforhold er en skam, forklarer direktør Morten Meldgaard, for vi råder over ufatteligt rige samlinger. Et vældigt bjerg af hvalskeletter, meteoritter, elefantfostre, sjældne urter og andet guf som nysgerrige, flittige og grådige danskere har indsamlet på sagnomspundne ekspeditioner til eksotiske lokaliteter. Statens Naturhistoriske Museum falder på et tørt sted.

Idékonkurrence
Men før museet skal bygges, skal man finde ud af hvad det egentlig er man ønsker sig. Så KU og staten tager et mentalt spadestik og udskriver en idékonkurrence. Det er ikke blot arkitektur man er ude efter, men bud på det ideelle naturhistoriske museum. Ralf Hemmingsen byder selv ind med et oplæg.

Iderige personer, fortæller han, kan hente inspiration hos filosoffen og matematikeren Leibniz hvis idealforestilling om et naturhistorisk museum skulle rumme en hesteballet, talende trompeter og en himmelglobus. Det ville, mente Leibniz, være et museum som jetsettet ville drømme om at få lov at besøge.

Livet dokumenteret
»Samlingerne er den fælles dokumentation for vores verdensbillede,« siger museumsdirektør Morten Meldgaard hvis gennemgang af skattene må vække samlertrangen hos selv den mest forhærdede antimaterialist. Han fremviser en lille skifergrå tagstenslignede plade som indeholder de ældste spor af liv menneskeheden kender til. Stenen er fundet i Grønland. »Det her er den ægte vare,« siger Morten Meldgaard.

Hvis KU og staten får stampet et par milliarder op i løbet af de kommende måneder, er der rigtig gode muligheder for at vi alle kan bese den ægte vare i gode omgivelser før vi selv bliver fossiler.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del