Se gratis film lovligt på nettet

12/04-10 kl. 08:14 Kultur
kartoffel Billede: Pressefoto. TIDSREJSE - Sitet filmstriben.dk tager dig tilbage i tiden i mere end en forstand. Nyd nostalgiridtet til fulde og (gen)se for eksempel tegnefilmen »Den vidunderlige kartoffel« fra 1986, der gennem årene er spillet i mangt et klasselokale i det danske land.

FILM - DU: bor i Københavns eller Frederiksberg Kommune. FILMSTRIBEN.DK: tilbyder gratis adgang til filmbase med 700 film. DRESSCODE: Windows.

af Maria Purtoft

April er godt i gang. For mange bliver måneden filmslaraffenland, når CPH:PIX i år løber af stablen for anden gang. Er du mere til at side hjemme i din stue med benene smækket op på bordet, eller vil du bare gerne varme op til filmfestivalen, kan du besøge sitet filmstriben.dk og vælge blandt de næsten 700 kort-, dokumentar- og spillefilm.

Siden er et samarbejde mellem DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) og Det Danske Filminstitut (DFI), og den proklamerer at give »adgang til en række film, hvoraf mange er vanskelige at finde på et kommercielt marked, der har mere fokus på mainstream end kvalitetsformidling.«

Er du bosat i Frederiksberg eller Københavns Kommune, og er du registreret som låner på et af bibliotekerne, kan du gratis se henholdsvis tre og fem film om måneden.

Politisk fix

Kan du se bort fra den noget antikverede stemning og en sideopbygning (og logik), der leder tankerne tilbage til dengang, du tog dine første skridt i cyberspace – og hvis du ikke mindst ikke er den glade ejer af en MAC, har du adgang til en lang række nye titler og film fra DFIs bagkatalog.

Se for eksempel Anders Østergaards oscarnominerede dokumentarfilm »Burma VJ – Reporter i et lukket land«, der fra kampens hede viser den store folke- og munkeopstand i september 2007. Eller Christoffer Guldbrandsens »Dagbog fra midten« om partiet Ny Alliances undfangelse, storhed og fald. Eller hans omdiskuterede »Den hemmelige krig«, der sætter fokus på, hvordan den danske regering og det danske forsvar har håndteret rollen som krigsførende nation.

Er du ikke til politiske dokumentarer, finder du også film som Amelie, Sin City, Boy A, Bagdad Cafe, Evita, Hotel Rwanda, Time bandits, I Kina spiser de hunde og Vicky Christina Barcelona.

MAC ingen adgang – endnu

Desværre deler filmstriben.dk skæbne med Digital Signatur og en del netbank-løsninger: Siden er krypteret sådan, at den kun vil lege med styresystemet Windows. Afspilning af filmene på Mac vil kunne lade sig gøre via programmet Silverlight, men DBC har endnu ikke implementeret Silverlight på sin side.

Blandt mange nettjenester til den brede befolkning er der desværre en tendens til, at firmaerne bag søger at gøre deres produkt brugbart for så mange kunder som muligt uden at lave for mange tidskrævende tilpasninger, som kun vil gavne mindre kundesegmenter. Og Windows er nu engang det mest udbredte styresystem.
Ofte er det muligt at strikke systemer sammen, som er platformuafhængige og derfor vil kunne virke på Windows så vel som Mac OS X, Linux- og BSD-distributioner osv., men det gøres sjældent.

Hvorfor det er tilfældet, ved kun få med sikkerhed, men ord som dovenskab, dilettanteri og/eller korruption kunne være at finde i en forklaring derpå.

Vender vi tilbage til filmstriben, regner DBC dog med, at MAC-ejere har adgang til filmbasen, inden for de næste ni måneder.

»Silverlight er noget, vi er ved at teste af, således at MAC- brugerne i løbet af 2010 også kan se filmenene på filmstriben«, siger DBC til Universitetsavisen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk