Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Rejsen til Akademia er ikke kun for antropologer

ANMELDELSE – Årets Antroforestilling er et kulturmøde mellem CSS' demonstrerende sociologer, profittænkende økonomer og antropologer, der bare gerne vil redde verden. Det er god underholdning for alle, uanset studie, mener vores anmelder.

I modsætning til de fleste andre studier på Københavns Universitet har Antropologi valgt at stable en sammenhængende teaterforestilling på benene frem for den klassiske revy, som består af mange små, uafhængige indslag. Uniavisen er inviteret til premiere på årets forestilling, Rejsen til Akademia, der spiller to aftener, den 26. og 27. marts.

»Hvis der er nogen, der skal tisse, så er det NU! I skal være klar til gruppefoto, ellers bliver mor sur… og så får I ikke noget slik, « udbryder instruktør Vibeke Boeskov i et forsøg på at få styr på tropperne, der skal samles til fællesfoto inden premieren.

Stemningen er god, og de spændte frivillige giver den gas til de efterfølgende opvarmningslege. Uden for salen er aftenens publikum begyndt at stimle sammen. Det består hovedsageligt af familiemedlemmer og andre studerende fra Antropologi, men en enkelt CBS’er er også mødt op for at se sin veninde, som er blandt skuespillerne.

Til forelæsning om ’strukturerende strukturer’

Selve forestillingen viser sig at være en forelæsning ved den fiktive professor i antropologi, Margrethe Francisca von der Volkswagen, som hele vejen igennem sørger for at levere knivskarpe socialantropologiske analyser af handlingsforløbet.

Stykket beskriver studiestarten for vores hovedperson – eller ’det analytiske objekt’, som von der Volkswagen præsenterer ham som – Niels. Niels, spillet af Thomas Smith, er oprindeligt fra Tarm og er allergisk over for porre. Og så er han lige blevet optaget på Antropologi i det store ’Køvenhavn’.

Vi følger Niels’ første møde med det samfundsvidenskabelige fakultets kryptiske lokalenumre og forskellige studerende, herunder de profittænkende økonomer, de overanalyserende psykologistuderende og sociologerne, der naturligvis har blokeret fakultetet, alt imens de demonstrerer om sytten ting på samme tid.

Vi præsenteres for Niels’ nye medstuderende på Antropologi, de velberejste, skraldende, sølvpapirshadende piger, der bare skal ud og redde verden. Vi griner med til Niels’ første forelæsning, hvor hippieprofessoren Jørgen prædiker løs om noget med strukturerende strukturer. Vi føler med Niels, da han i sin fortvivlelse opsøger studievejledningen, som mener, at brochurer er løsningen på alle verdens problemer, og at man sagtens kan få arbejde som antropolog – frivilligt arbejde i hvert fald.

Mangel på mandlige skuespillere

Antroforestillingen er med sine fem års levetid yngre end de fleste, men gruppen vokser hurtigt og består i år af omkring 50 frivillige, heraf 33 skuespillere og 11 bandmedlemmer, hvor gruppen til sammenligning blot havde 18 skuespillere at gøre godt med i 2014.

Den skæve kønsfordelingen på Antropologi kommer også til udtryk i antroforestillingen, hvor blot to af skuespillerne er af hankøn. Til gengæld er flere af de kvindelige skuespillere i dagens anledning blevet udrustet med skæg, alt for store t-shirts og sokker i bukserne for at spille rollen som ’den mest privilegerede minoritet’ på studiet, nemlig fyrene eller ’antro cocks’, som de selv kalder sig.

Antrofyrene føler sig nødsaget til at mødes i et hemmeligt logefællesskab for at fordele pigerne systematisk imellem sig. Vi belæres om alle farerne ved såkaldt ’eksogami’, som er at date uden for sin legitime gruppe, da Niels er så uforsvarlig at falde for en pige fra – økonomi!

Ikke kun for antropologer

Tiden flyver afsted, og der er ikke langt mellem latterudbruddene i salen, om end de yngre og ældre generationer ikke altid griner på de samme tidspunkter.

Forestillingens underholdningsværdi er hverken begrænset til antropologer eller til folk fra KU i det hele taget. Enhver, der har gennemlevet en studiestart, prøvet at flytte fra Jylland til København eller blot har prøvet det der med at være ung, vil kunne grine med.

Tendensen til, at studerende holder sig til at se deres eget studies forestillinger er en skam, da dette års antroforestilling er spækket med sjove, små referencer og stikpiller til både antropologistudiet og andre, især samfundsvidenskabelige, uddannelser.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste