Nationaldydig duo i Diamanten

Ville hashtåger og liderlige sømænd kunne indgå i folkelig underholdning for amerikanske børn? Og har man altid været meget fokuseret på islam som national identitet i den arabiske verden? Så forskellige ting blev taget op, da to professorer fra Københavns Universitet foredrog om nationalromantik på Diamanten

af Anne Dalum

Mandag den 16. november var der foredrag i Den Sorte Diamant. Universitetsavisen greb hjulhesten, og trillede ned for at lade sig belære.

De to professorer, Vincent F. Hendricks og Jakob Skovgaard-Petersens foredrag om nationalromantik i USA og Mellemøsten var den sidste del af en foredragsrække besmykket med det substantiv-tunge navn: ”Kultur, romantik og nation”.

Foredragene har taget afsæt i nationalkunstens forbindelse til nationaldyderne. Altså det, der velsagtens kaldes ’kultur’.

Børne-tv afslører kultur

Vincent F. Hendricks, professor i formel logik ved Københavns Universitet og Columbia University i New York, lagde ud med at give eksempler på nogle kulturelle forskelle på Danmark og USA i tiltale og humor.

Dette gjorde han ved hjælp af morsomme anekdoter, og ved at vise fire klip fra dansk og amerikansk børne-tv, der illustrerede, hvordan det samme budskab kan serveres på vidt forskellige måder. Forskelle på servering af budskab er nemlig en indikator på landenes forskellige kultur, viste det sig ved Hendricks' oplæg.

Den amerikanske befolkning er blandt andet kendetegnet ved stor diversitet. Der er mange forskellige kulturer, så det gælder om at ramme bredt. På den måde støder man ingen, og undgår dermed at udelukke nogen.

Coexist, ma’am!

Den danske befolkning er derimod kendetegnet ved homogenitet. Hendricks gik så vidt som til at kalde den danske befolkning en stamme. Grundet denne homogenitet er man ikke så optaget af at »gøre alle glade,« da der ikke er så stor risiko for at støde mange mennesker, som der er i USA, sagde filosofiprofessoren.

Det kan vel tolkes sådan, at et medlem af en lille stamme nok ved, hvad de andre stammemedlemmer får syg griner på over. Sådan da. For Universitetsavisen hørte nu et fornærmet suk fra sidekvinden under den animerede sexscene mellem den brovtende sømand og socialrådgiveren i Hendricks’ videoklip fra ’Terkel I Knibe’.

Hendricks henviste til sin ven, digteren Søren Ulrik Thomsen, som påpeger tendensen i USA til at møde folk borgerligt ved at tiltale hinanden ”sir” og ”ma'am”.

»Dette er en nationalromantisk dyd. En dyd der er opstået som resultat af den vidtudstrakte diversitet i dette store land. Alle er tilkommere – alle er som den nye i klassen.«

Specifikt dansk og mangfoldigt amerikansk

I forlængelse af det henviste Hendricks til præsident Obamas tale, ’Perfect Union’, hvor Obama siger: »We want to move in the same direction.«

Et modstykke til det finder man i Pia Kjærsgaards taler, hvor det ofte står klart, at visse danske tilkommere skal »move in a different direction.«

Helt til Iran skal de faktisk flytte.

»Og hvordan bliver disse to tendenser så institutionaliseret i staten?« spurgte Hendricks. »Hvad betyder det at have samme kultur?«

Den omdiskuterede danske indfødsretsprøve er et eksempel på, at man fra dansk politisk side har forsøgt at operationalisere tilhørsforholdet til Danmark som en matematisk formular med et x og et y – en ækvivalensrelation.

»Dette ville aldrig have fundet sted i USA, eftersom diversiteten er en nationaldyd.«

Better safe than sorry, sir!

Amerikanere har tilhørsforhold til USA på mange forskellige måder. Men i tv-børneprogrammer i USA har man nogle få nationalikoner til at samle og ’opdrage’ denne store diverse børneflok, og det er derfor ikke nationaldydigt at ’drive gæk’ med disse.

Man ville for eksempel aldrig lave et satireindslag med nationalikoner som Bamse, Kylling og Luna, hvor de er skæve på hash, som det er blevet gjort på Danmarks Radio af komikeren Anden.

Som modstykke til dette indslag så vi et klip fra det amerikanske børneprogram ’Sesame Street’, hvor en af figurene havde en meget sober og pædagogisk samtale med skuespillerinden Cameron Díaz om træets mange funktioner og skønhed.

»Der er altså grænser for, hvad man vil udsætte børn for i USA på grund af befolkningens kulturelle diversitet. På denne måde forsøger man at vælge det sikre, så man undgår at udelukke nogen«, sagde Hendricks.

Nation og kulturel elite

Herefter gik Jakob Skovgaard-Petersen, professor i religionshistorie med speciale i islam ved Carsten Niebuhr Instituttet, over til at snakke om nationalisme i den arabiske verden.

I den arabiske verden er nationalitetsfølelsen traditionelt set svag, sagde han. Grænserne mellem de arabiske lande er ikke tegnet så stærkt op i de arabiske befolkningers bevidsthed.

»Man har for eksempel haft stærkere loyalitetsfølelse over for sin stamme, end over for sit land,« forklarede Skovgaard-Petersen.

I begyndelsen af forrige århundrede fandt en bevægelse mod større nationalitetsfølelse imidlertid sted. Den var resultat af europæisk kolonisering, og inspireret af disse kolonisters nationaldyrkelse.

Man begyndte fra elitens side i højere grad at dyrke sit lands territorium som objekt: Flag, nationalsang, doktrinær undervisning i nationalhistorie i skolen, militærparader, statuer for, og tv-serier om, nationalskikkelser. Den kulturelle elite var altså ikke islamiseret på dette tidspunkt.

Islamisering af nationalismen

I begyndelsen af forrige århundrede stod kristne og muslimer i den arabiske verden sammen mod den europæiske imperialisme, og her var en større nationalfølelse et nyttigt redskab.

»Det er først i de senere år, at islam er blevet en samlende faktor i den arabiske verden. Her har nyheder fra Vesten haft stor indflydelse. Den arabiske verden er blevet en del af en medieoffentlighed, som den i mange år var afskåret fra på grund af tæt statslig kontrol,« sagde Jakob Skovgaard-Petersen.

I dag forsøger mange magthavere i den arabiske verden at islamisere kulturlivet, og er gået væk fra at dyrke det nationale, fordi den kulturelle elite har anset nationalismen for at være en europæisk (magt)indflydelse.

»Man har set på, hvordan man kunne tage det nationalistiske, og islamisere det,« sagde Skovgaard-Petersen.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del