Mutters i mørket

BOG - På forsiden ligger en halvnøgen stregtegnet kvinde og krænger sit skød pivåbent. »Välkomna till min konferens,« siger en anden af bogens nøgne kvindefigurer, »Du får välja vad du vill från min meny.«

af Gry Bartroff Gaihede

Så jävla normal hedder svenske Nina Hemmingssons samling af tegninger fra 2006 til 2009, og bogen udgør et kladdeagtigt univers med skitser af hungrende mennesker, der har huller til øjne og stumper til ben. Sådan kan man ikke orientere sig. Derfor græder, sveder og klatter de på siderne. Deres rungende sult efter kærlighed har fået de fleste til at klæde sig mere eller mindre nøgne.

Alene er de ikke desto mindre alle sammen, og de mange kærlighedsprogram-erklæringer har derfor postulatets karakter. »Jag är din allrafinaste cowboy, du älskar mig så mycket,« siger for eksempel hun, der har sværtet læber og kinder til med rosa blush. Noget svar får hun ikke af nogen – og sådan er alle Hemmingssons figurer blottede og ladt alene, og det er altså forpulet normalt, skal man tro titlen.

Underkrop uden overjeg

»Den här boken innehåller bilder och ord som kommer fram när jag är trött, ledsen eller arg och inte vet vad jag hållar på med längre,« siger forfatteren på bogens bagside. Det giver god mening: kunstneren har i tusmørketimen sluppet kontrollen, og disse tegninger er piblet frem af sprækkerne.

Tilbage på papiret er så denne verden befolket af krænkere, gramsere og tonsere. Liderlige, sultne og barnlige vakler de rundt i en verden med enkelte nøgne træer, et par trætte tulipaner og nogle fugle med skræp-åbne næb.

For en af bogens kvinder sker retfærdigheden til sidst fyldest: »Alla trodde att jag var tokig men så dog jag och då obducerades jag och min hjärna var helt normal.«

Så kras er Nina Hemmingsson, der blandt andet tegner for avisen Aftonbladet. Alene for hende kunne man overveje et abonnement – det her er en fucking god bog.
gbg@adm.ku.dk

Læs også Narrefisse i ørkenen.

• Send
• Del