Lyden af krig - og historiestudiets rammer som sprænges

Kanonerne buldrer, maskingeværsalverne fyger omkring ørene, og omkrig os bankes der en skyttegrav sammen. Imens bliver digte diskuteret livligt, og bordene bugner af udvalgte breve. En udstilling tager form.

På Studenterhuset er der i disse dage i fuld gang i forberedelserne til en ny Første Verdenskrigs-lydudstilling, Echoes of War. Udstillingen består ikke, som man kunne forvente, af montrer med fund fra skyttegravene, men er derimod en lydcollage, der gendanner dén krig, som de dengang 19-årige drenge mødte i 1914.

Udstillingsleder Marco Laxdal begrunder valget af lyd som motor for udstillingen:

»Jeg tog en tur ud på flere museer for at se, hvordan de gør, og her blev jeg generelt ret skuffet. Man er virkelig konservativ i museumsverdenen i Danmark. Det har vi prøvet at bryde med.«

De studerendes udstilling er arrangeret i et samarbejde imellem Universitetsradioprogrammet Radio Clio og historiefestivalen Golden Days.

Historien og historikerne skal ud i verden

Ifølge historiestuderende Lea Cecilie Brinkgaard er et vigtigt formål med udstillingen at bryde grænserne imellem universitetet og omverdenen ned:

»Det er blandt andet for at bryde med en lidt tarvelig forestilling, der er om os historikere, nemlig at vi er nogle støvede mennesker, som ikke kan nå ud til andre end os selv,« griner hun.

Netop at nå en anden rækkevidde med udstillingen er også et stærkt argument for Marco Laxdal:

»Når jeg fortæller mine venner, at jeg læser historie, så spørger de ofte: Men hvad laver du så? Hvad kan du? Og jeg bliver lidt sur over det, men på den anden side kan jeg godt se hvad de mener.« Han uddyber:

»De fleste af de dygtige historikere, vi har på universitetet, rækker ikke ud over universitetsverdenen. De skriver primært til hinanden og til historikere i andre lande. Og det er der, jeg nogle gange har spurgt mig selv: Hvor er vores berettigelse som fag egentlig?«

Netop formidlingen af historiefaget på en spændende og underholdende måde er en af kernekompetencerne fra samarbejdspartneren Radio Clio, og de kompetencer er der hårdt brug for:

»Vi lærer at skrive på en akademisk måde, hvor der måske kun er to i Danmark, der egentlig rigtig gider læse det. Hvis vi er heldige,« siger Lea Cecilie Brinkgaard. »Det her er en mulighed for at prøve teori af i praksis i form af en udstilling. Det er ikke noget, vi har lært som et led i vores uddannelse, sådan som vi måske burde.«

»Jeg trængte til at bruge mit fag på en ny måde, efter snart år år ude på historiestudiet på KU,« siger Marco Laxdal. »Jeg har mindst 10 opgaver liggende i en skuffe. Jeg skrevet dem, en censor har læst dem, også er de røget ned i en skuffe et eller andet sted og er aldrig blevet kigget på igen.«

»Her får jeg lov til at lave noget, hvor folk kan komme ind og få en oplevelse ud af det. Jeg føler at det jeg laver rent faktisk henvender sig til nogle mennesker som ikke er historikere. Det har været et hovedpunkt for mig, at det vi laver skulle give mening for folk der ikke læser historie.«

uni-avis@adm.ku.dk