Langsom samling

Naturvidenskaben er et afgørende element i vores kulturelle dannelse. Men mange af os har brug for at indse det. Langsomt

af Christoffer Zieler

»Mit yndlingsmuseum,« siger Hanne Strager, »er den anatomiske og palæontologiske samling i Paris. 700 skeletter og ikke ét skilt der forklarer noget. Fantastisk!«

Strager er formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum, så svaret er mildt sagt underligt. Er det ikke ren antiformidling hun beskriver?

»Nej,« siger Hanne Strager. »Det første der sker, er at man falder til ro. Det næste der sker, er at man bliver suget ind. Man er nødt til at gå hen til skeletterne og kigge. Det er det afgørende; den udstilling vækker interessen.«

Statens Naturhistoriske Museum efterlyser ideer om hvordan det ideelle museum bør se ud og fungere, og for formidlingschefen selv er ro et kodeord. Og fordybelse. Hanne Strager ønsker sig væk fra dogmet om 'interaktivitet' i museumsbesøget. Begrebet bliver alt for ofte forvekslet med ren og skær aktivitet, støj og larm. Hun vil ikke pege fingre ad andre museer, men billedet af overstimulerede flokke af larmebørn der grasserer i et udstillingsmiljø, er ikke svært at fremkalde i bevidstheden.

»Al aktiviteten er en slags kvælertag på publikum. Det må aldrig være anstrengende at tage på museum. Man undervurderer børn hvis man tror de kun elsker hyperaktivitet,« mener Hanne Strager.

Statens Naturhistoriske Museum eksperimenterer allerede med udstillinger hvor den besøgende får lov at udforske samlingerne i sit eget tempo i personlig rækkefølge. Man taler om et 'slow museum'. Det skal være en eksklusiv oplevelse at gå på museum, mener formidlingschefen.

»Det handler om sjælens vederkvægelse.«

Snæversynet dannelse
»Vi er her ikke primært for at lære folk noget. Det har vi skolerne til. Vores opgave er at give folk lyst til at sætte sig ind i naturhistorien.«

Det er en skarp afstandtagen til ideen om museumsbesøget som en pligt, men Hanne Strager mener stadig at museet har en afgørende pædagogisk rolle at spille. Det handler bare om noget dybere og mere politisk: Naturhistorisk Museum skal helt enkelt skubbe til tidens herskende dannelsesidealer hvor naturvidenskaben i mange sammenhænge bliver forvist til en rent teknisk sfære, langt fra avisernes kulturspalter og meningsdannernes klummeskriverier.

»For 100-150 år siden var det muligt for dannede mennesker at følge med i hvad der foregik i de endnu unge naturvidenskabelige fag. Charles Lyells 'Principles of Geology' kunne læses som godnathistorie, men siden er fagene - alle fag - blevet voldsomt specialiserede, og udenforstående har haft svært ved at trænge ind i dem. Vores udstillinger forsøger at demonstrere hvordan naturvidenskab også er en del af vores fælles verden,« siger Hanne Strager.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del