Gummistøvlegraffiti

Når Nikolaj Corell lukker bøgerne om Danmarks plante- og dyreliv, åbner han netbutikken Ud&Skriv hvor han sælger graffitiudstyr og film med live graffitimaling på Københavns S-tog

af Lise K. Lauridsen

Seks hætteklædte silhuetter bevæger sig i let løb langs de røde togvogne. Op af rygsækkene og lommerne på de løse bukser hiver de spraydåser.

Med hurtige, sikre bevægelser farvelægges togvognene i mørket. Gangart står der med meterhøje bogstaver som fletter sig sammen til et maleri.

Scenen stammer fra filmen Gangart Vol:01. Nikolaj Correll der læser biologi på andet år, er en af folkene bag produktionen og distributionen af graffitifilm som denne i Danmark.

I sin fritid fotograferer han københavnske graffitimalere, og på sin hjemmeside Ud&-Skriv sælger han alt fra kasketter, t-shirts og magasiner til de kontroversielle graffitifilm. Han insisterer på at han kun selv maler lovligt, men selv om graffitien i filmene er ulovlig, så er det ikke i sig selv ulovligt at sælge filmene.

Og for Nikolaj Correll handler det at dekorere statens ejendom mere om oprør end hærværk.

»Graffiti er visuel forurening, men det er for mig at se ikke det samme som hærværk. Graffitimalere laver ikke fysiske skader på toget. Når der bliver slået så hårdt ned på graffiti, så handler det vel mere om at man er vant til de pæne røde tog, og så kommer der pludselig nogen og sætter deres eget præg på tingene.

Det er et spørgsmål om smag. Men jeg kan også godt selv hidse mig op over rigtig grim og ødelæggende graffiti,« siger Nikolaj Correll.

Gummistøvlebiolog
en 24-årige fynbo har interesseret sig for graffiti de sidste ni år. Allerede som 15-årig lod Nikolaj sig fascinere af graffiti- og hiphopkulturen.

I 1998 startede han et af Danmarks første graffitiblade som i dag har udviklet sig til hjemmesiden Ud&Skriv, og for to år siden begyndte han at læse biologi på Københavns Universitet.

»Jeg har altid interesseret mig for det fag, og selv om biologi og graffiti intet har med hinanden at gøre, så har jeg da opstøvet to-tre graffitimalere på studiet. Biologistudiet er en helt anden verden, men det passer mig godt også at være en del af et supernørdet gummistøvlefag som biologi.

Selv om graffitimalere kommer fra alle dele af samfundet, så er det da et kulturskift af rang at træde ind på August Krogh Institutet,« siger Nikolaj Correll.

Byen for ensrettet
Spørgsmålet er om den gruppe af studerende på KU der ligesom Nikolaj Correll laver graffitifilm, ikke bare er en flok forkælede bybørn der lefler for en samfundsskadelig undergrundskultur. For Nikolaj Correll er svaret lige til.

»Der vil selvfølgelig altid være ballademagere, men de fleste graffitimalere er folk der gør sig en masse tanker om hvor ensrettende vores bysamfund er.

De færreste gør det for at få et adrenalinkick ud af at gøre noget ulovligt. At male på tog handler om at mediet er bevægeligt så kunsten bliver set af så mange som muligt.

Der er ikke noget federe end at vente på et tog der kommer ind med et godt ‘piece’ (kunstværk, red.) Der er publikum på, og som regel eksisterer graffitien på togene kun et par døgn, så har DSB fået det fjernet,« siger Nikolaj Correll

Men er det at fotografere ulovligheder ikke med til at gøre det mere glamourøst og spændende at hærge S-togene?

»Jeg har også været anholdt fordi jeg jo ikke kan bevise at jeg kun fotograferede, men jeg synes godt jeg kan forsvare at tage billeder af graffiti fordi det er med til at vise byens personlighed og dokumentere et kulturfænomen som ellers ikke bliver dokumenteret andre steder,« siger Nikolaj Correll der godt kan lide den nyere tolkning af graffitien: To reclaim the streets.

»Graffiti provokerer fordi den bryder konformiteten. Det er oprørsk kunst der handler om at kræve byens gader tilbage. Reklamer skæmmer jo ti gange mere end graffiti, og det irriterer mig at vi som borgere i København ikke har et ord at skulle have sagt når det gælder de reklamer der i stigende grad forurener byen,« siger Nikolaj Correll.

Nikolaj was here
Nikolaj og mange andre i graffitimiljøet føler sig marginaliseret efter Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind har forbudt selv de lovlige graffitimure i byen.

»Jeg tror ikke folk synes at graffiti er så slemt som Søren Pind gør det til. Mange mennesker smiler og synes det er spændende det vi laver.

I Søren Pinds øjne er vi multikriminelle, men jeg kan ikke se hvad der er forkert i at lave malerier på kedelige betonvægge.

Graffiti er ikke bare mudder op ad væggene, men udtryk der siger en masse om byens karakter. Og så har Danmark nogle af verdens bedste graffitimalere,« siger Nikolaj Correll der ikke vil udelukke at feltarbejdet på studierne i Danmarks naturskønne afkroge kan få ham til at finde spraymalingen frem.

»Heldigvis er der mange andre steder i Danmark hvor der stadig er lovlige graffitimure tilbage. Og det er jo også fascinerende at lave graffiti langt væk fra alting.

Måske går der år før en anden graffitimaler kommer forbi og tænker: Nå, her han også været,« siger Nikolaj Correll.

Hvad er graffiti?

Grafitti – Afledt af det græske ord for at skrive.

Selv om der er fundet eksempler på graffiti i Pompeii, det antikke Rom og i Mayakulturen, så er graffiti primært forbundet med det 20. århundredes bykultur. Graffiti er et tværkulturelt fænomen der eksisterer i alle skrivende samfund.

En af de mest kendte genrer inden for graffitien er New Yorker-stilen der startede i 70’erne og var tæt forbundet med hip-hop-musikken.

Den type graffiti spredte sig til resten af USA, Europa og resten af verden i løbet af firserne hvor graffiti for alvor fik sit kommercielle gennembrud.

Kilde: The Dictionary of Art, Groves Dictionaries, 1996.

• Send
• Del