Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Grineren generalister

ANMELDELSE - Statskundskab har ry for at stable et brag af en revy på benene. Det er der sgu hold i. Årets Statskundskabsrevy holder et imponerende højt niveau.

»Jeg bryder mig ikke om statskundskabere«, G&T-snøvlede en økonomveninde i sommerhus for nogle måneder siden. »De ved lidt om sociologi, lidt om filosofi, liiidt om økonomi, men de kan ikke rigtigt noget.«

Jeg skal ikke gøre mig klog på den urgamle beef mellem statskundskabere og politter, men alligevel vil jeg sige min veninde imod. For statskundskabere kan i hvert fald lave revy. Det beviste de igen i går aftes, da årets forestilling ‘Det bliver bedre i 2020’ havde premiere.

Som sådan var der ikke det store nye under solen: Der er dømt traditionel revy med sange, sketcher, parodier på kendte, dansepiger samt enkelte dyrekostumer. Til gengæld bliver disse klassiske skabeloner fyldt ud til UG – og med imponerende veloplagthed og friskhed.

Og så kan Statskundskaberne en ting som efterhånden er særsyn i Danmark, hvor den DR2-inspirerede socialsatire ellers dominerer: De kan lave politisk satire: Når de eksempelvis tager den nuværende regering under kærlig behandling, handler det ikke om dametasker eller danglish-talende partiledere.

I stedet præsenteres vi for historien om – sunget på Afromans ’Because I got High’ – hvordan ’Margrethe sagde nej’, og har efterladt Villy og Helle (markeret med store papskilte) pacificerede på Christiansborg, mens de barrikaderer dørene mod et kommende valg: »Margrethe sagde nej, nu er de på vej, Margrethe sagde nej.«

Swaggerpolitik

’Det bliver bedre i 2020’ fokuserer dog ikke kun på den hjemlige polis. Vi lægger også vejen forbi EU, USA og Grækenland m.fl. samt ikke-helt-så-politiske emner som crossfit eller at date sin mors søster (»så vil du altså ikke med hjem?«)

Men selv om der skydes lidt med spredehagl, så ender størstedelen alligevel med at ramme plet. Bevares, der et par deciderede smuttere: eksempelvis er indledningsnummeret, hvor Silvio Berlusconi og Mario Monti giver den som partykaptajner i samme båd – selv med teksten trykt i programmet – svær at gennemskue og hverken rigtig sjov eller skarp.

Det er der dog så meget andet, der er: Det er muligvis internt, men selv om man ikke rigtig ved noget om faget ’Metode 1’, så er det ganske enkelt basalt sjovt at se Danmarks yngste midaldrende politiker, skatteminister Thor Möger, give den som swagminister, når han på melodien til et velkendt Kidd-hit karrierepraler »Swagger for hårdt med dit skatteregister!« og får hele salen til at synge med på omkvædet »Jeg har ikk’ lavet metode, men jeg er din minister!«

Bedst er Statkundskabsrevyen dog stadig, når kritikken blander sig med komikken. Som i forestillingens titelnummer, der ironiserer over det naive i politikernes idealiserende, langsigtede handlingsplaner. For nok har vi problemer nu, men alt det er fortid om otte år, forsikrer en slikket, pailletbeklædt showbizz-dansende (jazzhands!)-type os:

»Løser alt i 2020 / Grøn profil i 2020 / Mere SU 2020 / Brintbiler i 2020 / Alt er godt i 2020!«

1-2-3! Revyen er …

Skulle man – c’est moi – være kritisk, havde det måske været interessant, hvad der var sket, hvis årets revy i højere grad havde fokuseret på færre centrale tematikker i stedet for at tyre jokes i alle retninger. Men som sagt rammer spredehaglene reelt sjældent forbi, og stort set alle revyens numre genererer gode grin – også selv om de ikke er lige store og dyre alle sammen.

Det skyldes ikke mindst en imponerende indsats af skuespillerne, hvor blandt andet Joe Bordaconnis gakkede kropshumor (med et anerkendende nik til Dirch Passers fingersketch, I think) udmærker sig. Aftenens klareste hitrolle er dog Steffen Hindhede Kristensens katastrofe af en spindoktor, som i tre korte sketcher på drævende studpidaalborgensisk fortæller os, hvad der virkeligt skete i forbindelse med Tamilsagen, Thornings skattesag og ikke mindst Frank Jensens famøse julefrokost i fjor …

Svarene gives ikke her: Vil man have dem, må man selv – hvis der stadig er billetter at få – lægge vejen forbi forestillingerne i aften og lørdag. OG det er der masser af gode grunde til.

Uniavisen uddeler hverken hjerter, stjerner, hatte eller andet. Men som a gesture of good will og for at præsentere jer, kære læsere, for en tydelig smagsdom, så synger jeg afsluttende gerne med på den slagsang, som man kunne høre de begejstrede deltagere synge bag tæppet, da det gik ned efter to(+) timers god, veloplagt og heldigvis ikke hele tiden alt for uforpligtende griner:

»1-2-3. Revyen er for lækker!«

Se vores billedgalleri fra revyen her

nicklas.lund@adm.ku.dk

Seneste