Stamgæster på læsesalene i Den Sorte Diamant har uden tvivl utallige gange skævet irritabelt mod loftet lige omkring middagstid, hvor bizarre elektroniske junglelyde hvirvler ned fra bibliotekets højttalersystem.
Fredag den 4. september kan studerende så opleve kunstneren bag denne elektroakustiske 12-kanals lydinstallation, Fuzzy, optræde live fra tværbroen i Diamanten. Men han er ikke alene. Det Kongelige Biblioteks sorte zimbabweanske granit og portugisiske blue oyster-sandsten vil aftenen igennem runge af toner fra hele verden.
Master Fatman vender global vinyl, Fagget Fairys serverer mundrette, balkaniserede, beats, som kæresten (m/k) også kan lokkes med til. Og på havnefronten optræder percussionisten Simona og sangerinden Aida Nadeem begge solo, inden den københavnske electronicas byskjald, Bjørn Svin, lukker festen af.
Verden For Evigt kalder det Kongelige Bibliotek sin semesterstartsfest, som er en del af eventrækken Students Only. Og det skal ikke kun handle om musik på Søren Kierkegaards Plads.
Som en måske utilsigtet kommentar til kirkerydninger og asyldemoer læses lyrik op inden for temaerne ’universel kærlighed’ og ’mødet med det fremmede’. Skuespiller Thomas Levin læser digte fra bibliotekets samling og digter Gordon Inc. læser egne tekster, begge illustreret på væggene af Samesame Visuals.
Hvis man føler sig knap så fyraftensstudentikos, kan man også blot nøjes med at drikke sig stiv. Arrangørerne lover dry martinis og liggestole.
Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads, fredag den 4. september fra kl. 20-24.
Fri entré - kun for studerende
Læs mere på www.studentsonly.dk
DJ's
Master Fatman
Bjørn Svin
Live
Fagget Fairys
Fuzzy
Simona (percussion)
Aida Nadeem (vokal)
Erdogan Trio (balkantrio)
Oplæsning
Thomas Levin
Gordon Inc.
Visuals
SameSame Visuals
Kunstvideoer fra Det Nationale Fotomuseum
Lys
Virtual Staging
Festen Verden For Evigt er en del af Det Kongelige Biblioteks eventrække Students Only!
Students Only inviterer til eksklusive særarrangementer og der gives sidste øjebliks-tilbud på udpluk fra Den Sorte Diamants store kulturudbud.
Students Only! har omkring 3.500 medlemmer blandt byens studerende, som det sidste år blandt andet har kunnet opleve Salman Rushdie, Günter Grass, Scifi med Jakob Stegelmann og kvalitets-klassisk med DiamantEnsemblet.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk