Forskningsfrit Område: Global jul

07/12-06 kl. 01:00 Kultur

Julefreden og specielt julebryggen har sænket sin tunge ånde over den internationale studenterhybel Kollektivet 3 i indre København. Alvaro fra Spanien har endelig fået en dør til sit værelse, og canadiske Rosie har fundet kernen i den danske folkesjæl

af Lise K. Lauridsen

En flettet julestjerne, en plasticgrankrans og en reklame for sneøl er eneste tegn på at julen har indfundet sig her i Kollektivet 3 som er hjem for to spanske, to italienske, en tysk og en canadisk studerende på KU.

Der er ingen bøger i reolerne eller nipsting i den højloftede lejlighed på 3. sal med udsigt over Frederiksholms Kanal. Men de seks internationale studerende i lejligheden har også kun boet her i godt tre måneder.

Faktisk var studiestarten i det lille udland – Danmark – noget af et chok for de tre studerende der er hjemme denne decemberaften hvor Universitetsavisen dukker op.

»De første seks uger her var et mareridt. Flyselskabet havde mistet min bagage og jeg kunne ikke få åbnet en bankkonto fordi jeg ikke havde noget sted at bo og derfor ingen adresse,« fortæller Rosie fra Canada der læser psykologi på KU. Den første tid blev derfor ofte tilbragt med at sove på gulvet rundt omkring hos studiekammeraterne.

Alvaro fra Spanien måtte også nøjes med skiftende hoteller i de første tre uger her fordi universitetet ikke kunne skaffe nok værelser til de mange nye internationale studerende. Men midt i september flyttede den spanske økonomi- og jurastuderende ind i den 150 kvadratmeter store herskabslejlighed midt i København som Det Internationale Kontor på KU havde fundet.

Møbler var der få af, og de første to en halv måned i lejligheden manglede Alvaro også en dør til sit værelse der støder op til dagligstuen.

Men efterhånden har hyggen da sneget sig ind i den internationale studenterhybel. På pigernes værelser som de deler to og to, er der pyntet op med fotos af familie og venner. Og på tyske Adrians værelse har der sneget sig en Spiderman chokoladekalender ind.

»Det er virkelig et underligt sted at bo,« siger Adrian tænksomt: »Vi vil alle sammen gerne opleve så meget som muligt mens vi er her, så når du kommer hjem klokken tre om natten, så er lejligheden nogle gange helt tom,« fortæller Adrian der læser dansk på KU og derfor godt kender en del til dansk kultur og den navnkundige julefrokost.

Alvaro og Rosie er derimod lige blevet udsat for deres første. Og snart en måned med sneøl i stride strømme.

»Det er som om alt i Danmark handler om at drikke øl,« siger Rosie undrende.

Informér om kaos
Selv om de tre studerende er glade for lejligheden, præger de første boligløse uger dog stadig deres tid her.

»Jeg synes det er underligt at universitetet optager så mange internationale studerende uden at ansætte folk til at hjælpe dem. Hvad skal vi gøre? Vi taler ikke sproget, vi ved ikke hvordan tingene hænger sammen, så vi har brug for hjælp til at finde et sted at bo og finde ud af hvordan tingene fungerer på universitetet,« siger Rosie.

Alvaro giver hende ret: »Hvis bare Det Internationale Kontor forberedte os på at der ville være mangel på boliger og alt ville være kaos i den første tid, så vi vidste hvad vi gik ind til. Så ville jeg måske være taget herop i juni måned for at finde et sted at bo. Men jeg vidste ingenting før jeg fik et brev en uge før studiestart om at universitetet ikke havde fundet en bolig til mig endnu.«

Efterhånden som flere af de studerende kan se enden på deres ophold i Danmark og på Københavns Universitet, har julefreden dog sænket sig over det lille globale hjem i indre København.

Alvaro har fået en dør; der er kommet skriveborde og sågar to røde lædersofaer i lejligheden, men juletid er som bekendt også eksamenstid for enhver universitetsstuderende.

»Det er ret svært at koncentrere sig fordi der altid er gæster og gang i den her,« siger Alvaro mens Adrian ironisk tilføjer: »Jamen, du er også så seriøs.«
Alle de europæiske studerende skal hjem og holde jul.

Men Rosie skal allerede tilbage til sine studier i Victoria i Canada i januar, så hun holder ægte global jul med de internationale studerende på KU og en tur til Paris.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

21/05-12 kl. 11:20 Politik

Økonomistuderende i opgør med studiet

KORT NYT MANDAG - Økonomistuderende i opgør med studiet - Studenterpræsten bruger ikke facitliste til studiekvaler - Ombudsmand dropper Koldau-sag - Fusion på AU skaber frustrationer - Nye kurser til dit arbejdsliv fra Copenhagen Summer University - KU-forskere sætter lup på immundefekt.

Læs også:
Da dommedagsøkonomen fik ret
De smukke perler på KU af Anders F 01Smukke steder på KU set med et kamera
Pjece_PET
18/05-12 kl. 10:17 Politik

Rektor spist af med pjece fra PET i spionsag

SPIONGUIDE - Hvordan skal KU's forskere undgå at overtræde spionparagrafferne? vil KU's rektor vide. Læs vores pjece, svarer PET.

18/05-12 kl. 09:43 Politik

I dag er planterne fascinerende

KORT NYT FREDAG - Plantefascinationsdag 1: Lad jer fascinere - Plantefascinationsdag 2: Besøg hemmelige drivhuse - Helligdage plejede at være en plage - Regeringens udligningsordning er misforstået.

16/05-12 kl. 10:25 Politik

Danske forskere undviger plagiat-kontrol

KORT NYT ONSDAG - Danske forskere undviger plagiat-kontrol - Akademiske plagiater florerer i EU’s magtelite - Aktører: Østergaard spiller højt spil med SU-spareøvelse - Formidlingsraseriet har skabt kløft mellem akademikere og "alle de andre" - Uddannede lever bare endnu længere og sundere - PET-chef beroliger studerende om retsstilling.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk