Ekstremt sød og utrolig tæt på

FORFATTERTRÆF - International Forfatterscene indledte onsdag aften en ny sæson med et regulært scoop i form af amerikanske Jonathan Safran Foer, der nåede helt ud til bageste række i Den Sorte Diamant. Med både newyorker-romantik og dyreetik

af Pernille Jensen

Let’s face it. Det er de færreste forfattere, der kan trække et fremmøde på 600 betalende gæster en onsdag aften i København. Det er flere mennesker end der kan være i et udsolgt Lille Vega. Og lige præcis dén sammenligning virker på sin plads med aftenens hovedperson i tankerne.

Den Brooklyn-baserede Jonathan Safran Foer er bare 32 år, men har med sine to romaner Alt bliver oplyst (2002) og Ekstremt højt & utrolig tæt på (2005) slået sit navn fast med syvtommersøm i hjerterne på læsere verden over.

Tydeligvis også i København, hvor en betragtelig stak studerende, med et klækkeligt nedslag i prisen via studenterforeningen Students Only, trodsede januars iskolde eksamensperiode for at se giraffen.

For han er sgu lidt en rockstjerne. Af den underspillede, indie-agtige slags, som han deler postnummer med hjemme i Brooklyn. Og som med sine rødsålede gummisko og tilbagelænede humor gjorde det, han er bedst til. At få os til at tænke og grine og tænke lidt igen.

Dobbeltmoral ved spisebordet

Foer er aktuel med den netop udkomne Om at spise dyr – en underfundig, men velovervejet blanding af journalistik, filosofi, erindring og hardcore researcharbejde, som helt overordnet set er en indædt bøn om at overveje, hvad det egentlig er, vi spiser.

Og det var da også Om at spise dyr, der var udgangspunktet for aftenens dialog, som foregik med Klaus Rothstein ved roret.

Foer er i dag fuldblodsvegetar – en beslutning, der for ham fulgte naturligt, da han og forfatterfruen Nicole Krauss blev forældre til sønnen Sasha for fire år siden.

»Der er noget meget modsætningsfyldt over at servere kød for ens børn. Vi læser godnathistorier for dem med dyr, der kan tale, og vi trøster dem, når de bliver bange for udstoppede dyr. Og så, bang! Vær så god. Så er der døde dyr på middagsbordet,« lød en af pointerne fra Foer.

Indbrud på industrilandbrug

Og der bliver ikke lagt fingre imellem i Om at spise dyr. Flere passager er brutale, og Foer tegner et dystert billede af moderne landbrug, der lugter mere af lovløst fabriksarbejde end 'Jens Hansen havd’ en bondegård'.

Bag bogen ligger et massivt researcharbejde. Foer har for eksempel selv deltaget i illegale indbrud hos bogens helt store skurk, industrilandbrugene. Antivoldelige aktioner, der åbnede hans øjne for, hvor slemt det helt præcis står til.

I Dronningesalen i går holdt 600 mennesker vejret, da han læste op fra en af bogens passager, hvor han står klar med en dyreaktivist uden for en kalkunfarm. I ét rum alene bor 30.000 kyllinger, der bogstavelig talt ikke har det som blommer i et æg.

»Det her er ikke den uhyggelige del af det,« lyder det, inden han og dyreaktivisten overhovedet er kommet indenfor. Men det løber alligevel iskoldt ned af ryggen.

Helt tæt på

Om at spise dyr er faglitteratur, men med et tydeligt skønlitterært præg, som afgjort styrker læseværdigheden. Med en stærkt personlig tilgang til et svært emne er det lykkedes Foer at fremstå både overbevisende og medrivende. For han er og bliver romanforfatter.

Aftenens højdepunkt kom da også, da snakken mod enden faldt på Foers gennembrudsroman, newyorker-odysséen om menneskernes sår på sjælen efter 9/11, Ekstremt højt & utrolig tæt på. Foer rundede aftenen af med oplæsning af bogens sidste sider.

Den trak stikket hjem. Og selvfølgelig skal han skrive fiktion igen. Foer løftede på listig vis sløret for en fremtidig roman, som meget vel kan blive en kærlighedshistorie. Indtil da gælder det kampen mod kødgryderne.

Læs stort interview med Jonathan Safran Foer i næste udgave af den trykte Universitetsavisen, som udkommer 29. januar.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del