Døde dialekter genoplives

MOJN - Folk i Sønderjylland taler stadig en slags sønderjysk, mens den gamle Amager-dialekt i Dragør er uddød. Forskere på Københavns Universitet har plottet de gamle danske dialekter ind på et interaktivt danmarkskort, hvor hele det danske sprog kan leve videre.

af Kristina Helena Kristensen

Afdelingen for Dialektforskning på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet har netop lanceret et interaktivt dialektkort med en samling af gamle lydfiler, som indeholder 40 forskellige dialekter og regionalsprog.

Optagelserne, som stammer fra dialektarkivet, er 30 til 50 år gamle, og flere af fortællerne er født ved århundredskiftet. I dag er mange af de gamle dialekter nemlig væk, og de, der er tilbage, ligner mere rigsmålet end den traditionelle dialekt.

»Det er svært at finde folk, som bruger de gamle dialekter i dag. Men især på Bornholm og i Sønderjylland kan man dog finde folk, som taler dialektpræget. Det er oftest folk, som bruger to sprog. For eksempel unge mennesker, der taler rigsdansk med vennerne og slår over i sønderjysk, når mor er i røret,« fortæller Pia Quist, som er lektor og cand.mag i dansk og samfundsfag og en af kvinderne bag kortet.

En truet art

Op gennem 1900-tallet er der sket en dialektudtynding i Danmark. Men trods det faktum, at dialekterne er en truet art, er formålet med danmarkskortet ikke at bevare dialekterne:

»Det er ikke vores opgave som forskere at stoppe udviklingen, men derimod at beskrive den. Til gengæld er formålet at formidle det store og rige dialektarkiv, vi har« siger Pia Quist og fortsætter:

»Kortet kan både bruges af folk, som bare synes det er sjovt at høre, hvordan dialekten lød på den egn, hvor deres bedsteforældre kom fra. Men det er også henvendt til skoler, som kan bruge det i undervisningen. Og så er det en god måde at skabe bevidsthed om, hvad sproget er for en dynamisk størrelse, og hvor varieret dansk tidligere har været.«

Ren volapyk

»Mæn si di håd jo ållti brug' få Ælse Mari', få hun war åsse dågter, å hun war åsse juermu'er.«

Dette er et eksempel på en de lydbidder, du kan finde på danmarkskortet. Her interviewes en ukendt fortæller fra Østhimmerland i 1967. For nogle en letforståelig sætning, mens det for andre nok mest ligner volapyk.

Selv for Pia Quist, som har været med til at lave kortet, er mange af dialekterne svære at forstå.

»Og det er jeg sådan set lidt flov over, for hvis man gør sig umage, øver sig og spidser øre, så er det faktisk ikke så anderledes. Man burde kunne forstå det,« siger hun.

Det er dog ikke nødvendigt at øve sig eller have et skarpt sprogøre for at følge med i de små fortællinger på danmarkskortet. Til alle lydfilerne hører nemlig en oversættelse.

Lyt til dialekterne her

• Send
• Del