Det skriver de andre

09/09-09 kl. 09:00 Kultur
De andre studieblade Billede: Christoffer Zieler RESPEKTLØST - De andre blade ligger sirligt i vifte, men brættet er slået op.

Universitetsavisen hjælper til at gebærde sig i junglen af trykte universitetsmedier. Relevant for en KU-studerende at vide, hvad de læser om i Århus? Måske ikke

af Sune Engel Rasmussen

Bladene rasler af træerne, cykelsadlens revner spytter vand og tusindvis af æblekindede russer drysser rundt med dvaske fadøl i plastickrus.

Efteråret varsler studiestart og det betyder for Universitetsavisens vedkommende – blandt andet – at den samlede skare af landets samlede universitetsmedier fylder redaktionens postkasse med semesterets første tryk. For lige at trutte i hornet.

Og på de nytrykte sider raser studiestarten også, hvad enten man propaganderer fra bunden af ledelsens lommer eller hvæsser tænder i sine chefers knæhaser for sportens skyld. Vi blæser gerne med i de andres horn og giver her et kort - uretfærdigt udvalgt - overblik.

Wallah, jeg knepper den burger

Humanist, KUA’s fakultetsblad på vel-layoutet glitterpapir excellerer i forskerportrætter og har mødt den nyslåede filosofiprofessor Vincent Hendricks. Det dunkelt talte er det dunkelt tænkte og »wallah, jeg knepper den burger eller noget,« er ikke en sprogblomst der er groet i den 39-årige logikers have.

Magasinet anlægger desuden et internationalt perspektiv. Fra det alment lettilgængelige – mentorordninger og udvekslingsstuderende – til det studentikost indforståede – en konference om neuroæstetik. Tjek Humanist

I Aalborg vender man blikket indad. Aalborgs forvandling fra industriby til viden- og kulturby langt fra København og Hamburg, formidlet af en lokal professorinde. Om det høje optag i Aalborg, om ålborgensisk datasikkerhed og en førstehåndsskildring af at være ålborgensisk medlem af bestyrelsen på Aalborg Universitet. Alt sammen i Uglen.

Klimafestival og nærmiljø

De studerende vælger det universitet, der geografisk ligger nærmest deres hjemby, viser en ny undersøgelse. 75 procent af de nye århusianske studerende skal studere i Århus, mens blot fire procent af de københavnske russer tager turen over vandet. Det skriver Campus i Århus, hvor det er rektor, der skriver lederen.

DTU var vært for Danmarks grønneste festival, CO2PENHAGEN den 4. til 6. september, som kunne bryste sig af et program med blandt andre de amerikanske rødvinsrockere Mercury Rev og garderhusarerne i TV2. Og så kan Risø DTU om fem år få opklaret om der virkelig er liv på Mars. Muligvis. Læs DTU-avisen.

Ein avis som bryr seg

Redaktionen har modtaget et enkelt udenlandsk bidrag til bunken. Og ved derfor, at i Oslo dominerer 'statsvitskap' universitetets avis. Der er snart stortingsvalg, som bliver »svært spennande« og det er derfor det er »moro« at være politisk kommentator. Måske apropros savner modtageren af den norske menneskerettighedspris, Nils Johan Lavik, bedre forskning om, hvad der gør despoter som Adolf Hitler og Robert Mugabe så ... despotiske.

Klimaproblemerne er tilsyneladende (heller) ikke gået op for vores norske naboer, så en ny miljøorganisation, Concerned Scientists Norway (CSN) forsøger at råbe nordmændene op. På den faglige måde. Klik ind på Uniforum.

De uafhængige

CBS Observer byder i bunkens tykkeste indslag på et portræt med den første nye CBS-rektor i 22 år, Johan Roos. På engelsk. Samt en stilsikker navigering inden for Bermuda-trekanten af etik, profit og business. Læs et af Danmarks sidste uafhængige universitetsmedier.

RUC’s studenterdrevne universitetsmagasin HippoCampus er sent ude af fjerene. Læs blandt andet om asylpolitik og studerendes kamp for irakerne i Brorsons Kirke fra den 9. september: http://hippocampus.ruc.dk/.

ser@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk