CPH DOX: Indblik i den iranske undergrund. Rasmus Elling anbefaler

06/11-09 kl. 06:00 Kultur
Green Days CPH:DOX Billede: CPH:DOX

Ulovlig hiphop, undergrundsfester og grønne dage. Der er slo-mo-revolutionsstemning i Iran, og det er godt filmstof. Iranolog Rasmus Christian Elling giver tips

af Sune Engel Rasmussen

Hvis ikke det var direkte livsfarligt at lave kunst uden præstestyrets tilladelse, ville Iran sprutte og syde af god kunst. Rammerne er i hvert fald til det.

Få lande er så kontrastfyldte som Iran, der består af 60 procent unge under 30 år, 18 millioner internetopkoblinger og en generelt højt uddannet og kulturelt lærd befolkning.

Og mens det konservative præstestyre værger sig imod et ulmende ungdomsoprør, har dissidenter åbnet verdens øjne for det revolutionære potentiale i ny teknologi som Twitter og Facebook.

CPH:DOX sætter spot på det persiske land, der næsten eksploderede i sommer, med en række højaktuelle dokumentarfilm i serien Iran vs. Iran. Og der er masser af guf at hente for de Iran-begejstrede på årets festival, siger ph.d. stipendiat og Iran-ekspert ved ToRS på Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling.

Film styrker kollektiv bevidsthed

»Den iranske filmscene har udviklet sig meget spændende og innovativt de sidste 10-15 år. Men hvor vi før så film, der var meget kunstneriske og poetiske, ser vi nu flere hard hitting dokumentarfilm,« siger han.

I 1960’erne ramte iransk film en kreativ åre og har siden modtaget adskillige internationale filmpriser. Flere kritikere mener, at den iranske scene er blandt verdens frodigste, selv om det islamiske regime udelukkende tillader film, som ikke eksplicit angriber systemet.

»Der er en voksende bevidsthed og en transkontinental kommunikation mellem eksiliranere og hjemlandet, og der spiller filmene en stor rolle,« siger Rasmus Elling.

De fleste film på DOX-programmet er lavet af eksiliranere, så med mindre filmene bliver lagt frit tilgængeligt på nettet, er der ikke mange i Iran, der kan komme til at se dem, mener han. Det kan vi til gengæld. Elling anbefaler:

’Rapping In Tehran’, af Hassan Khademi
»Hip hop er ulovligt i Iran og scenen er 100 procent undergrund, så dem, der laver rapmusik, gør det med livet som indsats. Filmen her viser nogle helt unikke billeder, blandt andet af hvordan de laver undergrundsfester og koncerter.«

Rasmus Elling introducerer filmen på Christiania fredag den 6. november, hvor også filmen 'Vakilisme' om den dansk-iranske rapper, Bakab Vakili, vises.

’Green Days’ af Hana Makhmalbaf
»Denne film er jo superaktuel, fordi den handler om protesterne, der fandt sted over sommeren. Instruktøren er datter af en af Irans mest kendte filminstruktører Mohsen Makhmalbaf, og hun har et kæmpe talent. Mange demonstranterne i sommer filmede protesterne på deres mobiltelefoner, og nogle af de optagelser er brugt her.«

'The Revolution Will Be Twittered - Iran & The Internet'. Seminar i Cinemateket
»Ny teknologi er med til at give ungdommen nogle nye redskaber, og det skaber meget debat. En Twitter-revolution vil jeg nu ikke kalde det, for så udbredt er Twitter ikke i Iran endnu. Der bliver ikke revolution i morgen, men idéen om en slow motion-revolution kan jeg godt tro på. Og mobiltelefoner og internet spillede en ekstremt stor rolle, mens alle internationale medier blev smidt ud.«

'Nobody Knows About Persian Cats' af Bahman Gohbadi
»Bahman Gohbadi er en af mine favoritinstruktører. Denne film handler om undergrundsmusikere og lader til at være anderledes end hans tidligere film, hvor han, for eksempel, ved at lade alle tale den iranske dialekt af kurdisk, har sat fokus på de etniske forhold i landet. Gohbadi er desuden forlovet med Roxana Saberi, den iransk-amerikanske journalist, der blev arresteret for spionage tidligere i år.«

Se det fulde program for Iran vs. Iran på CPH:DOX's hjemmeside.

ser@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Rasmus Christian Elling

Ph.d. stipendiat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) ved Københavns Universitet.

Ekspert i Iran, særligt i etniske gruppers forhold til den Islamiske Republik.

Skribent på bloggen CUMINet


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk