Farvel efter 40 år

11/08-10 kl. 15:02 Videnskab / Hum

NAVNE - Lektor Mogens Herman Hansen, SAXO-instituttet, har sagt farvel

Mogens Herman Hansen blev student fra Østre Borgerdyd i 1958 og afsluttede sine studier i Græsk og Historie ved Københavns Universitet i 1967. I 1968 blev han ansat samme sted i Klassisk Filologi.

Siden har han med flid og dygtighed publiceret en utrolig mængde studier i især det athenske demokrati og den græske bystatskultur. Det er almindeligt anerkendt, at han er den ledende ekspert på verdensplan inden for begge områder, og i 2007 fik han Gad Rausing-prisen for sin indsats.

Han er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, af Deutches Archaeologisches Institut og af British Academy. Han har holdt gæsteforelæsninger ved mere end 50 universiteter i udlandet, herunder Oxford, Cambridge, Stanford, Yale og Sorbonne. Ridder af Dannebrog er han også. Han har ofte været interviewet i radio og på TV og skriver jævnligt i aviserne.

Internationalt vingefang

Allerede før det blev moderne, havde Mogens Herman Hansen et vidt forgrenet internationalt netværk. Det var nødvendigt, da ingen anden i Danmark forskede i oldtidens demokrati.

I 1993 aktiverede Hansen sit netværk og dannede det enestående center 'The Copenhagen Polis Center', der blev finansieret af Danmarks Grundforskningsfond.

De næste ti år gennemførte en forskergruppe på omtrent 100 danske og udenlandske forskere under Mogens Herman Hansens ledelse et epokegørende historisk studium af bystatskulturer i al almindelighed og af den græske bystatskultur i særdeleshed.

Den monumentale undersøgelse af den græske bystatskultur blev publiceret af Oxford University Press i 2004 og blev med det samme et standardværk.

Mogens Herman Hansen Billede: www.hum.ku.dk

Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk