Kommissorium for uvildig undersøgelse

BAGGRUND
Under betydelig mediebevågenhed har Københavns Universitets (KU) Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved daværende dekan og universitets nuværende rektor (Ralf Hemmingsen, RH) i perioden 2003-2011 foretaget en række dispositioner vedrørende læge Milena Penkowas (MP) forskning ved Københavns Universitet. Et enstemmigt bedømmelsesudvalg indstillede i 2003 MP’s disputats til forkastelse og rejste mistanke om videnskabelig uredelighed. RH fulgte imidlertid ikke bedømmelsesudvalgets råd om at anmelde MP for videnskabelig uredelighed/grov uagtsomhed. Efter klage fra MP deltog RH derimod aktivt i både vurdering af uredelighed og disputatsens kvalitet – uden at være ekspert. Det resulterede i, at han efterfølgende inviterede MP til at indsende disputatsen på ny og få den bedømt af et nyt bedømmelsesudvalg. Samtidig fik det første bedømmelsesudvalg en ‘næse’ for deres i øvrigt udførlige bedømmelsesarbejde. Tilsyneladende fulgte RH heller ikke sædvanlig prak-sis, da han fandt opponenter til den anden disputats. I perioden 2003-2011 har MP begået underslæb, dokumentfalsk og indgivet falsk anklage mod en assistent. Endvidere er hun politianmeldt for dokumentfalsk i forbindelse med den første disputatsafhandling. Endelig er der fundet betydelig uorden i hendes forskningskonti. Mens disse sager stod på, blev MP ansat som lektor og professor ved KU. Endvidere blev hun af KU ved Ralf Hemmingsen indstillet til – og fik – den store EliteForsk-pris.

KU’s ledelse, inklusive bestyrelsen, har indtil nu, med henvisning til kammeradvokatens rådgivning, fastholdt, at forløbet ikke giver anledning til væsentlig kritik af ledelsen. Bestyrelsen er tilsynela-dende yderligere bestyrket i sin opfattelse efter kammeradvokatens større redegørelse for forløbet iht. forvaltningslovgivningen. Dog har videnskabsministeren udtrykt manglende tillid til bestyrelsen. Medierne har udtrykt kraftig kritik af sagen, og ca. 500 forskere og forskningskyndige har hen-stillet til bestyrelsen, at der foretages en uvildig undersøgelse af forløbet, da kammeradvokaten ikke er uvildig i denne sammenhæng og ejheller besidder den fornødne videnskabeligt-faglige indsigt. Knap 300 ph.d.-studerende har også ønsket en uvildig undersøgelse, og det samme har de universitetsstuderende (med undtagelse af de medarbejdervalgte studerende i bestyrelsen). Senest har en gruppe på fem sundhedsvidenskabelige professorer (“initiativgruppen” for den seneste underskriftindsamling) udarbejdet en redegørelse om forløbet af den første disputatssag. Denne redegørelse kritiserer dekanens håndtering og sandsynliggør, at hele “Penkowa-sagen” kunne være bragt til ophør her, hvis dekanen havde fulgt sædvanlig akademisk praksis og levet op til ansvaret for KU’s forskningsintegritet. Sagen ville i så fald næppe have udviklet sig til en omfattende skandale og for alle implicerede have haft betydeligt mindre skadevirkning. Dekanen ville derved have efterlevet den videnskabelige og etiske standard, som KU forventes at leve op til, jfr. KU’s vedtægt Kap. 1, § 3, stk. 1.

Ved et møde den 5. maj 2011 har bestyrelsen tilkendegivet en vis forståelse for “initiativgruppen”, der på vegne af de 700 forskere og ph.d.-studerende på ny henstillede til bestyrelsen, at der foretages en uvildig undersøgelse af samtlige aspekter af ledelsens håndtering af sagen. Formålet med den uvildige undersøgelse er at få “Penkowa-sagen” og ledelsens håndtering heraf klarlagt, så KU på et rationelt grundlag kan genoprette sin troværdighed indadtil som udadtil. Bestyrelsens formand har dog efterfølgende til pressen og til “initiativgruppen” tilkendegivet, at han stadig ikke mener, at der er behov for en uvildig undersøgelse.

FORSLAG TIL KOMMISSORIUM
A.
Til at forestå den uvildige undersøgelse nedsættes en kommission. Formålet med den uvildige undersøgelse af “Penkowa-sagen” og ledelsens håndtering heraf fra 2003 til 2011 er at identificere og vurdere de forskellige delelementer af sagen. Undersøgelseskommissionen skal vurdere ledelsens handlinger i henhold til gældende videnskabelige og etiske standarder, herunder de standarder, le-delsen af et stort universitet må forventes at følge i de konfliktfyldte sager om videnskabelig urede-lighed, og det ansvar, der påhviler ledelsen for at fremme universitetets forskningsintegritet og troværdighed.

Kommissionen skal undersøge og bedømme den tidligere dekan og nuværende rektors involvering og handlen i hele sagsforløbet. Ligeledes skal kommissionen undersøge og bedømme bestyrelsens handlinger og ansvar i sagen, herunder om den rådgivning, bestyrelse og rektor har fået af kammer-advokaten, har været hensigtsmæssig for opretholdelse af KU’s forskningsintegritet.

Det forventes, at kommissionen tager udgangspunkt både i kammeradvokatens redegørelse og i de fem professorers redegørelse af 3. maj.2011. De standarder, ledelsen skal forholde sig til, fremgår fx af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråds baggrundsmateriale for oprettelse af UVVU (Videnskabelig Uredelighed og God Videnskabelig Praksis, SSVF, 1992, ISBN 87-503-0669-2), Euro-pean Science Foundation’s rapporter om god forskningspraksis (senest 2009) og The Singapore Statement (2010). Yderligere baggrundsmateriale kan hentes mange steder, bl.a. på det amerikanske Office for Research Integrity’s (ORI’s) hjemmeside.

Kommissionen skal fremlægge alle væsentlige elementer. Det forventes, at kommissionen, foruden Københavns Universitets redegørelse, også interviewer administrative medarbejdere, det første disputatsbedømmelsesudvalg, professorerne bag redegørelsen af 3. maj 2011, institutlederen for Milena Penkowa, Milena Penkowa og hendes samarbejdspartnere og medarbejdere, herunder de kritiske ph.d.-studerende og andre relevante aktører i sagen. Der kan inden 1. juli 2011 udarbejdes en liste over, hvem det i første omgang findes nødvendigt at interviewe. Kommissionen har i øvrigt adgang til frit at inddrage personer og rekvirere materiale fra KU.

B.
Kommissionen skal efter bedste skøn estimere “Penkowa-sagens” omkostninger, såvel de immaterielle som de materielle. Det vil være nødvendigt for at forstå, at sager af denne art, som kendt fra udlandet, har betydelige omkostninger.

C.
På baggrund af resultaterne fra punkt A. og en gennemgang af organisationen skal kommissionen klarlægge og vurdere KU’s organisation til fremme af forskningens integritet i perioden 2003-2011. På basis af bedste internationale standard skal kommissionen opstille en oversigt over de tiltag, der måtte skulle til, for at KU får implementeret forskningsintegritet i det daglige arbejde, således at KU kan leve op til KU-vedtægtens Kap. 1, § 3, stk. 1.

KOMMISSIONENS SAMMENSÆTNING
Kommissionen skal omfatte to anerkendte forskere med erfaring fra efterforskning af mistanker om videnskabelig uredelighed. Den ene af disse skal være kommissionsformand. Kommissionen skal des-uden, af hensyn til det neurovidenskabelige emne i “Penkowa-sagen”, omfatte to anerkendte forskere med betydelig neurovidenskabelig baggrund, herunder viden om dyreforsøg. Et medlem skal være en uvildig advokat, subsidiært dommer, der kan tage stilling til juridiske spørgsmål, der måtte opstå undervejs, samt vurdere kammeradvokatens rådgivning i sagen. Et medlem skal have omfattende bestyrelses- og ledelseserfaring med henblik på vurdering af bestyrelsens håndtering af sagen. Ingen af kommissionens medlemmer bør have ansættelsesmæssig tilknytning til Københavns Universitet. Ligeledes må kommissionens sekretariat placeres uden for Københavns Universitet.