Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Alumnerne

Vibeke Rønne: »Jeg så slet ikke mig selv blive højesteretsdommer«

Alumnerne — Hun gik i symbiose med sin partner i studietiden. Valgte jurastudiet og siden dommerhvervet, fordi hun godt kan lide detaljer og grundighed. I dag er Vibeke Rønne en af Danmarks 12 højesteretsdommere.

Det var fantastisk at starte på universitetet. Jeg er vokset op nord for København, og pludselig boede jeg midt inde i byen og livet. Jeg skulle opleve det hele. Dengang jeg læste, fik man ikke SU, hvis ens forældre tjente over et vist beløb. Jeg fik lidt penge hjemmefra, men jeg var meget afhængig af at skulle tjene egne penge. Jeg tror, at unge i dag vil synes, at jeg levede ret skrabet.

Blå bog

Højesteretsdommer Vibeke Steen Rønne (f. 1953) er opvokset i Virum nord for København

Hun har været dommer i Højesteret siden 2005

Tidligere i karrieren har hun bl.a. arbejdet som landsdommer i Østre Landsret og fuldmægtigt i Justitsministeriet

Vibeke Rønne læste jura på Københavns Universitet 1973-1978.

Da der blev holdt ruskursus, var jeg lige kommet hjem fra USA, hvor jeg havde boet i et år. På det tidspunkt var der jo ikke Facetime og den slags, så jeg havde ikke talt dansk overhovedet på noget tidspunkt, mens jeg var derovre – ud over en telefonopringning til mine forældre til jul. Så jeg kan tydeligt huske, at jeg snakkede lidt gebrokkent dansk.

Jeg mødte min første mand på studiet – faktisk på ruskurset – og vi klikkede fra start. Vi holdt sammen i mange år indtil hans død. Vi levede ikke sådan et studenterliv, som unge lever i dag. Cafebesøg og fredagsbarer fandtes ikke i 1973. Jurastudiet var heller ikke samlet på et sted, men spredt ud over hele Indre By, så man så meget lidt til de andre på årgangen. Min mand og jeg havde en lejlighed ude i Sydhavnen og var meget tætte. Vi brugte konstant hinanden til at sparre. Han var min nærmeste studiekammerat, jeg kunne diskutere alting med ham. Alle de opgaver man måtte skrive sammen med andre, skrev vi sammen.

Jeg havde utrolig meget på programmet som studerende. Allerede på andet år fik jeg et studiejob i Justitsministeriet. Det blev min base på en eller anden måde, for jeg blev der resten af studietiden. Det var hektisk, for jeg skulle nå både at være til undervisning og i ministeriet 15-20 timer om ugen. Vi havde virkelig meget undervisning dengang, nok omkring fire timer om dagen. Nogle gange også om lørdagen. Så det var typisk weekenden, man måtte bruge på at samle op på det, man ikke havde nået og forberede sig. Jeg savnede ikke mere socialt liv på studiet, for jeg havde aldrig oplevet det. Nogle gange skal man have forestillingen om, at det kan være anderledes, for at savne noget.

Jura kom på paletten over uddannelsesvalg, fordi min far var jurist. Men det var ikke ham, som gjorde, at jeg valgte det. Det var mere, at jura kunne skabe mange forskellige karriereveje, og det kunne jeg godt lide. Jeg ville gerne holde så mange døre åbne, som muligt. Jeg så slet ikke mig selv blive højesteretsdommer dengang. Jeg så bare noget godt i alsidigheden.

Min personlighed passer godt til mit arbejde som dommer. Jeg kan lide at gå grundigt til værks og komme ned i detaljerne. Få ting gennemarbejdet. Man kommer ind i mange mærkelige kroge af dansk erhvervsliv som højesteretsdommer. Det, synes jeg, er spændende. Faktisk er det nok det, der motiverer mig til dagligt. En sag, som måske kan virke uoverskuelig eller kedelig i starten, ender tit med at være meget interessant, når man kommer i gang og ned i detaljerne.

Det er jo klart, at når man er ambitiøs og synes, at jura er spændende, vil man gerne være dommer. Så det var min store interesse for juraen, der fik mig til søge om at blive højesteretsdommer. Højesteret er det sted, hvor man som dommer på den ypperste måde kan være med til at påvirke sagerne, for det er Højesterets opgave at lægge linjerne, især på nye sagsområder.

I min verden gør det ingen forskel, hvilket køn man har. Men der er ikke særlig mange kvinder i Højesteret. Da jeg startede, var jeg en af fem kvinder ud af i alt 19 dommere. Nu er jeg en ud af fire kvinder blandt 12 højesteretsdommere. Det handler om hvem, der søger stillingerne. Lige nu tror jeg, at byretterne har flere kvindelige dommere end mandlige. I Landsretten, tror jeg at det nærmer sig en halvtreds/halvtreds-fordeling. Så jeg tror, at tingene også kommer til at ændre sig med tiden i højesteret. Det er mit gæt. Men det tager tid. Kvinderne skal jo også have lyst til at søge stillingerne.

Seneste