»Jeg skrev om videnskabens dialektik mellem uddannelse og forskning«

Hvad handler specialet om?

Specialet viser på et teoretisk plan, hvordan videnskabsstudier – altså videnskab om videnskabens forhold til samfundet – systematisk har fokuseret næsten udelukkende på forskning og ikke også på uddannelse, når videnskab diskuteres. En tendens, der på flere konkrete måder afspejles i politiske prioriteringer. Det, synes jeg, er et kæmpe problem for både videnskaben og samfundet, og derfor argumenterer jeg i specialet for uddannelses betydning for netop videnskaben og samfundet.

Specialet beskriver vigtigheden af en dialektisk spænding mellem forskere og studerende, der gør, at forskningen holder sig i sync med det, der sker i samfundet, mens de studerende bliver fagligt stærke. Det er det, der ligger i titlen Videnskabens Limbo.

Desværre har en i denne sammenhæng skadelig alliance mellem arbejdsmarked og de studerende resulteret i, at faglighed blandt studerende er dalende. Det går ud over den limbo, jeg mener forskning og uddannelse skal danse sammen. Den centrale pointe i mit speciale er derfor: Studerende, engager dig kun, hvis det er fagligt!

Hvorfor skal vi andre interessere os for dit speciale?

Der er heldigvis en gryende opmærksomhed omkring uddannelse; tag for eksempel Videnskabsministeriets navneskift til Uddannelsesministeret. Men når studerende jagter CV og arbejdsgiveres anerkendelse frem for at dygtiggøre sig fagligt, er det min påstand, at det går direkte ud over Danmarks muligheder for at ruste sig til en uforudsigelig global økonomi. Min påstand er derfor, og det har ikke noget med neoliberalisme at gøre, tværtom, at de studerende skal levere faglighed ved kasse 1. Den skal vi insistere på, uanset hvad arbejdsmarkedet byder.

Hvem bliver vrede over dit speciale?

Teoretisk set kritiserer jeg min vejleder, fordi han som videnskabsteoretiker ikke har taget uddannelse seriøst nok, når han har vurderet videnskab. Han er nu et godt eksempel på forskningens bidrag til videnskabens limbo, så han er meget glad for mine tanker.

På et mere institutionelt plan får Helge Sander og hele hans despotiske bande selvfølgelig nogle drag over nakken, men det ser jeg ikke som noget særlig kontroversielt i videnskabelige kredse. Det samme gælder universitetsledelsen, der leverer så få midler til humanistisk uddannelse, at videnskabens dialektik ikke fungerer. Men jeg leverer en konstruktiv kritik, da jeg også peger fremad.

Dem, der måske i virkeligheden bliver allermest kede af det, er de studerende, der godt ved, at de ikke fagligt kan forsvare deres praktikplads, men til gengæld har fået noget på CV’et. Specialet er en opsang til disse studerende, særligt de humanistiske, om at værne om fagligheden. Det er den, Danmark skal leve af.

Lad være med at tage et arbejde eller en praktikplads for at få foden inden for. Gør det for at teste din faglighed, så den kan virke tilbage på forskningen, der så kan blive endnu mere samfundsaktuel. Det er i mine øjne dybt usolidarisk at finde ufagligt studiejob eller praktikplads, da det er med til at udvande fagligheden og forskernes incitament til at engagere sig. Det er selvfølgelig normativt set, for der er også nogle sociale bias i spil, som jeg ikke koncentrerer mig om.

Hvilken avisforside gemmer sig i specialet?

Den voksende generationskløft mellem studerende, der har styr på informationsteknologier, og forskere, der ikke har, skaber nogle betingelser, der fremover vil komme til at forme samfundet. Der er ikke noget lokum, der brænder. Det rådner langsomt op, så det er nok sådan en samfundsaktuel historie, der kan findes i magasiner som Moderne Tider i Information, Idéer i Weekendavisen eller i Agenda på P1. Hvis fagtidsskriftet Filosofiske Studier havde en forside, tror jeg, mine pointer om, at videnskabsstudier i højere grad skal medvurdere uddannelse, ville kunne skabe lidt filosofisk debat.

uni-avis@adm.ku.dk