Visuel kultur: 20 år og stadig fremsynet

I april 2022 kortlagde statistikportalen Statista verdens internetaktivitet i ét minut. Før sekundviseren havde taget en omgang, havde vi uploadet 66.000 billeder til Instagram, 500 timers video til YouTube og 2,43 millioner billeder til Snapchat.

Billeder og video fylder mere og mere i vores liv. Gennemsnitsdanskeren i dag har flere fotos på sin smartphone, end et menneske for få generationer siden kunne nå at samle på et helt liv. Hvad betyder det for vores opmærksomhed, forestillinger og identitet? Hvad betyder det for kulturelle værdier og betydninger, for offentligheden og dens debatter?

Det er nogle af de spørgsmål, vi udforsker på kandidatuddannelsen i visuel kultur, der fylder 20 år i disse dage. På de 20 år er det kun blevet vigtigere at studere de visuelle fænomener, vi i stigende omfang omgiver os med – ikke mindst i kraft af de billed- og videobårne sociale medier, der breder sig til alle aspekter af den sociale virkelighed med enorm betydning for vores hverdagsliv.

En rund fødselsdag kalder både på fejring og eftertanke. Derfor vil vi gerne invitere alle til 20-års jubilæum torsdag den 24. november 2022 fra kl. 15–20 i Multisalen i Bygning 21 på Humanistisk Fakultet. Her vil forskere og aktører præsentere den seneste viden og aktivitet inden for visuel kultur. Du kan blandt andet se frem til en gæsteforelæsning af en af feltets pionerer, Irit Rogoff fra Goldsmiths, University of London.

Universitetet hænger stadig fast i antikken

Tiden er kun kommet tættere på vores forskningsfelt, og vi tror ikke, at de næste 20 år kommer til at mangle hverken underholdende eller alvorlige temaer at studere.

Selv om billeder og video fylder mere og mere i vores hverdag, har det visuelle stadig trange kår på universitetet. Særligt på humaniora, som er tekstbaseret i sin inderste kerne. Her betragtes det visuelle stadig med en indgroet skepsis, som går flere tusinde år tilbage, til antikke tænkere som Platon, der ophøjede den abstrakte idé over konkrete billeder i sin berømte og indflydelsesrige hulelignelse. Ikonoklasme – ødelæggelse af billeder – dukker op med jævne mellemrum gennem historien, fra det bibelske forbud mod gudebilleder til Reformationens billedstorme i 1500-tallet.

Visuel kultur betragtes stadig som et luksusfænomen, der er »nice to have« – ikke »need to have«. Men denne tilgangsvinkel modsiges af forskning i visuel kultur, der demonstrerer en indgående kompleksitet og relevans med store potentialer for nutiden. Forskning i menneskers visuelle kultur – ofte medieret men lige så ofte direkte, lige i ansigtet, i hverdagens små og store oplevelser – giver os indsigt i, hvordan fysisk og kommunikativ mobilitet og selvforståelse udvides, for at bruge et eksempel fra vores egen forskning.

Visuel kultur kan også forandre vores oplevelse af muligheder, fordi vi kan se – visualisere – noget andet og bedre. For at bruge et andet eksempel fra vores forskning bruges visualisering af urban udvikling i Somalia til at vise nye muligheder og understøtte lokal demokratisk udvikling og dekolonial selvbestemmelse. Urban udvikling i Mogadishu, en af Afrikas ældste havnebyer, er synlig for alle – både for somalierne selv og for dem, der fejlagtigt ignorerer landet som verdens mest »fejlede stat«. På den måde bidrager synliggørelse af historien konstruktivt til nutiden.

Busten i havnen

Hvis vi skal gøre status, så er der især to træk, der kendetegner visuel kultur anno 2022. For det første er visuel kultur stadigt mere sammenblandet med praksisformer i den kulturelle og sociale verden. Det kunne man blandt andet se, da busten af Frederik V blev smidt i København Havn i protest mod dansk kolonihistorie. Den enorme furore, der fulgte, var i høj grad drevet af visualiseringer af busten både før og efter turen i vandet og både fra aktivisterne og modstandernes side.

For det andet udvikler visuel kultur sig gennem en mangfoldighed af udtryk og medier, hvor det visuelle blander sig, og på den måde redefinerer eksisterende udtryk og sociale realiteter. Visuelle fænomener er blevet så stor en del af hverdagslivet, at de i dag fylder som en »kritisk masse«, der har enorm indflydelse, selv om de ofte negligeres på universitetet.

Visuel kultur forbinder verden

En af de største udfordringer for visuel kultur i dag er at forstå den omfattende kulturelle udveksling, der er en uundgåelig konsekvens af globaliseringen, selv om den udfordres over hele verden af virkelighedsfornægtende nationalister. Vi ser globaliseringen i alt fra turistfotos på Instagram til det konstante bombardement af visuelle indtryk fra alle dele af verden i nyhedsstrømmen.

Billeder af klimaødelæggelser, flygtningestrømme, pandemier, krig og konflikter kan skabe afmagt og fortvivlelse. Men udvekslingen af visuel kultur kan også bidrage til samhørighed og skabe dialog på tværs af nationale og identitetspolitiske grænser – for eksempel mellem japansk og japansk kultur.

Vi ser frem til 20 år mere med visuel kultur. Tiden er kun kommet tættere på vores forskningsfelt, og vi tror ikke, at de næste 20 år kommer til at mangle hverken underholdende eller alvorlige temaer at studere.