Hvor blev nytænkningen af småfags-ordningen af?

Under stor fanfare præsenterede VLAK-regeringen en national sprogstrategi for at styrke fremmedsprog på tværs af hele uddannelsessystemet i 2017, hvor man nedsatte et såkaldt småfagsråd til at »nytænke den eksisterende småfagsordning« og rådgive uddannelses- og forskningsministeren om, hvilke fag der skal indgå.

Men knap seks år og to folketingsvalg senere har ingen efterfølgende regering meldt noget ud om rådets arbejde.

Ikke desto mindre eksisterer der en ny model for småfagsordningen, som de pågældende uddannelses- og forskningsministre har valgt at følge.

Det viser dokumenter fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som Uniavisen har fået aktindsigt i.

Små fag med stor betydning

Småfagsrådet består af repræsentanter fra universiteter, kulturinstitutioner, erhvervslivet og uddannelses- og forskningsministeriet. Småfag betegner fag, der kun udbydes et sted i landet og har et begrænset optag, som på bachelorniveau ikke overstiger 20 studerende og på kandidatniveau maksimalt ti studerende.

Småfagsordningen skal give økonomisk håndsrækning til en række små, humanistiske fag med det formål at sikre deres fortsatte eksistens. Den nye småfagsordning har en samlet økonomisk ramme på cirka 17 millioner kroner årligt på finansloven og løber i en periode på tre år.

Det kan være fag, der har en særlig betydning for forståelsen af dansk kultur og af den demokratiske eller akademiske dannelsestradition, som vi er en del af.

Uddannelses- og forskningsministeren fordeler midlerne efter indstilling fra småfagsrådet, som skal vurdere, hvilke fag der har »en særlig samfundsmæssig betydning.«

»Det kan være fag, der har en særlig betydning for forståelsen af dansk kultur og af den demokratiske eller akademiske dannelsestradition, som vi er en del af,« lyder det i et notat.

»Det kan også være fag, der bidrager til vores forståelse af verden omkring os og vores placering i den, herunder ikke mindst fag der bidrager til forståelsen af lande og områder, der har en særlig økonomisk, politisk eller kulturel betydning.«

Sådan søger fagene

Det foregår sådan, at universiteterne skal anmode om småfagsstøtte til relevante fag hvert tredje år. Anmodningen skal tage udgangspunkt i de oplistede kriterier og indeholde en redegørelse for fagets særlige samfundsmæssige betydning med faglige argumenter for, hvorfor faget lever op til definitionen og kriterierne for uddeling.

Anmodningen skal beskrive uddannelsens indhold, formål, og hvilke jobfunktioner dimittender forventes at få. Anmodningen skal redegøre for uddannelsens omfang, optag, STÅ-produktion og mulige beslægtede uddannelser.

Er der tale om en studieretning, skal der i anmodningen tydeligt redegøres for, i hvilket omfang de studerende har mulighed for at specialisere sig, herunder hvor mange ECTS der er unikke for studieretningen.

Anmodningen skal også redegøre for »universitetets intentioner for faget, herunder om opbygning eller styrkelse af internationalt samarbejde om faget, samt eventuelle udviklingstiltag«.

På baggrund af anmodningerne laver småfagsrådet en indstilling til uddannelses- og forskningsministeren, som skal tage stilling til den endelige fordeling af midlerne. Siden småfagsrådets nedsættelse har de pågældende ministre valgt at følge småfagsrådets indstillinger til, hvilke fag der får tilskud.

Særlig samfundsmæssig betydning

I den seneste ansøgningsrunde har småfagsrådet imødekommet universiteternes ansøgninger i næsten alle tilfælde, dog med to undtagelser. Den ene er faget musikterapi, som Aalborg Universitet søgte om småfagstilskud til både ved den seneste og forrige ansøgningsrunde.

Småfagsrådet vurderede for perioden fra 2019-2021, at musikterapi faldt uden for det, man forstår ved en særlig samfundsmæssig betydning, hvor man blandt andet vægter viden om dansk kultur og væsentlige fremmedsprog og kulturer.

Men da pengene fra småfagspuljen skulle fordeles for perioden 2022-2024, vurderede småfagsrådet, at musikterapi på Aalborg Universitet skulle indgå i ordningen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser, at småfagsrådet lagde vægt på, at musikterapi kan omfattes af de angivne kriterier, men anerkender, at den samfundsmæssige betydning for eksempel i forhold til dansk kultur og væsentlige fremmedsprog og kulturer ikke er lige så klar, som den er for nogle af de andre fag, som også i sidste runde fik tildelt småfagsmidler.

Rådet vurderede imidlertid, at faget i bredere forstand har samfundsmæssig betydning, og at det kombinerer vigtige humanistiske områder. Rådet vurderede på den baggrund, at musikterapi er en vigtig uddannelse og noterer sig blandt andet, at uddannelsen har gode beskæftigelsestal.

Rådet vurderede altså, at faget har potentiale til at blive populært og bæredygtigt, men vurderede samtidig, at det ikke er sikkert, at faget bliver prioriteret i den næste bevillingsperiode 2025-2027.

En pengesæk til deling

Den anden undtagelse er det, som småfagsrådet kategoriserer som Nærorientalsk. For perioderne 2019-2021 og 2022-2024 anmodede Københavns Universitet om, at fagene Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi og Ægyptologi skulle modtage tre separate småfagstilskud. I stedet gav man en fællesbevilling, som de tre fag skulle dele imellem sig.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen var det småfagsrådets vurdering, at »nogle af fagene primært er forskningsmiljøer, og at der ikke er så stor forskel på uddannelserne, at det kan begrunde separate småfagstilskud. Dertil kommer, at det samlede fagområde umiddelbart uddanner til samme arbejdsmarked.«

Det har ikke været muligt at få et interview med de tidligere formænd eller den nuværende formand for småfagsrådet.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen oplyser til Uniavisen, at Mikkel Leihardt, direktør (tidligere vicedirektør) i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, har indtil nu været formand for småfagsrådet, men formandskabet overgår til Martin Madsen, der er den nye vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når rådet mødes igen i efteråret 2023.