Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Som kvinde er det stadig bedst, hvis du kan tænke som en mand

KØN - I foråret blev Sabrina Ebbersmeyer KU’s første lektor i filosofi. Med fem andre ansatte på instituttet har hun stiftet en gruppe, der skal fremme ligestilling på instituttet. Men med en sejlivet maskuliniseret filosofitradition og manglende kvindelige forbilleder, er der stadig lang vej.

»Der er ingen tvivl om, at der er et problem med køn på Filosofi,« siger Ebbersmeyer:

»Som den første kvindelige lektor her på stedet, føler jeg et særligt ansvar. Jeg kommer fra Tyskland, og jeg havde forestillet mig at KU, som et skandinavisk universitet, ville være længere fremme med ligestillingen. Det undrer mig virkelig, at jeg er den første kvindelige ansatte nogensinde.«

I Danmark taler man for tiden meget om ’det feminiserede skolesystem’. Drengene halter fagligt efter pigerne, og tiltag som Lars Løkkes ’Drengeakademiet’ eller forslag om kønsopdelt undervisning er sat i verden for at styrke de fagligt svageste drenge.

Der synes at gå en lige linje mellem bekymringen for de svage drenge og den voksende gruppe af såkaldte ‘tabermænd’. Mens drengene bliver tabt allerede i folkeskolen, stormer de dygtige piger frem og ind på universitetet.

På KU var 61 procent af de nyoptagne studerende i 2014 kvinder, og Uniavisen erklærede efterfølgende KU for et ‘kvindeuniversitet’.

Den danske diskussion om hvorvidt skolesystemet særligt tilgodeser pigers måde at lære på minder om en diskussion, der også foregår i Tyskland, siger Sabrina Ebbersmeyer:

»Det er vigtigt at holde sig for øje, at det at være ’dygtig’ og ’flittig’ og få høje karakterer ikke i sidste ende giver dig en karriere på universitetet. For så snart du har færdiggjort din kandidat, er der andre faktorer i spil.«

Så du mener ikke, at fordi der nu er mange kvindelige studerende, vil vi også automatisk se flere kvindelige lektorer og professorer?

»Nej, det ville være en fejlslutning at tro det. Fra Aristoteles til Schopenhauer har der været en lang misogyn tradition, og enkelte steder bliver kvinder endda sammenlignet med planter eller dyr. Men i stedet for at glemme filosofiens bemærkelsesværdige kvindesyn, skal vi adressere det, ved eksempelvis at tage diskussionen i undervisningen.«

Skal jeg være den første?

»Som kvinde er det bedst at kunne bevise, at man kan tænke som en mand,« skrev en kvindelig bachelorstuderende fra Filosofi til os. Og videre:

»Alle mine undervisere startede med at tale om, hvordan de to køn tænker meget forskelligt, og at der ikke findes nogen store, kvindelige filosoffer. Ikke at kvinder ikke kan tænke, men at kvinder tænker anderledes end mænd. Det betyder så, at vi – de kvindelige studerende – er anderledes end de mandlige. Jeg tror godt, de fleste kan høre, at det ikke er positivt ladet.«

En anden kvindelig studerende mener, at fagets indhold kan føre til en form for marginalisering af kvinder:

»De tekster, vi læser, er ikke henvendt til mig, og de medtænker ikke kvinden som læser. Når der tales om menneskets natur, sjælen, ’det gode’, og hvad end det nu kan være, så handler det kun om manden. I nogle tekster pointeres det endda, at kvinder er undermennesker, eller ikke dur som filosoffer. Det ville være fantastisk, hvis vores undervisere blev bedre til at problematisere det i undervisningen.«

Forestillingen om filosoffen er ifølge kritikken forankret i det maskuline. Det har tidligere betydet, at kvinder blev udelukket fra filosofien, og senere, at kvinder selv har fravalgt filosofien som disciplin. I dag giver det sig til udtryk i, at der er mange kvindelige studerende på selve filosofistudiet, mens der stort set ikke er nogen kvinder på forskerniveau.

»Når du som studerende ikke ser nogen kønsfæller udmærke sig på forskerniveau, vil du naturligt stille dig selv spørgsmålet: Skal jeg så være den første?« siger Sabrina Ebbersmeyer.

»Samtidig kan de helt lavpraktiske faktorer også blive afgørende. Gider du eksempelvis at stå ene kvinde til en konference? Eller være den eneste kvindelige lektor på instituttet? Dit køn bliver meget tydeligt i den slags situationer. Derfor er det afgørende for filosofien, at vi bliver bevidste om den effekt, kvindelige rollemodeller kan have for de yngre studerende.«

Nøgne i fredagsbaren

Da Sabrina Ebbersmeyer blev ansat på KU, samlede hun en gruppe ligesindede, der vil have bedre ligestilling på afdelingen. De har blandt andet fået indført, at de på instituttet pejler efter nogle best practice policy guidelines fra udenlandske universiteter, som har særligt fokus på køn og ligestilling.

Nana Cecilie Halmsted Kongsholm, der er ved at tage sin ph.d. på Filosofi, er medlem af gruppen, og har til opgave at videreformidle de studerendes oplevelser til resten af medlemmerne.

Hun fortæller, at de kvindelige studerende oplever, at det faglige diskussionsmiljø på studiet er mere åbent for mænd end for kvinder, hvilket hun er opmærksom på i sin nuværende rolle som underviser. Da hun selv studerede på grunduddannelsen, var kønsfordelingen mere skæv end i dag, med en overvægt at mandlige studerende:

»Det sociale miljø var præget af en del mandehørm. Jeg husker, at der nogle gange stod nøgne fyre i fredagsbaren og lavede ‘helikopteren’. Personligt har jeg dog altid selv befundet mig godt i de mere mandsdominerede miljøer. Det kan jeg bedre håndtere end for meget hønsegård.« siger Nana Cecilie Halmsted Kongsholm.

Andreas Christiansen, også ph.d.-studerende på Filosofi, er enig i sin kollegas beskrivelse af miljøet på grunduddannelsen. Men han mener ikke, at mandehørmen bød ind med noget videre positivt.

Han beskriver filosofistudiet som en form for leaking pipeline, når det kommer til repræsentationen af kvinder:

»Jo højere i systemet man ser, des færre kvinder er der. Problemet er jo ikke, at de studerende ikke møder lige så mange kvindelige undervisere som mandlige – problemet er, at de ikke møder nogen kvinder overhovedet. Jeg tror ikke vi skal op og have en fifty-fifty fordeling af mandlige og kvindelige undervisere – gevinsten ved at have kvindelige rollemodeller ville sikkert allerede vise sig, ved blot en andel på 20 procent.«

Nana Cecilie Halmsted Kongsholm supplerer:

»Det er ikke svært at få kvinder til at gennemføre grunduddannelsen eller kandidaten på Filosofi, men det kunne være interessant at finde ud af, hvad det er for nogle faktorer, der får kvinder til at fravælge forskerkarrieren. Jeg tror ikke, man kan pege på en enkeltstående årsag. Men jeg tror absolut ikke, man skal underkende, at kvindelige undervisere som rollemodeller for de kvindelige studerende vil være effektivt.«

De officielle tiltag

KU har for nylig modtaget midler fra YDUN, Det Frie Forskningsråds projekt, hvor forskningsmidler er øremærket til kvindelige forskere på lektorniveau. Der er en generel mangel på de kvindelige forskere, om end tendensen på Filosofi er særligt tydelig.

Andreas Christiansen siger, at han selvfølgelig tænker på sin egen situation som kommende (mandlig) forsker på Filosofi, når han skal forholde sig til kvoter for kvindelige forskere:

»Min generation risikerer, at skulle betale for den tidligere ulighed i den fædrene generation. Men samtidig er det vigtigt at undgå, at alternativet bliver en de facto favorisering af mænd.«

KU’s administration arbejder for tiden ud fra en handlingsplan, der skal sikre størst talentmasse. Idéen er, at mere diversitet vil gavne institutionen som helhed.

Og det er ikke kun lokalt, at der bliver arbejdet for at forbedre ligestillingen. EU har iværksat et Horizon 2020-program, der vil betyde, at forskningscentrene på universiteterne i fremtiden skal bevise, at de medtænker ligestilling, når de ansøger om forskningspuljer.

»Den ulighed vi har på forskningsniveauet er en uretfærdighed – særligt, når man ser på antallet af kvindelige studerende. Men det er også vigtigt at huske på, at ligestilling simpelthen er en nødvendighed, hvis vi vil have størst mulig talentmasse. Der er ikke er noget, der ændrer sig af selv eller sker ’naturligt’. Vi skal gøre en indsats, og vi skal støtte de gode initiativer – ligestilling er aldrig kommet af sig selv,« siger Sabrina Ebbersmeyer.

LÆS OGSÅ: Filosofi har ikke lavet damer.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste