Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny stor SU-debat på KU

ARRANGEMENT - Studenterrådet inviterer til debatmøde om SU-reformen den 4. april. Her vil ikke bare politikere og studerende, men også forskere og andre eksperter krydse klinger

Den er muligvis gledet lidt i baggrunden efter regeringen åbnede for den helt store pakkefest. Men SU-reformen er stadig i støbeskeen, og fra Christiansborg lyder rygtet, at det endelige forlig skulle være på trapperne.

Vil du gerne blive lidt klogere på SU-reformen og dens betydning, så byder Studenterrådet torsdag den 4. april klokken 17 til SU-debat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Her vil to paneler bestående af politikere, forskere og eksperter diskutere, om SU-reformen er en vej ud af den verserende krise, og hvordan den stiller studerende under og efter uddannelsen?

Meget tyder på, at debatten vil gå højt, når blandt andet Socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reissmann skal sidde i panel med Enhedslistens Rosa Lund, som har været en af de skarpeste kritikere af regeringens SU-udspil.

Læs mere om arrangementet her.

Nicklas.Lund@adm.ku.dk

Seneste