Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny reform giver det sjette SU-år kniven: Det vil ramme skævt, uanset hvordan man vender og drejer det

Økonomi — Det vil primært ramme studerende fra hjem med lave indkomster og studieskiftere, at regeringen vil sløjfe det sjette SU-år, lyder vurderingen fra Rockwool Fonden.

Julefreden er så småt ved at sænke sig på Københavns Universitet, og rektor Henrik C. Wegener har netop sendt sin virtuelle julehilsen ud til studerende og ansatte. Men nu rokker striden om det sjette SU-år ved den indvarslede julefred, og det fik de studerende på gaden i sileregnen i protest mandag aften.

Regeringen vil skære det sjette SU-år væk, så studerende kun har SU til den normerede studietid. I SU-klip svarer det til at gå fra 70 klip til 58 klip. En aftale om SU’en kan træde i kraft efter næste folketingsvalg, fordi den nuværende ordning er bundet af et forlig.

Foruden regeringspartierne var partierne bag det nuværende SU-forlig – Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, De Konservative og Liberal Alliance – mandag aften 18. december indkaldt til SU-forhandlinger med uddannelses – og forskningsminister Christina Egelund (M).

Radikale Venstre og SF gik

Mødet varede blot en halv time, før Radikale Venstre forlod forhandlingerne.

»Vi kommer ud nu, fordi regeringen har valgt at opsige SU-forliget. Det betyder, at de har tænkt sig at gennemtrumfe de SU-besparelser, der står i regeringsgrundlaget,« siger Katrine Robsøe, uddannelsesordfører for De Radikale til DR.

Også i SF er de stærkt utilfredse. Uddannelsesordfører Sofie Lippert kalder den nye plan »et generationstyveri«.

»Mens man giver skattelettelser til de rigeste, sparer man på unges fleksibilitet. Det rammer studieskiftere hårdt, når der ikke længere er klip ud over normeret tid. Det er virkelig en dårlig julegave til i forvejen pressede studerende,« siger hun til Uniavisen.

De tilbageværende partier – regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti – er enige om at sløjfe det sjette SU-år for alle undtagen mennesker med funktionsnedsættelser og enlige forsørgere. Det vil blive lettere at optage slutlån i op til to år, og der bliver mulighed for at søge om tillægsklip ved for eksempel sygdom, har uddannelsesminister Christina Egelund meldt ud til flere medier tirsdag morgen.

En omvendt Robin Hood

Da Christina Egelund forholdt sig til det sjette SU-år tilbage i april, sagde hun til DR:

»Når vi kigger på de udgifter, vi bruger til de videregående uddannelser, bruger vi godt 17 milliarder på forsørgelse og 15 milliarder på den egentlige uddannelse.«

Tirsdag morgen 19. december har ministeren tilkendegivet, at de sparede midler vil blive ledt tilbage til uddannelserne, men det er uvist, hvordan det kommer til at foregå.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Rasmus Stoklund mener, at SU’en i dag er en slags omvendt Robin Hood, hvor det sjette SU-år primært bliver benyttet af børn fra velstillede familier.

»SU til de lange videregående uddannelser er en slags omvendt Robin Hood, fordi det er den eneste offentlige ydelse, der øger uligheden set over et livsperperspektiv. De fleste, der gør brug af det sjette SU-år, kommer fra meget velstillede familier, og de fleste får en høj indkomst på arbejdsmarkedet,« skriver Rasmus Stoklund til Uniavisen i en sms.

På spørgsmålet om, hvad SU-reformen kommer til at frigive af kroner og øre i det økonomiske råderum, henviser han til Uddannelsesministeriet.

Reformen rammer skævt

Nye tal fra Rockwool Fonden viser, at 44 procent af kandidatstuderende, hvis forældre har lav indkomst, benytter sig af et sjette års SU i dag. Tallet er også højt blandt studerende fra hjem, hvor den samlede husstandsindkomst er høj, siger forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt til Uniavisen.

»Mellem 38 og 40 procent af de studerende, der kommer fra ressourcestærke hjem, benytter sig af det sjette SU-år, men vi ved faktisk ikke helt, hvorfor det forholder sig sådan,« siger Jacob Nielsen Arendt og henviser til, at langt størstedelen af alle kandidatstuderende kommer fra hjem, hvor begge forældre har lange uddannelser.

»Når vi kobler det med viden fra andre undersøgelser om risiko for frafald, er jeg ikke så bekymret for akademikerbørnene, hvorimod der kan være en reel risiko for, at det påvirker unge med en mere ressourcesvag baggrund, fordi de typisk har et højere frafald, flere studieskift og derfor bruger det sjette SU-år tidligere,« siger han.

DSF: Reformen gambler med studerende

Også forperson for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Esben Salmonsen er bekymret for, hvad stramningen vil betyde for de studerende. I hans optik vil reformen gamble med studerende, der kommer til at træde forkert af den ene eller anden årsag.

Selv mødtes han med Christina Egelund mandag formiddag for at dele de studerendes perspektiv med ministeren og pege på de største knaster set med DSF-øjne.

»Jeg sagde til ministeren, at vi som studerende ikke er tilfredse med det, der er lagt op til. Det kommer til at give flere store udfordringer at fjerne det sjette SU-år. Det rammer dem, der undervejs finder ud af, at de går på den forkerte uddannelse, og derfor ser sig nødsaget til at optage lån for at finansiere et skifte til et andet studie. Det rammer socialt skævt,« siger han og fortsætter:

»Men det kommer tydeligvis også til at påvirke studerende fra uddannelsesfremmede hjem, som måske gennemgår en krise eller er længere om at færdiggøre deres studie på den ene eller anden måde,« siger Esben Salmonsen.

Ifølge en undersøgelse fra Epinion, der har målt på danskernes holdning til det sjette SU-år, svarer 39 procent af de adspurgte, at det sjette SU-år bør afskaffes, mens 43 procent svarer nej.

Seneste